Skip to main content

04.10.2022

Har du fået et brev fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen?

Mellem 4.– 5. oktober sender Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ”varslingsbreve” ud til de studerende, der er mere end 30 ECTS forsinket på deres uddannelse, om stop af SU´en fra november 2022.

Hvis du er en af de studerende, som får et brev i e-boks fra styrelsen, bedes du læse nedenstående:

• Hvis du ikke er enig i beregningen af din studieaktivitet, bedes du sende en redegørelse med tilhørende dokumentation til SU-teamet via SPOC (spoc.sdu.dk) – gerne hurtigst muligt og allersenest onsdag d. 19. oktober 2022 kl. 12:00.

• Hvis du er blevet forsinket i din uddannelse i en periode, hvor du har modtaget SU, pga. sygdom, rådsarbejde eller andre særlige forhold, kan du søge om tillæg af klip. Du bedes læse og følge denne vejledning mht. hvordan du søger og hvad ansøgningen skal indeholde. Send gerne ansøgningen hurtigst muligt og allersenest onsdag d. 19. oktober 2022 kl. 12:00.