Formål
I samarbejde med H.C. Ørsted Selskabet, ønsker Ørsted at hylde H.C. Ørsteds navn og bedrifter - både i Danmark og i resten af verden. Derfor støtter vi to unge studerende med et studielegat på hver 50.000 kr.
Studielegaterne er beregnet til studerende, der rejser i verden som en del af deres studieprogram, og gennem deres studier repræsenterer de værdier, H.C. Ørsted stod for.
På den måde kan de studerende være med til at føre H.C. Ørsteds nysgerrige tilgang til og dedikation for både naturvidenskab og humaniora videre.
For at komme i betragtning til studielegatet skal du
- enten være på det sidste år af din bacheloruddannelse eller på kandidatdelen af din uddannelse
- være indskrevet på en naturvidenskabelig eller humanistisk uddannelse
- kunne dokumentere, at pengene skal bruges til et udlandsophold samt at udlandsopholdet enten er påbegyndt eller finder sted inden for to år fra ansøgningsfristen
- gøre rede for, hvordan dine fag eller dit projekt lever op til H.C. Ørsteds virke ved enten:
#at omsætte teori til praktisk viden
#at understøtte H.C. Ørsteds værdier; nysgerrighed, dedikation og interesse for naturen
#at være nytænkende
Udvælgelseskriterier og ansøgning kan søges her www.hcoersted.dk/scholarship. Bemærk formatet kan være enten Word, Power Point eller en video.
Du vil efter endt studieophold blive bedt om at stille op til interview, med det formål at formidle dit udlandsophold og fortælle om hvad de udenlandske studier har betydet.
Derudover kan du blive bedt om at deltage ved næste års prisuddeling med en præsentation om dit udlandsophold, samt hvordan du har efterlevet de opstillede kriterier.