Skip to main content
DA / EN

Tilmelding til undervisning

 

Du selv skal tilmelde dig undervisning, herunder også opgaver og projekter, til det kommende semester .

 

Tilmeldingsperiode

Du tilmelder dig i Selvbetjeningen:

  • 20.-30. maj til de fag/kurser, som du skal have i efterårssemestret.
  • 20.-30. november til de fag/kurser, som du skal have i forårssemestret.

Du får en besked på din studentermail, når vi nærmer os tilmeldingsperioden.

 

Mulighed for at justere på dine tilmeldinger til semesterstart

Fra semesterstart (1. september og 1. februar) og 21 dage frem, kan du justere på dine tilmeldinger. Du kan tilmelde dig undervisning (hvis der er ledige pladser) og du kan afmelde dig undervisning. 

Der er også nogle fag, hvor afmelding ikke er mulig, dette vil stå i fagbeskrivelsen.

Når du har tilmeldt dig et fag i forbindelse med undervisningstilmeldingen, er du også automatisk tilmeldt den kommende eksamen i faget.

Læs mere om eksamensregler

Efter de 21 dage fra semesterstart (se punkt 1), kan du ikke afmelde dig dine fag.

Bliver du syg, eller der sker noget andet usædvanligt, kan du søge om dispensation for at blive afmeldt kurser/eksamener.

Du søger om dispensation ved dit Studienævn.

Du skal som udgangspunkt tilmelde dig de fag, som er placeret på det kommende semester i din studieforløbsmodel. Det er de fag, som vi anbefaler, du tilmelder dig.

Se oversigt over uddannelsens forløb

 

Overvej dine valgfag før tilmeldingsperioden

Sæt dig ind i hvilke valgfag du ønsker før tilmeldingsperioden åbner, hvis du skal have valgfag på det kommende semester. Undersøg også om der er begrænsede pladser og om pladserne tildeles efter først-til-mølle-princip, ved at kigge i fagbeskrivelsen. Så er du klar til at melde dig til, så snart tilmeldingsperioden åbner.

Læs mere om valgfag

 

Hvis du er blevet forsinket i din uddannelse, fx hvis du mangler at bestå eksamener fra tidligere semestre, kan det være en god idé, at du tilmelder dig fagene i en anden rækkefølge end planlagt. Dvs. at du laver en individuel studieplan.

 

Hvis du følger en alternativ studieplan

Afviger du fra det anbefalede forløb, skal du være opmærksom på følgende:

 

Hvornår udbydes faget?
Se oversigten over fag under uddannelsens opbygning for at tjekke, om faget udbydes i forårs- eller efterårssemesteret, og dermed hvornår du kan følge det.

Følge undervisning eller kun gå til eksamen?
Mangler du en eksamen fra et tidligere semester? Du bestemmer selv, om du vil følge undervisningen igen eller kun gå til eksamen. Hvis du har dumpet en eksamen, kan det være en god idé at følge undervisningen igen.

Vær dog opmærksom på, at undervisningen i det fag, du er dumpet, kan falde sammen med undervisningen i dine nye fag. Så prioritér med omhu, hvilken undervisning der er vigtigst.

Pensum  og eksamensform kan ændre sig
Du vil blive eksamineret i henhold til den nyeste studieordning - herunder pensum og eksamensform.

Studieaktivitetskrav og gennemførselstid
Når du afviger fra det anbefalede forløb/følger en alternativ studieplan, skal du stadig sørge for, at du lever op til studieaktivitetskravet og gennemførselstid.

Hvis der opstår noget uventet som betyder, at du har brug for at blive afmeldt fag og eksamener, som du allerede er tilmeldt, skal du søge  dispensation.

Har du spørgsmål til fag og skema?

Kontakt os på SPOC

Sidst opdateret: 07.07.2022