Som idrætsstuderende har du mulighed for at tage mange forskellige steder hen. Som bachelorstuderende skal du finde fag der udbydes på efterårssemestret, så det passer med 5. semester, hvor du kan tage på udveksling. Se efter kurser placeret på Autumn/Winter/Semester 1.
Her er et udpluk af udvekslingspartnere, der udbyder relevante kurser:
Hanze ligger i den nordlige del af Holland i byen Groningen. Du skal vælge et Exchange Programme inden for et specifikt fagområde med dertilhørende fag. Fagområderne på Hanze er International Sport Development, Adventure & Sport Tourism, Healthy Ageing samt Physiotherapy & Sports.
Find Exchange Programmes her ved at vælge Exchange Programme og engelsk som sprog. I Area of Interest vælger du Sport og Healthy Ageing.
Læs mere her og se de forskellige fag ved at folde fanerne ”Bachelor” ud.
LSU specialiserer sig i sport, fysiske aktiviteter og fysiologi. Universitetet ligger i byen Kaunas, 100 km fra hovedstaden Vilnius. LSU har et stort fagudbud indenfor områderne Sports and Tourism Management, Sports Coaching, Physiotherapy, Physical Education and Sports og Physical Activity and Lifestyle.
UiT ligger i byen Enschede i den østlige del af Holland. Du kan vælge mellem Exchange Study Packages, HTHT Minors eller selv sammensætte en course package. Idræt har en aftale med Faculty of Electrical Engineering, Mathematics & Computer Science, hvor man kan læse Exchange Study-pakken Creative Technology. Et relevant HTHT Minor er Innovation, Entrepreneurship & Business Development.
Hvis du vil sammensætte en course package, skal min. 1 modul (15 ECTS) være fra det fakultet, som aftalen er med. De resterende ECTS kan findes blandt de 15 ECTS-course packages/individual courses, der udbydes af næsten alle fagområder. Klik et fagområde og dernæst Bachelor level for at folde mulighederne ud.
Hvis man ønsker at dygtiggøre inden for dans, er et semester hos Stockholm University of the Arts det rette valg. Universitetet udbyder en række forskellige kurser, fx Research Methods in Dance Pedagogy, Choreography and Didactics og Dance for Children and Youth.
Der er fremragende muligheder for at dygtiggøre sig inden for Friluftsliv med et semesterophold hos HVL, fx ved at følge kurserne Fjords & Glaciers, Outdoor Education & Nordic Friluftsliv eller Aesthetic and Outdoor Education.
NIH er et af de mest populære partneruniversiteter på idræt. Idrætsstuderende på udveksling på NIH følger typisk fag på norsk eller engelsk. Er man åben over for at læse fag på norsk udvides fagudbuddet markant!
Hos USN er der også gode muligheder for at opbygge kompetencer inden for Friluftsliv, fx gennem fagene Physical Education and Outdoor Learning, Norwegian perspectives on Outdoor Education, Ecophilosophy, Outdoor Life - Mountains/Forests and Coastline and Waterways.
Søg i fagudbuddet her. Vælg exchange programmes, bachelor level, dernæst Sports samt Physical Education and Outdoor Recreation.
Idrætsuddannelsen på Griffith University hedder Exercise Science og er hjemhørende på Gold Coast campus. Der er et stort fagudbud. Relevante kurser kunne fx være Sport Marketing, Exercise Sports Nutrition og Health Practice Management.
Søg i fagudbuddet og læs guiden til exchange students her
StFX ligger i universitetsbyen Antigonish i Nova Scotia i Østcanada. Relevante fag udbydes af Human Kinetics eller Human Nutrition, og kunne fx være Disability, Health and Community Rehabilitation, Clinical Exercise Physiology, Nutrition in Chronic Disease Prevention & Management, eller Nutrition in Aging.
Ca. 30 min fra Rocky Mountains ligger University of Calgary. Relevante fag udbydes af Kinesiology og Dance. Kinesiology har bl.a. Foundations of Coaching, Foundations of Sport Medicine, Exercise Physiology og Sport Psychology. Dance har bl.a. Special Topics in Dance Practices, Dance Anatomy og Dance Science.