Skip to main content

FAQ – 14 spørgsmål om studiestarten på biologi

Som ny studerende bliver du automatisk tilmeldt alle kurser på dit første semester. Efter første semester skal du selv tilmelde dig kurser i de to årlige tilmeldingsperioder.

Når du tilmelder dig et kursus, bliver du automatisk også tilmeldt første eksamensforsøg.

I itslearning, under fanen Kalender, kan du altid finde dit undervisningsskema for de kurser du er tilmeldt.

Som studerende på første semester kan du desuden finde dit skema for første semester her på din studieside:

Alle de bøger, du skal bruge, kan købes i boghandelen på SDU Odense eller online på www.academicbooks.dk, hvor du også finder pensumlister.

Pensumlisterne bliver opdateret løbende helt op til studiestart.

Spørg din underviser til råds

Det er altid en god idé at spørge din underviser til råds i forhold til, hvilken litteratur du skal prioritere at købe, og hvilken litteratur, der er sekundær – og som du måske ikke nødvendigvis behøver at købe.

Inden du går i gang ved kopimaskinen for at minimere indhugget i budgettet, skal du være opmærksom på, at kopiering kan være ulovligt.

Når du har bestilt dit studiekort, kan du få adgang til SDU’s IT-faciliteter, fx din SDU-mail, Studenterselvbetjeningen og e-læringsplatformen itslearning.

Som ny studerende på SDU skal du bestille et studiekort. Når du bestiller dit studiekort, får du tildelt et eksamensnummer, som du skal bruge for at få adgang til SDU's IT-faciliteter.

Som studerende på SDU har du pligt til sætte dig ind i universitetets studieregler og overholde dem.

Du skal for eksempel selv tilmelde dig kurser og eksamener – og samtidig bestå mindst én eksamen om året. Du skal også færdiggøre din uddannelse inden for en fastlagt tidsgrænse, ligesom der er fastlagte rammer for orlov og meget andet.

Vi forventer at du holder dig orienteret om meddelelser fra SDU følgende steder:

Det er dit eget ansvar at holde dig opdateret om skemaændringer, eksamensplaner, studieregler m.v.

På SDU er der mange medarbejdere til at hjælpe dig godt igennem studierne og sikre, at du får en god og udbytterig studietid.

Hvis du eksempelvis har spørgsmål til det faglige indhold af din uddannelse, kan du få hjælp og vejledning af dine undervisere. Hvis du derimod har spørgsmål til de regler og rammer, som gælder for dig som studerende, kan du få hjælp af en studievejleder. Og hvis du har brug for hjælp til finde et relevant studiejob, kan du få hjælp hos karrierevejlederne i SDU RIO.

Vejviser til dit campus

For at du bedre kan navigere rundt på campus har vi samlet vores kort i en vejviser til campus.

Hvis din årgang på din uddannelse er delt op i to eller flere undervisningshold, bliver du og dine medstuderende fordelt på hold af SDU Uddannelse.

Som udgangspunkt kan du først få at vide på studiestartens introdag, hvilket hold du er på, og det er ikke muligt at skifte til et andet hold.

Det er forskelligt hvad du skal gøre, alt efter om du har afsluttet din tidligere uddannelse eller ej.

Har du læst på en anden bachelor-/professionsbacheloruddannelse uden at afslutte?

Hvis du tidligere har læst på en anden bachelor-/professionsbacheloruddannelse uden at afslutte den, skal du være opmærksom på at du skal søge om startmerit.

Det betyder at de kurser, du har bestået på din tidligere uddannelse, kan komme til at indgå i din nye uddannelse, så din studietid på SDU bliver tilsvarende kortere.

Har du afsluttet en anden bachelor-/professionsbacheloruddannelse?

Hvis du tidligere har færdiggjort en anden bachelor-/professionsbacheloruddannelse, kan du søge merit, men det er ikke et krav.

Hvis du har har en psykisk diagnose, en neurologisk lidelse eller en fysisk funktionsnedsættelse, eller hvis du er ordblind eller talblind, kan du søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS).

SU-kontoret på SDU vejleder om SU-reglerne og i brugen af minSU. Det er også SU-kontoret på SDU der sagsbehandler din ansøgning om SU.