Nysgerrig på kandidaten? Vi har stillet tre spørgsmål til kandidaten, som kan hjælpe dig lidt på vej med at beslutte hvor dit kryds skal sættes!
Hvorfor har du valgt at stille op?
Jeg har valgt at stille op, fordi jeg synes det er vigtigt at kæmpe for en god sag. Det var en fed mulighed, fordi jeg potentielt kan få muligheden for at arbejde internationalt. I denne verden tænker jeg at det er vigtigt at skabe gode bånd - mellem mennesker & nationer, hjælpe hinanden og sørge for at vi ser en forbedring. Det ville jeg gerne være med til.
Er der en bestemt sag du vil kæmpe for, hvis du bliver valgt ind?
Et samfund hvor mennesket i større grad understøttes i at udleve sine ambitioner.
Hvad kan man forvente af dig som studenterrepræsentant?
Man kan forvente at jeg vil forsøge at nuancere debatter og gå til værks ved at balancere synspunkter og nå frem til løsninger som så vidt muligt dækker over alle involverede. Udover det, så kan man forvente at jeg vil prøve at præge i en retning, som balancerer individuel frihed med kollektivt ansvar, hvad end det omhandler klima, læring eller mere overordnet, udvikling.