Der er mange gode grunde til at tage en del af sin uddannelse i udlandet. Du bliver udfordret både fagligt og personligt, du kan specialisere dig i interessante fagområder, og arbejdsgivere vægter ofte udlandsophold som en vigtig kvalifikation i jobansøgninger.
Som studerende på Biokemi og molekylær biologi har du mulighed for at tage mange forskellige steder hen. Her er et udpluk af de udvekslingspartnere, som udbyder relevante kurser:
Universitetet ligger i Tysklands femtestørste by, Frankfurt am Main, og udbyder en lang række kurser inden for bl.a. genetik, neuroscience og cancerbiologi.
Universitet i det nordlige Belgien, som tilbyder et stort udvalg af kurser, der er relevante for kandidatstuderende på både BMB og Biomedicin.
Tag kurser inden for biomedicin og bioentreprenørskab på Karolinska Institutet i Stockholm. Kombiner kurser med forskningsprojekter på Sveriges mest velrenommerede forskningsinstitution på det sundhedsfaglige område.
Stort universitet i Rom, hvor du kan studere molekylær biologi og genetik.
Smukt beliggende i det nordvestlige Finland i bunden af Den Botniske Bugt. Studer bl.a. genetik, biokemi, molekylær biologi eller molekylær medicin.
Studer Neuroscience i Trieste ved Adriaterhavet på grænsen til Slovenien og Kroatien.
Verdens nordligste universitet, beliggende 350 nord for den nordlige polarcirklen, udbyder både norsk- og engelsksprogede kurser inden for biomedicin og bioteknologi.
Tag kurser inden for blandt andet immunologi, genetik og cancer på Skandinaviens ældste universitet lidt nord for Stockholm.
I det nordlige Italien, en halv times kørsel fra skisportsstedet i Bolzano, kan du tage kurser inden for biomedicin og biokemi.