Pauline Møllers vej på markedsmarkedet var ikke direkte. Efter sit speciale gik hun ledig, før hun fik jobbet som forskningsassistent på Steno Diabetes Center Odense. Et job, der senere hen udviklede sig til en ph.d.-stilling.
– Den største udfordring for mig var at gå fra studielivet til dagpengelivet. Jeg syntes, stilheden ramte hårdt efter ni intense måneder med speciale til stilhed i lejligheden og ingen faste rammer, som når man skal op på studie eller arbejde hver dag. Jeg håndterede det ved at lave min egen struktur og faste rammer i hverdagen. Hver dag satte jeg mig et mål for, hvad jeg gerne ville bruge dagen på, herunder også i min jobsøgning, fortæller Pauline.
Med en målrettet indsats fik hun sit første job allerede efter tre måneder som nyuddannet. Pauline valgte at undersøge og læse om de forskellige forskningsenheder, før hun sendte en uopfordret ansøgning til Steno Diabetes Center Odense. For hende var det nærliggende at søge job hos dem, da hun i sin studietid forskede inden for fedme og insulinresistens under flere projekter.
Selvom Pauline undersøgte de forskellige forskningsenheder, blev hun alligevel overrasket over forskellen mellem molekylær biologi og klinisk forskning:
– Det kom lidt som en overraskelse, hvor stort et spænd der er i, hvordan man tænker som kliniker og som molekylærbiolog, selvom det er samme forskningsfelt, man arbejder inden for, siger hun.
For Pauline er det vigtigt, at hendes job er udfordrende, fordi hun ellers let kommer til at kede sig, og hun synes da netop også, at det var udfordrende at starte ved Steno Diabetes Center Odense:
– Jeg syntes, det var udfordrende at skulle starte et nyt sted, især fordi jeg gik fra at arbejde meget med molekylær forskning til klinisk forskning. Så det skulle jeg lige vænne mig til.
En typisk arbejdsdag
Pauline starter sin arbejdsdag med at danne sig et overblik dagens arbejdsopgaver, herunder hvor mange timer hun forventer at bruge i laboratoriet, og hvor mange timer hun forventer at bruge foran computeren på kontoret. Herefter bruger hun som regel den første del af dagen i laboratoriet og resten af dagen foran computeren, hvor hun arbejder med dataanalyse, litteraturlæsning osv.
– Det er faktisk en af de ting, som jeg elsker allermest ved mit arbejde; at arbejdsdagen ikke er ensformig og kun indeholder én form for aktivering af hjernen, men at jeg derimod bliver udfordret på forskellige måder i løbet af dagen.
Paulines arbejdsopgaver er som oftest affødt af idéer, som er ved at blive testet. En idé kunne være et ønske om at finde ud af, hvorfor personer med type 2-diabetes har høje niveauer af et bestemt molekyle i blodet.
Med baggrund i denne idé ville Paulines næste uger, måske måneder, gå med følgende arbejdsopgaver:
- Litteratursøgning: Hvad ved vi allerede fra anden forskning om emnet?
- Metoder: Hvilke metoder skal der bruges til ”opklare mysteriet”, hvordan skal forsøgene stilles op?
- Forsøg i laboratoriet: Udførelsen af selve forsøgene.
- Dataanalyse: Hvilken ny viden er skabt ved disse forsøg, og hvad er det næste skridt?
Både uddannelse og arbejde giver uundværlige kompetencer
Pauline bruger sin uddannelse hver dag:
– Jeg bruger min uddannelse enormt meget, både de laboratorieteknikker jeg har lært fra forskellige kurser og projekter, men også generel akademisk problemløsning, hvilket er en stor del af mit arbejde. Da jeg er i laboratoriet næsten hver dag, gør jeg stor brug af de erfaringer, jeg har taget med mig fra studiet. Hovedsagelig bruger jeg generel know-how og tips og tricks, som måske ikke står direkte i protokollen.
Allerede igennem Paulines relativt korte arbejdsliv, har hun tilegnet sig nye kompetencer:
– Jeg er blevet meget mere selvstændig i idégenerering og problemløsning. Med dét kommer der selvfølgelig også mere ansvar. Det er op til mig at finde på nye idéer og løsninger, hvorved jeg derfor også selv står til ansvar for at kunne gebrunde og argumentere for, hvorfor det en god idé, at vi går i en bestemt retning, eller hvorfor jeg synes, at vi skal bruge penge på at undersøge noget.
Pauline fortæller desuden, at både hendes arbejde og uddannelse har givet en masse uundværlige kompetencer, som har lagt et solidt fundament til at kunne mestre mange forskellige typer af opgaver, som måske ikke altid nødvendigvis har direkte med forskning at gøre. Pauline ved derfor også, at hvis hun en dag beslutter sig for at arbejde med noget andet end forskning, vil hun stadig kunne tage disse kompetencer i brug et nyt sted.
Det er en god idé at tænke på fremtiden
Pauline har en klar anbefaling til dig, der studerer Biomedicin:
– Jeg vil helt klart anbefale, at man tidligt under sin uddannelse begynder at tænke over, hvilken type job man gerne vil have. Hvis du ønsker at arbejde inden for forskning, er det en god idé at bruge mange af dine valgfri ECTS på at lave forskningsprojekter, som giver mere erfaring eller bedre muligheder for publikationer. Hvis du ønsker at arbejde i medicinalindustrien, så tjek, hvad de forskellige virksomheder søger af kompetencer. Søger de nogen med erfaring inden for farmakologi eller lignende, så prøv at vælge kurser eller projekter, som kan give de kompetencer. Ønsker du at blive gymnasielærer, så se, hvilke kurser, der kræves for, at man kan blive fastansat.
Til slut fortæller Pauline, at det er en god idé, at du som studerende sørger for at udvide dit netværk, både gennem medstuderende og ved ikke at være bange for at kontakte ældre studerende, vejledere, ansatte på SDU eller kollegaer på studiejobbet. Det kan helt klart hjælpe dig til at finde frem til det job, du finder allermest spændende.