Skip to main content

Søg jobbet som studenterunderviser hos SDU Takeover

Hvad er SDU Takeover?

Hvis du er studerende på SDU og som minimum er i gang med 2. semester, kan du blive uddannet til at indgå i SDU Takeovers hold af studenterundervisere, som tager ud på gymnasieskoler og overtager undervisningen for en dag. Her skal du som studenterunderviser repræsentere den uddannelse, du læser på, i form af et oplæg om et fagligt emne, som du skal undervise gymnasieklasserne i.

Formålet med SDU Takeover er at lade gymnasieeleverne møde SDU i øjenhøjde og derigennem give dem et realistisk indblik i, hvordan det både fagligt og socialt er at være studerende på SDU. 

Samtidig får du med jobbet som studenterunderviser en fornemmelse af arbejdet med gymnasieskolen, får forbedret dine formidlingskompetencer og bliver tildelt redskaber, som du kan bruge til bl.a. at planlægge undervisningsforløb og fremlæggelser i mange andre situationer fremover.
Derudover bliver du en del af et godt, socialt og fagligt fællesskab med andre studerende på tværs af alle 5 fakulteter.

Du bliver aflønnet for de timer, du bruger i jobbet som studenterunderviser. 

 

 

Sådan søger du om at blive studenterunderviser

Det er i øjeblikket muligt at ansøge om at blive en del af holdet af studenterundervisere hos SDU Takeover. Du finder stillingsopslaget her.

Alle relevante ansøgere vil blive indkaldt til en samtale, og ud fra disse sammensættes holdet, så flest mulige af SDU's uddannelser er repræsenteret i SDU Takeover. 

 

Spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at vide mere om jobbet som studenterunderviser eller har spørgsmål til, hvordan du søger om at blive en del af holdet.

Kontakt os på:

sdutakeover@sdu.dk

Anne: 65 50 10 26

Stine: 65 50 16 17

Karin: 65 50 91 19 

 

 

I 2025 besøger vi:

  • Næstved Gymnasium og HF
    4. februar 2025
  • A. P. Møller Skolen (Schleswig)
    5. februar 2025
  • Stenhus Gymnasium (Holbæk)
    19. februar 2025
  • Rødkilde Gymnasium (Vejle)
    20. februar 2025
  • Alssund Gymnasiet (Sønderborg)
    25. februar 2025
  • Tornbjerg Gymnasium (Odense)
    26. februar 2025
  • Faaborg Gymnasium
    28. februar 2025
  • Sønderborg HTX og IB
    6. marts 2025
  • IBC AAbenraa
    20. marts 2025
  • Middelfart Gymnasium
    21. marts 2025
  • Odense Katedralskole
    24. marts 2025
  • Slotshaven Gymnasium (Holbæk)
    3. april 2025
  • Vejen Business College
    2. maj 2025
  • Vestfyns Gymnasium
    25. september 2025

 

  • Kolding Gymnasium
    1. oktober 2025
  • ZBC Næstved
    3. oktober 2025
  • Nykøbing Katedralskole
    30. oktober 2025
  • Midtsjællands Gymnasium
    3. november 2025
  • Slagelse Gymnasium 
    13. november 2025
  • Høng Gymnasium og HF
    21. november 2025
  • ZBC Slagelse
    25. november 2025
  • Nordfyns Gymnasium
    27. november 2025
  • Rybners STX (Esbjerg)
    3. december 2025

I 2026 besøger vi:

  • Tønder Handelsskole og HTX
    17. februar 2026
  • Rybners HHX (Esbjerg)
    25. februar 2026
  • Sct. Knuds Gymnasium
    26. februar 2026
  • Vejen Gymnasium og HF
    3. marts 2026
  • Det Blå Gymnasium - Sønderborg
    4. marts 2026

Sidst opdateret: 28.03.2025