Husk at tjekke din studentermail for nærmere information om studiestart
På studiestarten vil I bl.a. blive orienteret om uddannelsens forløb, regler m.m. og blive vist rundt på campus. I vil møde lærerne, der vil præsentere deres fag og fortælle hvilke materialer I får brug for. (Hovedreglen er: Køb ingen bøger før I har talt med læreren). I vil få it-orientering og- hjælp, så medbring jeres computer til studiestart.
Studiestarten medvirker til at I kommer godt fra start og får styr på de ydre ting i forhold til studiet.
Adgangskursus er en ungdomsuddannelse. Derfor er der mødepligt til undervisning.
ItsLearning
I bliver oprettet i et e-læringssytem der hedder ItsLearning. Her kommer undervisningsmaterialer til at ligge, her meddeles skemaændringer, her kan I tage kontakt til læreren og hinanden.
Studiekort
I dit optagsbrev står hvordan du bestiller dit studiekort. Det er vigtigt at du gør dette.
Studiekortet giver dig adgang til campus uden for åbningstid, er et nøglekort, kopikort og eksamenslegitimation. SDUs it-faciliteter kan ikke benyttes uden studiekortet er aktiveret.
Der er mange andre ting I får brug for at vide, men der tager vi under studiestart.