Skip to main content
DA / EN

Sådan behandler vi din ansøgning om merit

Generelt om forhåndsmerit og merit

Udgangspunktet for godkendelse af merit er, at det meriterede fag skal have det samme faglige niveau og indhold (=ækvivalens) samt mindst det samme omfang, målt i ECTS-point, som det fag på studieordningen, der skal erstattes.

Studienævnets afgørelser tager udgangspunkt i konkrete forhold på Det Tekniske Fakultet. Det betyder, at afgørelserne ikke kan sammenlignes direkte med afgørelser på andre fakulteter på SDU eller andre uddannelsesinstitutioner.

Vær opmærksom på, at du ikke kan få forhåndsmerit til fag, der overlapper med de fag, du tidligere har bestået eller er tilmeldt til. Du kan heller ikke få forhåndsmerit til et valgfag, hvor der er et fagligt overlap med obligatoriske fag på din studieordning.

Fag bestået på adgangsgivende uddannelse kan ikke meritoverføres. Du skal i stedet søge om fritagelse fra det pågældende fag, og udvidelse af valgfagspuljen.

Du kan ikke forvente at få godkendt forhåndsmerit til udlandsophold

  • Bachelor- og diplomingeniøruddannelserne: før 5. semester
    • OBS du skal have bestået fagene på 1.-3. semester før du påbegynder dit udlandsophold
  • Kandidatdelen af civilingeniøruddannelserne: før 3. semester
    • OBS du skal have bestået fagene på 1. semester af kandidatuddannelsen før du påbegynder dit udlandsophold
  • Med henblik på at skrive på det afsluttende projekt (bachelorprojekt, afgangsprojekt eller speciale) i udlandet
  • hvor værtsuniversitetets semesterstruktur leder til et overlap med SDUs semestre, på bachelor- og kandidatuddannelser. Fx har mange tyske universiteter semestre med eksamen i februar, hvilket vil lede til et overlap på bacheloruddannelsens 6. semester og kandidatuddannelsens 4. semester.
  • hvor undervisningen planlægges afholdt online, og hvor den studerende vil kunne gennemføre fagene uden at opholde sig ved pågældende universitet. Med andre ord er det således et krav, at undervisningen på værtsuniversitetet hovedsagelig gennemføres med fysisk tilstedeværelse.

    Vær også opmærksom på følgende:

  • Sk. sprog- og kulturfag:
    • Bachelor- og diplomingeniøruddannelser: Sprog- og kulturfag kan samlet erstatte maksimalt 5-6 ECTS-point.
    • Kandidatuddannelser: Sprog- og kulturfag kan ikke godkendes som en del af en civilingeniøruddannelse

Med sprog- og kulturfag menes undervisning i værtslandets sprog og kultur, hvor disse afviger meget fra hhv. dansk og engelsk samt europæisk kultur. Du kan mao. ikke forvente at få forhåndsmerit til fag som svensk eller engelsk, forskellige sport eller kunstneriske fag.

  • Forhåndsmeritten gives på baggrund af en samlet vurdering.
  • Fag bestået i udlandet meritoverføres som ”Bestået”.

Ved et helt semesters ophold ved andre danske uddannelsesinstitutioner stilles der høje krav til, at fagene har samme faglige niveau og indhold samt mindst det samme omfang, målt i ECTS-point, som de fag på studieordningen, der ønskes erstattet.

Karakteren kan kun meritoverføres ved én til én meritter, hvor fagene har identiske indhold og omfang. Med andre ord kan der ikke meritoverføres med karakter, såfremt to eller flere fag skal overføres til et fag. I alle andre tilfælde meritoverføres faget som ”Bestået”.


Det Tekniske Fakultet Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230

Sidst opdateret: 14.11.2022