Hvad vil det sige at være studieaktiv?
At være studieaktiv betyder, at du gennemfører og består fag.
Alle studier er planlagt sådan, at der er fag svarende til 60 ECTS-point om året. Det er universitetets forventning, at du som studerende, som udgangspunkt, følger denne normering.
Hvad er studieaktivitetskravet?
Du skal være studieaktiv for at opretholde retten til at være indskrevet på SDU.
På alle studier kræves det, at du skal bestå minimum én ECTS bærende prøve om året.
Du skal også være opmærksom på, at der på alle uddannelser er tidsgrænser for, hvornår du senest skal være færdig med din uddannelse. Læs om tidsgrænsereglerne.
Hvis du får problemer med studieaktivitetskravet
Du kan søge dispensation fra reglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold, eller hvis du er eliteidrætsudøver, formand i en forening under Danmarks Ungdoms Fællesråd eller er iværksætter.
Hvis du får problemer med reglerne for studieaktivitet, kan du kontakte dit studies vejledning for at få råd og vejledning.
Har du brug for hjælp?
Kontakt Uddannelsesjura & Registratur, hvis du har spørgsmål til ovenstående regler. Det kan du gøre via spoc.sdu.dk eller telefon 65501059 på hverdage kl. 10-12.
Kontakt Studenterservice, hvis du har spørgsmål om SU, Optagelse, SDU international, Syddansk Elite, Efter/videreuddannelse, SPS og andre services på SDU.
Kontakt vejledningen på dit studie, hvis du har brug for specifik viden knyttet til dit studie f.eks. viden om din studieordning eller, hvis du skal skrive en dispensationsansøgning.
Kontakt Studie- og trivselsvejledningen hvis du har brug for vejledning omkring generelle forhold på dit studie såsom studieteknikker, trivsel eller udfordringer med at finde ud af, hvem du skal kontakte for at få hjælp og vejledning.