Skip to main content
DA / EN

Sådan stiller du op til valg

VIGTIGT: Inden du går i gang skal du sørge for at have navn og SDU-mailadresse på evt. medkandidater samt alle dine stillere.

Guide til elektronisk kandidatanmeldelse i E-vote

Du skal bruge dit SDU login og tilhørende password for at logge på.

Log ind på den elektroniske kandidatanmeldelse i E-vote

Vælg "Opret kandidatliste" ud for det organ du ønsker at oprette en kandidatliste til og udfyld alle de obligatoriske felter med stjerne (*).

OBS: Listens navn bestemmer du selv, det må dog ikke være stødende, da den i så fald vil blive afvist.

  • Rangordnet = kandidaterne opstiller i en rækkefølge de selv bestemmer
    * stiller man op alene, vil det altid være rangordnet opstilling
  • Sideordnet = kandidaterne opstiller på lige fod med hinanden

Se evt. mere omkring sideordnet / rangordnet opstilling under FAQ-afsnittet.

Den, der opretter en kandidatliste, bliver automatisk "listekoordinator" og optræder ligeledes automatisk som kandidat på listen med status "accepteret". Ved rangordnede lister tildeles listekoordinatoren automatisk 1. prioritet, hvilket man kan ændre efterfølgende. Listekoordinatoren kan, såfremt denne udelukkende har en praktisk funktion ifm. listens oprettelse, vælge at slette sig selv fra listen inden invitationer udsendes. Du kan kun være listekoordinator for kandidater i den samme valggruppe.

Vælg "Tilføj kandidat" og udfyld alle felter med *.

VIGTIGT: Find kandidaterne og tilknyt dem til din kandidatliste. Hvis listen er rangordnet, skal du anføre en rangorden ved hver kandidat under "Rang" (1, 2, 3...). Dette gentager du for hver ny kandidat du føjer til listen. Man tilføjer stillere på samme måde under fanen "Stillere".

OBS: Ingen kan være stiller for mere end én kandidatliste ved valg til samme organ. Kandidater er automatisk stillere for den liste, hvor de selv er opstillet.

Kandidaternes og stillernes kan efterfølgende rettes til ved at vælge "Rediger kandidat" eller "Rediger stiller".

Der er ved valg på SDU et krav om stillere. Det er rektor der bestemmer det fornødne antal stillere og det fremgår nedenfor.

Såfremt du ikke har accept fra det nødvendige antal stillere, er din kandidatliste ikke korrekt og vil blive afvist. Valgsekretariatet tjekker løbende valgsystemet og kontakter listekoordinatoren såfremt man opdager fejl og mangler, men det er dit eget ansvar at din liste er korrekt inden indsendelse.

Hvad er stillere så og hvor finder du dem? Godt spørgsmål!
Valg er en demokratisk handling - dvs. at bare fordi du synes at det er en god idé at du sidder i et råd/nævn/udvalg, så er det ikke sikkert at andre synes det samme. En stiller er en person der anbefaler et parti eller en liste til et valg. Såfremt du opstiller som enekandidat på listen, skal du typisk ud og finde minimum 4 stillere, som vil bakke din liste op til valg. Disse finder du iblandt dine VIP/TAP-kollegaer eller dine medstuderende.

Du stiller dig på fanen "Stillere", tilføjer dine stillere og dernæst trykker du på knappen "Udsend invitationer", hvorefter invitationerne sendes til de oprettede kandidater/stillere. Du kan løbende tilføje kandidater/stillere og udsende invitationer til disse. Du skal holde øje med deres status. Først når du har afsendt listen til Valgsekretariatet, kan der ikke længere tilføjes kandidater/stillere - men vent med at afsende listen til minimum 4 af dine stillere har status "Accepteret".  

Det fornødne antal stillere er som følger:
Bestyrelsen = kræver mindst 25 stillere
Udpegningsorgan = kræver mindst 5 stillere
Studienævn, Ph.d.-udvalg = kræver mindst 5 stillere
Institut-/ Akademisk råd = kræver mindst 5 stillere

OBS: Stillerne skal have valgret til det pågældende delvalg, dvs. samme institut/studienævn mv.

Vælg "Afsend liste". Herefter er listen afsendt til Valgsekretariatet og det er ikke længere muligt at rette i listen.

OBS: Afsend ikke listen før den er færdig og du har sikret dig accept fra det fornødne antal stillere. Deadline for indsendelse af kandidatlister er d. 5. december 2024, kl. 12.00 (Suppleringsvalg for VIP og TAP), hvor e-valgs lukker for den elektroniske kandidatanmeldelse. 

Det vil kun være de kandidater og stillere, som har accepteret deres invitation, der kommer med på listen. Inviterede kandidater, som enten har afvist invitationer eller slet ikke svaret, tages ikke med på listen. Ved rangordnede lister gælder det at, hvis en højt placeret kandidat ikke accepterer sin invitation, så rykker de resterende kandidater en plads op, men bevarer deres rang. 

Inviterede kandidater og stillere modtager en mail med link til valgsystemet. Linket fører dem direkte ind til den oprettede kandidatliste med oplistning af alle på listen.

Vælg enten "Accepter" eller "Afvis" til en invitation.

Hvis du er inviteret som kandidat eller stiller og ikke er valgberettiget til det pågældende delvalg eller overhovedet, får du en fejlmeddelelse.

Log ind på den elektroniske kandidatanmeldelse i E-vote

Du skal bruge dit SDU-login.

Vælg enten "Du er listekoordinator på en liste", "Du er kandidat på en liste" eller "Du er stiller på en liste", hvorefter du kan orientere dig om status.

VIGTIGT: Når først listen er afsendt til Valgsekretariatet, er det ikke længere muligt at rette i listen, og man skal selv sikre at man har fået accept fra det fornødne antal stillere inden afsendelse af listen.


Sidst opdateret: 16.09.2022