Hvis du alligevel er tæt på at overskride én eller flere af de gældende regler, og du ønsker at fortsætte på din uddannelse, skal du kontakte din uddannelseskoordinator, som kan vejlede dig i, hvilke dispensationer du skal søge om.
Studienævnet kan give dispensation fra reglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Når du starter på din uddannelse, skal du bestå den obligatoriske studiestartsprøve i forbindelse med semesterstart på 1. semester. Du har to forsøg til at bestå prøven.
Du kan læse mere om prøven og om, hvordan du tager den på siden Studiestartsprøve og i fagbeskrivelsen.
Hvis du ikke består prøven inden angivne frist, bliver du automatisk udmeldt fra dit studie. Hvis usædvanlige forhold har forhindret dig at bestå studiestartsprøven, kan du søge om studienævnsdispensation ved at udfylde blanketten TEK Ansøgning om dispensation fra tidsfristerne på din uddannelse. Du finder nærmere information om studienævnet på siden https://mitsdu.dk/da/tek/studienaevn.
Maksimal studietid er en ramme for, hvornår du senest skal have færdiggjort din uddannelse. Hvis du ikke overholder denne ramme for dit studie, bliver du udskrevet fra SDU. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvornår du senest skal afslutte dit studie.
For studerende indskrevet efter 1. september 2015 gælder følgende regler:
- 3-årige bacheloruddannelser skal være afsluttet på normeret tid + 1 år (dvs. 4 år)
- 3,5-årige diplomingeniøruddannelser skal være afsluttet på normeret tid + 1 år (dvs. 4½ år)
- 2-årige kandidatuddannelser skal være afsluttet på normeret tid + ½ år (dvs. 2½ år)
Du kan søge dispensation fra reglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold, eller hvis du er eliteidrætsudøver, formand i en forening under Danmarks Ungdoms Fællesråd eller er iværksætter, ved at udfylde blanketten TEK Ansøgning om dispensation fra tidsfristerne på din uddannelse.
Som studerende ved Det Tekniske Fakultet skal du være studieaktiv. Det betyder, at du skal gennemføre og bestå fag løbende på din uddannelse. Alle vores uddannelser er planlagt sådan, at der er fag svarende til 60 ECTS-point om året. Det er universitetets forventning, at du, som udgangspunkt, følger denne normering.
Hvis du bliver forsinket, er det vigtigt, at du består mindst én ECTS-udløsende eksamen i løbet af en sammenhængende periode på et år. Opfylder du ikke kravet, bliver du udmeldt af din uddannelse. Du kan søge dispensation fra denne regel, hvis der foreligger usædvanlige forhold, eller hvis du er eliteidrætsudøver, formand i en forening under Danmarks Ungdoms Fællesråd eller er iværksætter, ved at udfylde blanketten TEK Ansøgning om dispensation fra tidsfristerne på din uddannelse.
Hvis du har brudt mod ovennævnte regler – uanset, om du er blevet udmeldt af SDU, eller udmelder dig selv – kan du ikke genoptages eller -indskrives på samme uddannelse, medmindre SDU vurderer, at dine forudsætninger for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede.
Du finder mere information om genoptagelse og genindskrivning efter udmeldelse på siderne her: