Afdøde Grosserer Jens Holst har oprettet et legat, der efter vedtægterne er øremærket til fader- eller moderløse piger af arbejder- og håndværkerstanden i Jylland til opdragelse, undervisning og eventuel videre uddannelse, herunder undervisning i husgerning. Forældrene skal have været bosiddende i Jylland.
Ansøgning
Legatansøgningen skal stiles til Viborg Stift senest den 1. februar 2026, og ansøgninger, der kommer efter denne dato, eller ansøgninger, der ved fremsendelsen ikke er bilagt relevant dokumentation, herunder fødselsattest, vil ikke blive behandlet. Ansøgninger og vedlagte bilag returneres ikke.
Legatet bliver udbetalt ultimo marts 2026, og der vil ikke blive givet meddelelse til de ansøgere, der ikke modtager en legatportion.
Ansøgningsskema kan findes på Viborg Stifts hjemmeside www.viborgstift.dk/legater.
