Behovet for særlige prøvevilkår til eksamen kan skyldes længerevarende eller forbigående omstændigheder. Særlige prøvevilkår kan være mange forskellige ting, fx
- forlænget tid til eksamen
- afskærmning
- hjælpemidler, fx programmer, headset, scannerpen m.m.
Formålet med særlige prøvevilkår er at ligestille dig med dine medstuderende, så du kan gennemføre eksamen på lige vilkår. Særlige prøvevilkår må ikke ændre det faglige niveau eller fagets kompetencemål.
Du kan søge om særlige prøvevilkår til en enkelt eksamen, til en kortere periode (fx et semester) eller til hele din studietid. Vær opmærksom på, at du skal søge igen, hvis du skifter studie – også fra bachelor til kandidat.
Søg dispensation til særlige prøvevilkår
Du søger dispensation til særlige prøvevilkår hos dit studienævn, som vurderer, om du er berettiget til særlige prøvevilkår, og om det, du søger om, er praktisk muligt. De særlige prøvevilkår vil som udgangspunkt ikke ændre eksamensformen. Derfor kan du godt få afslag på din ansøgning, selvom du har en dokumenteret fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Sørg for at søge i god tid inden den eksamen, hvor du skal bruge dispensationen. Ellers er det ikke sikkert, at det er muligt at give dig de eksamensvilkår, du søger om.
Dokumentation
Du skal vedhæfte relevant dokumentation, når du søger om særlige prøvevilkår, det kan fx være SPS-redegørelse om støttebehov, en ordblindetest eller en lægeerklæring.
Du skal også redegøre for, hvorfor din funktionsnedsættelse betyder, at du skal have særlige prøvevilkår.
Hvis du
- har en psykisk funktionsnedsættelse
- har en fysisk funktionsnedsættelse
- har andet modersmål end dansk, og du har opholdt dig i Danmark i op til 5 år
- er gravid i det sidste trimester
- har født for nylig (som udgangspunkt op til 3 måneder efter fødsel)
kan studienævnet kompensere dig for dette.
Afhængig af funktionsnedsættelsen kan Studienævnet godkende eksempelvis
- forlænget tid ved skriftlige eksamener,
- forlænget forberedelsestid ved mundtlige eksamener med angivet forberedelsestid,
- hjælpemidler, såsom læse- og skriveteknologier for ordblinde,
- tilladelse til at benytte høretelefoner; og/eller
- ·opsætning af afskærmning omkring din plads ved skriftlige eksamener.
Mange eksamener uden opsyn er uden brug af hjælpemidler. Det betyder, at brug af internettet under eksamen, programmer udover det nævnte ovenfor samt gemte noter eller lignende på din PC, ikke er tilladt, og vil blive betragtet som eksamenssnyd – også for studerende med en funktionsnedsættelse.
Hvis du har en kronisk funktionsnedsættelse, og Studienævnet vurderer, at det er nødvendigt med særlige prøvevilkår for at ligestille dig med andre i eksamenssituationen, vil dispensationen gælde for hele din uddannelse. Det betyder, at du kun skal søge om dispensation én gang i løbet af din uddannelse. Hvis du har fået særlige prøvevilkår på din bachelor- eller diplomingeniøruddannelse, skal du være opmærksom på, at du skal søge om ny dispensation, hvis du starter på en kandidatuddannelse.
Hvis der er tale om en tidsbegrænset funktionsnedsættelse, fremgår det af Studienævnets afgørelse, hvor længe eller til hvilke specifikke eksamener dispensationen gælder.
Du søger om særlige prøvevilkår i SPOC: https://spoc.sdu.dk/form/4157/submit.
Vær opmærksom på, at Studienævnet har følgende praksis ved særlige prøvevilkår:
- Særlige prøvevilkår kan kun godkendes, forudsat at uddannelsens kompetencemål opfyldes.
- Studerende med funktionsnedsættelse skal leve op til de samme faglige fag krav som øvrige studerende.
- Studerende skal blive afprøvet i en variation af eksamensformer gennem studiet.
- Tilladelsen til at anvende relevante hjælpemidler ved ordblindhed omfatter som udgangspunkt ikke brugen af tale-til-tekst ved skriftlige eksamener under opsyn.
- Det er som udgangspunkt ikke muligt at få dispensation til online eksamen pga. en længerevarende funktionsnedsættelse.
- Det er som udgangspunkt ikke muligt at opnå yderligere forlænget eksamenstid på baggrund af flere funktionsnedsættelser.
- Bestået Engelsk B er et adgangskrav på ingeniøruddannelserne. Ordblindhed medfører derfor som udgangspunkt ikke behov for at gennemføre eksamener udbudt på engelsk, på dansk.
Hvis eksamen i et fag indeholder skriftlige tests i løbet af undervisningsperioden, skal du senest en uge, inden afholdelse af hver test, fremvise afgørelsen om særlige prøvevilkår til pågældende