Skip to main content
DA / EN
DA / EN

Søg

Menu

Vejledning

Brug af generativ AI i undervisning og eksamen

Digitale værktøjer og tjenester, som baserer sig på generativ kunstig intelligens (generativ AI), kan være en ressource for dig som studerende på SDU. Herunder kan du læse vejledningen til, hvordan du skal deklarere anvendelsen af generativ AI til eksamen, samt hvordan du generelt kan anvende generativ AI i dit studie.

Hvad skal jeg huske, når jeg bruger chatbots

Du er ansvarlig for, hvordan du bruger output fra chatbots. Det intellektuelle arbejde skal komme fra dig. Chatbots skal alene ses som et hjælpeværktøj. Som alle andre værktøjer, metoder og hjælpemidler, du anvender til opgaveløsningen, skal du tydeligt kunne redegøre for brugen af generativ AI. 

Tænk og vær kritisk i din vurdering af de svar, chatbots giver. De giver ikke altid det rette svar, og i nogen tilfælde opfinder de et forkert svar. Det kræver meget viden om et emne for at vurdere, om svaret er godt nok. 

Vær kildekritisk overfor de kilder og citater, der henvises til i svaret. Du kan ikke placere ansvar hos chatbotten.

    • I eksamenssammenhæng: Lev op til de konkrete regler for brug af generativ AI for pågældende eksamen/prøve, og lev op for de konkrete regler for deklaration af brug af generativ AI ved pågældende eksamen/prøve.

  • Brug af chatbots kan være en stor hjælp i forbindelse med studier, undersøgelser og opgaveskrivning. 
    De kan f.eks.: 

    • Give et svar på både simple og komplekse spørgsmål (baseret på uanede mængder af unavngivne kilder). 
    • Levere output i form af tekst, billede, video, lyd, tabeller, m.v. 
    • Give inspiration både til faglige og øvrige emner på og uden for studiet. 
    • Være sparringspartner ift. en given problemstilling. 
    • Være en studieassistent, der står til rådighed 24-7.
    • Støtte forskellige faser i en undersøgelses- og skriveproces.

  • Brug af chatbots kan også lede på vildspor og være en betydelig fejlkilde: 

    • Chatbots kan hallucinere, dvs. digte svar, som kunne lyde sandsynlige, men er faktuelt/historisk forkerte. 
    • Chatbots kan levere svar med værdimæssige bias (idet deres svar er afhængige af materialet, de er trænet på, og (ikke transparente) algoritmer, der styrer beregningerne.  
    • Chatbots kan ikke tænke, føle og erindre.  
      Tillæg aldrig chatbots menneskelige egenskaber, selvom de lyder meget som et menneske i deres kommunikation. 
    • Chatbots er generelt dårlige til at redegøre for og vurdere datas karakter og tilstrækkelighed i den givne analyse; at redegøre for og vurdere forskningsmetodens karakter og tilstrækkelighed og at redegøre for og vurdere værdimæssig bias og interesser – altså helt afgørende og væsentlige træk ved akademisk arbejde.

Hvad må jeg?

På SDU er der regler for, hvornår brugen af generativ AI ved eksamen og prøver er tilladt og hvornår ikke. Dem kan du finde her: 

Der er tale om plagiat, hvis materiale fra generativ AI inkluderes (direkte eller i redigeret form) i en opgave, som om det var ens eget værk, uden oplysning eller markering, og en sådan forseelse vil blive behandlet på lige fod med anden plagiat.

Det skal som generelt princip være muligt for læseren at konstatere, hvordan generativ AI har bidraget til det endelige produkt.

Hvis du har anvendt generativ AI i din opgaveløsning på en måde, der ikke er beskrevet herunder, så skal du altid et relevant sted i opgaven (f.eks. metodeafsnit, fodnoter, appendiks mv.), redegøre tydeligt for, hvorfor og hvordan generativ AI er anvendt. Er du i tvivl, kan du altid vedlægge prompts eller prompts og svar som bilag.

  • Prompten er den tekst eller instruktion, du giver generative AI-værktøjer for at opnå det ønskede svar. Det kan være en simpel prompt på f.x. en linje eller en avanceret prompt, der i detaljer beskriver, hvilket svar chatbotten skal generere.
    Prompten sætter tonen og styringen for samtalen med chatbotten, som kan sikre at chatbotten leverer relevante svar.
    Metoden for at konstruere prompts hedder prompt-engineering.

Her er eksempler på hvordan du gør det tydeligt for læseren eller bedømmeren af dit arbejde, at du har brugt generativ AI:

I akademiske sammenhænge opfattes generativ AI ikke som en autoritativ kilde. Det anbefales derfor ikke at bruge generativ AI til at generere færdig tekst til akademiske opgaver, medmindre opgaven kræver det (eksempelvis opgaver, der omhandler generativ AI eller prompt engineering).

Hvis du alligevel indsætter generativ AI genereret tekst i din opgave, så skal det tydeligt deklareres:

  • Hvis generativ AI genererer tekststykker, der indsættes direkte, skal du bruge anførselstegn og du skal citere den pågældende generativ AI. 
    Bemærk også at dette gælder, hvis du har brugt AI-genererede noter, som inddrages opgaven. 
    Du kan læse mere om citation af generativ AI her (åbner Bibliotekets LibGuides).
  • Hvis der indsættes tekststykker, hvor du har parafraseret generativ AI output, eller hvis du indsætter tekststykker, hvor generativ AI har parafraseret originalteksten, skal du citere generativ AI.
    Du kan læse mere om citation af generativ AI her (åbner Bibliotekets LibGuides).

Forklar et relevant sted i opgaven (f.eks. metodeafsnit, fodnoter, appendiks mv.) hvordan generativ AI har hjulpet med at organisere kapitler og sektioner eller øvrige elementer i opgaven.

Beskriv et relevant sted i opgaven (f.eks. metodeafsnit, fodnoter, appendiks mv.) hvordan generativ AI har kondenseret store mængder data.

Dokumentér ved hjælp af kildehenvisninger hvilke originaldata der er sammenfattet.

Inkludér et relevant sted i opgaven (f.eks. metodeafsnit, fodnoter, appendiks mv.) en beskrivelse af de analyser og fortolkninger som generativ AI har udført, samt hvordan de indgår i din opgave.

Dokumentér ved hjælp af kildehenvisninger hvilke data der er analyseret og/eller fortolket.

Forklar et relevant sted i opgaven (f.eks. metodeafsnit, fodnoter, appendiks mv.), hvordan generativ AI har hjulpet med at generere nye ideer og perspektiver.

Beskriv et relevant sted i opgaven (f.eks. metodeafsnit, fodnoter, appendiks mv.), hvordan generativ AI blev brugt til at understøtte din opgave fx ved at identificere relevante kilder, litteratur og materialer.

Inkluder evt. eksempler på søgestrenge og kriterier, du har anvendt overfor generativ AI.

Beskriv et relevant sted i opgaven (f.eks. metodeafsnit, fodnoter, appendiks mv.), at generativ AI er blevet brugt til korrektur (grammatik, stavning og tegnsætning).

Anvendes generativ AI til at bidrage til den sproglige fremstilling af din opgave (fx ift. korrekt brug af fagterminologi, formuleringer, sproglige justeringer, feedback på sprog, oversættelse, osv.), skal dette forklares i et relevant sted.

Inkluder det genererede multimedieindhold i opgaven eller som bilag (ved store filer) og beskriv et relevant sted i opgaven (f.eks. metodeafsnit, fodnoter, appendiks mv.), hvordan generativ AI blev brugt.
Forklar et relevant sted i opgaven (f.eks. metodeafsnit, fodnoter, appendiks mv.), hvordan generativ AI blev brugt til at arbejde med programmering.

Hvad er god akademisk praksis?

Syddansk Universitetsbibliotek har lavet denne guide 

Lidt efter lidt bliver flere af de eksisterende IT-programmer, såsom Microsoft Office 365, Adobe photoshop, m.fl. udvidet med generativ AI-funktionalitet, og der er udviklet og bliver udviklet helt nye programmer, der baserer sig på teknologien, der er specialiseret i forhold til billeder, video, transskribering, databehandling, etc. 

SDU stiller flere generative AI-værktøjer til rådighed. SDU forbyder ikke brug af nogen programmer, men du er ansvarlig for at efterleve de sikkerhedsmæssige retningslinjer. 

Her er eksempler på værktøjer, som SDU stiller til rådighed: 

Copilot

Gennem din SDU Microsoft Office konto har du adgang til Microsofts Copilot (ekstern side åbner i ny fane).  
Copilot er bygget på samme sprogmodel som ChatGPT kombineret med Microsofts Bing-søgemaskine. Find mere information her: Copilot chat (ekstern side åbner i ny fane). 

Scite.ai 

  • Biblioteket giver gennem A-Z Databaselisten (ekstern side åbner i ny fane) adgang til litteratursøgningsværktøjet Scite.ai, som er bygget på ChatGPT 4. Der er adgang for SDU-studerende og -ansatte samt ansatte ved universitetshospitalerne i Region Syd og på OUH. 
  • Den primære funktion i Scite er, at man kan søge et emne, titel el.lign. frem, og så få en liste af relevante referencer samt data for, hvor meget de listede referencer bliver citeret, og om de bliver citeret positivt eller mere kritisk. Tilsvarende mainstream-AI-værktøjerne, hvor man kan spørge og søge viden, har værktøjet Scite også en assistent. Forskellen er dog, at Scite kun søger ned i tekster, der har et DOI-nummer vedhæftet. 
  • Det er lykkes Scite at lave aftaler om brug af data med rigtig mange store forlag og forskningsdatabase udbydere. Dog er der ingen aftale med Elsevier. Dvs. at Scite derfra kun har adgang til materiale, der er publiceret med Open Access. Har du lyst til at læse mere om Scite, kan du fx læse Nicholson et al.s artikel fra Quantitative Science Studies (2021) (ekstern side åbner i ny fane). 

Hvad er chatbots og generativ AI

Generativ AI er en type kunstig intelligens, der er designet til at generere nye indholdselementer, såsom tekst, kode, billeder, musik, videoer, m.v. (Stanford University, Nature, 2016).

Chatbots er computerprogrammer, der baserer sig på generativ AI – i daglig tale ofte betegnet ’generative sprogmodeller’ eller bare ’kunstig intelligens’.

En chatbots output beror på en række statistiske analyser, der baserer sig på sandsynlighedsberegninger. Qua sprogmodellens avancerede opbygning, regnekraft og store datamængder, kan modellen fremkomme med meget præcist og kontekstnært output i form af både tekst, billeder, lyd, video, tabeller, kode, m.v.

Generative chatbots findes i mange varianter og udbydes af mange forskellige firmaer. Nogle af de mest udbredte generelle chatbots er Copilot, ChatGPT, Gemini, Claude og Mistrall, m.fl.

Der er også efterhånden en række chatbots på markedet, der er trænet på et mere specialiseret og afgrænset materiale, f.eks. forskningsartikler, og trænet til mere fokuserede opgaver (f.eks. litteratursøgning og databehandling).