Skip to main content
Valg på SDU

Universitetsvalg

Sidder du ofte med følelsen af, at der burdes ændres nogle ting på din uddannelse, dit institut eller dit fakultet? Tøv ej! Du har muligheden for at gøre en forskel for dig selv og dine medstuderende. Der afholdes årligt universitetsvalg på SDU - og DU kan være med. 

Sidder DU ofte med ideen om, at du gerne vil være en del af de beslutninger, der bliver taget på universitetet og dit studie? Har du en politisk side af dig selv, som du gerne vil udforske? Vil du gerne udvikle dine kompetencer og opnå ny viden? Sidder du ofte med følelsen af, at der burdes ændres nogle ting på din uddannelse, dit institut eller dit fakultet?

Kan du svare ja til én eller flere af de ovenstående spørgsmål, så er det nu, at du kan gøre noget ved det. DU har mulighed for at stille op til de forskellige råd, nævn og udvalg, som findes her på Syddansk Universitet.

Om du vil sidde helt i toppen af organisationen med bestyrelsen og tage beslutninger vedrørende den strategiske ledelse af universitet, eller nede på det lokale niveau hos studienævnet, hvor du kan være med til at tage beslutninger på vegne af dit studie, så er mulighederne mange. 
Og som en bonus, er det også lidt ekstra pynt på cv’et. 

Så inden du går væk fra siden, så tjek lige de forskellige råd, nævn og udvalg ud, som du kan stille op til.