Der er åbent for ansøgninger.
Vi vurderer din ansøgning ud fra disse ansøgningskriterier:
Alle beboere skal være indskrevet på SDU som studerende — bachelor-, kandidat- eller Ph.d.-studerende — eller ansat som post.doc. Ph.d.-studerende og post.doc. tilbydes som hovedregel alene dobbeltværelser.
I forbindelse med kollegiet sikres det, at ca. 125 beboere er danske studerende og ca. 125 beboere er internationale studerende. Fordelingen mellem danske og internationale studerende kan ændres ved beslutning i kollegiebestyrelsen.
Kollegieboliger tilbydes til studerende, der har gode kvalifikationer, er studieaktive og har udvist studieegnethed.
Internationale studerende skal være optaget som full-degree studerende på kandidatniveau eller som mobilitetsstuderende, der tager ét eller flere kandidatfag. Full-degree studerende, har forrang frem for mobilitetsstuderende. Internationale studerende skal være studieaktive og må ikke være studietidsforsinkede.
Alle nyoptagne studerende ved SDU kan komme i betragtning til et værelse på Campus Kollegiet, såfremt deres folkeregisteradresse antyder at der skal bruges en væsentlig tid på at pendle til og fra SDU.
Vær opmærksom på, at nyoptagne studerende først kan ansøge om et værelse på Campus Kollegiet efter aktivering af studentermail og password.
Ved afsluttet eksamen, studieophør eller ophørt ansættelse, jf. pkt. 1, skal fraflytning af kollegiet ske snarest og senest efter tre måneder.
En studerende, der ikke lever op til kravene i pkt. 3 eller 4, skal efter pålæg opfylde kravene inden for en frist af 6 måneder. Sker dette ikke, skal fraflytning af kollegiet ske snarest og senest efter tre måneder.