Skip to main content

Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond

Fondens formål er at yde støtte til videreuddannelse og dygtiggørelse af uformuende dygtige yngre mennesker på 35 år eller yngre inden for de fag, der efter bestyrelsens skøn til enhver tid har eller forventes at ville få samfundsgavnlig betydning.

I fundatsen for Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond er følgende angivet:

Fondens formål er at yde støtte til videreuddannelse og dygtiggørelse af uformuende dygtige yngre mennesker på 35 år eller yngre inden for de fag, der efter bestyrelsens skøn til enhver tid har eller forventes at ville få samfundsgavnlig betydning. 

Legat til praktik-, studie- og forskningsophold i udlandet, herunder støtte til hele kandidat-, ph.d.- og MBA- og LLM-uddannelser.

Jorcks Rejselegat

Legatet tildeles studerende, der er bachelorer/kandidater/kandidatstuderende/ph.d. studerende/ph.d./post.doc., der ønsker at tage en del af uddannelsen (minimum 3 måneder), en hel uddannelse (kandidat/ph.d./LLM/MBA (dog maks. 3 års erhvervserfaring)) eller forske (minimum 3 måneder) i udlandet.
 
Ansøgeren skal være akademisk dygtig, dvs. have et karaktergennemsnit på minimum 8 og have en god anbefaling fra en anerkendt fagkyndig person. 

Bachelorstuderende er IKKE ansøgningsberettigede.

Der vil blive lagt vægt på:
- det akademiske niveau baseret på karakterer, anbefalinger og CV
- finansieringsbehov, hvor der specielt vil være fokus på udgifter til selve uddannelsen og
- motivation.

Jorcks rejselegat vil være på maksimalt 50.000 kr. 

Personer inden for nedennævnte fagområder kan søge:

  • Merkantile område

  • Teknisk videnskabelige område:
    Ansøgninger inden for de produktionstekniske- og tilgrænsende faglige områder - herunder digitalisering vil blive prioriteret højt.

  • Jura

  • Medicin (cand.med.),

  • Samfundsvidenskab (statskundskab)

Ansøgning

Ansøgningsperiode: 1. august til 15. september i indeværende år.
Der skal søges elektronisk via https://reinholdt-jorcks-fond.dk/ under formålet: Jorcks Fonds Rejselegat.

Spørgsmål til opslaget
Kontakt administrator Annette Bergmann,
jorcks-fond@danskerhverv.dk