Skip to main content

Accelerate

Accelerate er for de startups, der kan og har vilje til at udvikle sig og vokse

 

Når du er blevet en del af vores miljø her i SDU Startup Station, kan det være, at du med tiden begynder at prioritere din egen startup på niveau med et studiejob. Du bevæger dig hele tiden fremad, udvikler din startup – og vokser. Hvis du gør dette, kan det være, at du hører til i denne zone.

Forskellen mellem Explore og Accelerate er, at når du viser engagement, forpligtelse og prioriterer din startup højt, får du også adgang til:

  • 24/7 adgang til fast arbejdsplads i Accelerate-zonen (dog højest 4 borde).
  • Sparring med din primære forretningsudvikler hver 14. dag.
  • Sidder tæt på andre dedikerede startups
  • Hjælp til at blive optaget i andre acceleratorprogrammer uden for SDU
  • Hjælp frem til eventuel første investering

Pladserne i Accelerate vil blive tildelt baseret på en overordnet vurdering af følgende:

  • Din forretningsmodel er eksternt valideret.
  • Du prioriterer din startup mindst 10 timer om ugen.
  • Du har ambitionen om at skabe dit eget job.
  • Du har ambitionen om at skabe værdi for omverdenen.
  • Du bidrager til de andre iværksættere i vores miljø.

Som en startup er du velkommen til at vise din interesse for at blive optaget i Accelerate, men det er din primære forretningsudvikler, der indstiller startups til optagelse. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Thomas Bernhard på tbernhard@sdu.dk.

Vær opmærksom på, at fast arbejdsplads tildeles kun, hvis der er ledige pladser til rådighed.

Sidst opdateret: 30.08.2023