Skip to main content
DA / EN

Samarbejdsaftaler og NDA

Samarbejdsaftaler til projektorienteret forløb og projektsamarbejde

Hvis du skal i praktik, skrive bachelorprojekt, speciale eller en anden skriftlig opgave i samarbejde med en virksomhed, skal du typisk udfylde en skriftlig samarbejdsaftale. Aftalen indeholder oplysninger om de specifikke vilkår, som både du og virksomhed skal overholde i løbet af dit forløb.

Sådan gør du

SDU har lavet skabeloner, som du nemt kan downloade og udfylde – ét til hver type forløb. Download skabelonerne her:

Download skabelonen for projektorienteret forløb

Download skabelonen for projektsamarbejde

Inden du udfylder den relevante skabelon, bør du kontakte virksomheden og forventningsafstemme aftalens indhold. 

Når du har udfyldt skabelonen, skal den uploades via. SPOC eller sendes til din fagansvarlige, alt efter hvilken uddannelse du går på. 

Hvis du er i tvivl, så henvend dig gerne til den fagansvarlige eller din nærmeste studievejleder.

 

Fortrolighedsaftale (NDA)

I visse tilfælde ønsker virksomheden, at du underskriver en NDA, altså en fortrolighedsaftale. Det gælder især i projekter, som kræver udveksling af fortrolige oplysninger mellem virksomheden, dig og din vejleder. Det er ikke altid nødvendigt, så orienter dig hos den fagansvarlige, hvis du er i tvivl.

Sådan gør du

Hvis du skal indgå en NDA, og virksomheden accepterer at bruge SDU’s skabelon, kan du udfylde den digitalt her:

Gå til NDA skabelon

Når du klikker på linket, skal du logge ind via din SSO-login. Herefter udfylder du skabelonen med de relevante oplysninger, og systemet genererer automatisk en NDA. Denne NDA sendes automatisk til underskrift hos den angivne virksomhed, din institutleder og eventuelt medstuderende fra din gruppe. Når NDA'en er underskrevet, er den gyldig.

NDA'en skal kun udfyldes én gang. Hvis du arbejder i en gruppe, skal én af jer udfylde NDA'en og registrere hele gruppen som en del af aftalen.

Fordele ved at bruge SDU's NDA-skabelon

Ved at bruge SDU's NDA-skabelon, så er SDU part i aftalen. Det kan være en fordel, så der ikke opstår tvivl om, hvorvidt du som studerende må dele information med din vejleder og gå til eksamen. Din vejleder er nemlig som ansat ved SDU omfattet af NDA'en. Foreslå derfor altid virksomheden at bruge SDU's egen skabelon til samarbejdet.

Hvis virksomheden ønsker at bruge deres egen NDA-skabelon

Hvis virksomheden foretrækker at bruge deres egen skabelon, skal du udfylde og sende den til juristerne hos SDU RIO Legal Services gennem www.contracts.sdu.dk.

Vælger virksomheden at bruge deres egen skabelon, kan det betyde, at SDU ikke er part i aftalen, medmindre andet er angivet. Derfor bør du være ekstra opmærksom på følgende:

Det står dig frit, hvad du aftaler med virksomheden, så længe du er opmærksom på stadig at have adgang til at færdiggøre dit fag. Det vil sige at aflevere din opgave og få denne bedømt samt modtage vejledning fra din vejleder.

Hvis du er i tvivl, så tag gerne fat i enten den fagansvarlige eller din nærmeste studievejleder.

 

 

 

Sidst opdateret: 16.06.2025