Hvad sker der når du er færdig?
Som nyudannet og jobsøgende er der mange muligheder for at få hjælp. Her finder du information om, hvilken hjælp der er at hente som nyuddannet og som ledig, på SDU og andre steder.
Hvilken hjælp kan du få, som færdiguddannet og ledig?
Din A-kasse og fagforening
For at få ret til dagpenge, skal du have meldt dig ind i en A-kasse. Vil du være garanteret at få dagpenge fra den dag, du dimitterer, skal du have været medlem af en A-kasse i mindst et år inden du bliver færdiguddannet.
Det er din A-kasse, der står for administration af dine dagpenge, men de hjælper dig også med din jobsøgning ved hjælp af samtaler, arrangementer og lignende.
Kontakt din A-kasse - eller en A-kasse du er interesseret - i for at høre nærmere om, hvordan du kan bruge dem.
Fagforeninger har ikke noget med dagpenge at gøre - alligevel kan det være en god idé at være medlem af en fagforening som studerende og ledig. De tilbyder bl.a. karrierevejledning, og mange giver adgang til ressourcer og oplysninger om arbejdsmarkedet, lønstatistikker og beskæftigelsesmuligheder inden for dit felt.
De bistår også med juridisk rådgivning ifm. fx ansættelseskontrakter og har i mange tilfælde gratis eller billige fagrelevante kurser samt faglige netværksgrupper.
Oversigt over A-kasser og fagforeninger:
Akademikernes A-kasse
Som studiemedlem af Danmarks største a-kasse er du en del af et fællesskab med 40.000 andre studerende.
Vi tilbyder inspiration, værktøjer og viden, der kan hjælpe dig til at finde balance i studielivet og afklaring, når du står foran vigtige valg i dit studie- eller arbejdsliv.
Leder du efter et relevant studiejob, kan du få hjælp til at oversætte dine kompetencer og råd til, hvordan du skriver en god ansøgning og et skarpt CV.
Overvejer du at starte din egen virksomhed allerede mens du studerer, kan du i vores startup-tilbud finde hjælp til alt fra den indledende fase, hvor du finder ud af, om livet som selvstændig er noget for dig, til udviklingen af din virksomhed, så du kan leve af den.
Vi har den laveste ledighed blandt nyuddannede af alle akademiske a-kasser, men står du uden job, når du er færdig, hjælper vi dig med dagpenge, sparring om mulige karriereveje og råd til, hvordan du får en god start i dit første job som nyuddannet.
Kontaktinfo:
Telefonnummer: 33 95 03 05
Hjemmeside: aka.dk
Djøf er akademikernes og ledernes fagforening.
Vi er fagligt fællesskab for over 100.000 medlemmer i det private og offentlige – og studerende ved de merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser.
Som studerende har du adgang til en række medlemsfordele, der giver dig et forspring på dit studie og i din karriere.
Du kan altid bruge vores rådgivere, og få sparring om fx studiejobs, kurser, løn og faglige arrangementer. Vi hjælper dig også med at lande dit første job, når du er færdig med studiet.
Når du lykkes – lykkes vi.
Kontaktinfo:
Telefonnummer: 33 95 97 00
Hjemmeside: Studerende | Studieliv | Djøf (djoef.dk)
DM og MA er en fagforening og a-kasse for dig, som er studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, it, kommunikation, psykologi og pædagogik.
Vi hjælper dig sikkert gennem studietiden og hjælper dig med at komme godt i gang med dit arbejdsliv.
Som studerende får du adgang til mere end 700 gratis kurser om året, CV-tjek, karrieresparring, attraktive medlemsfordele og meget mere.
Vi kan rådgive dig og pege på, hvor du skal sætte ind for at få mere ud af studietiden og hvad du kan gøre for at øge dine jobmuligheder, og så hjælper vi dig med dagpenge, hvis du står uden job efter studiet.
Læs mere om DM & MA her:
Telefonnummer: 38156600
Finansforbundet er fagforeningen for dig, der studerer eller arbejder med økonomi, IT, matematik, psykologi eller jura.
Vi er fagforeningen for hele det finansielle område og har i dag otte ud af ti finansansatte som medlemmer hos os.
Hos os får du bl.a. sektorspecifik rådgivning om trivsel, karriere og rettigheder samt mulighed for at deltage i 300+ GRATIS arrangementer, kurser og netværksmøder over hele landet samt virtuelt.
Vi hjælper dig med CV-tjek, kontraktgennemgang, lønsparring og adgang til jobbank.
DK’s billigste studieforsikring igennem TRYG - DKK 60,-/pr.mnd. for indboforsikring, rejseforsikring i hele verden samt cykelforsikring – for dig +one.
Du er GRATIS medlem hos os, så længe du studerer og modtager SU.
Der er ingen binding eller krav om at tegne forsikring.
Vi står klar til en dialog, rådgivning eller spørgsmål – Ring på 32 66 13 70
Link til Finansforbundet’s hjemmeside:
Med over 38.000 studiemedlemmer er IDA Danmarks største fællesskab af studerende inden for IT, naturvidenskab og ingeniørfag. Vi arbejder på at give dig og dine medstuderende på SDU den bedst mulige studietid og de bedste forudsætninger for at få en god start på karrieren.
Når du er færdiguddannet, står vi klar med bl.a. faglig rådgivning og sparring, der kan være med til at sikre at du står stærkest på arbejdsmarkedet. Og på vores “Fra uni til job” platform får du alle vores bedste tips og råd up front i form af artikler, tests, CV-skabeloner, samtalestartere til netværks- og kaffemøder, og videoer om alt fra rettigheder til jobresearch.
Læs mere om IDA her:
IDA Studerende | Gør som 38.000 andre studerende | Bliv medlem
Telefonnummer: 33 18 48 48
Kommunikation og sprog er fagforeningen for dig, der studerer eller arbejder med kommunikation, sprog og marketing.
Vi har din ryg i forhold til faglig udvikling og dine forhold og din trivsel på jobbet.
Et medlemskab hos Kommunikation og Sprog kan styrke dine kompetencer og øge dine karrieremuligheder – både i det studieliv og i dit kommende arbejdsliv.
Du får adgang til over 400 gratis kurser, CV-tjek. lønstatistik for studiejobs, en specialiseret jobbank, attraktive forsikringer hos Tryg og meget mere…
Dine første 12 måneder er gratis – herefter koster det 50 kr. om måneden.
Vi står klar hvis du har brug for rådgivning, ring 3391 9800.
Link til Kommunikation og sprogs hjemmeside:
https://kommunikationogsprog.dk/min-situation/studerende
Jobcenteret i din kommune
I nogle kommuner har man oprettet specielle teams til at hjælpe ledige akademikere. Uanset om der er oprettet specielle indsatser eller ej, kan man få hjælp til at skabe kontakt til virksomheder eller hjælp til din jobsøgning. Det er hos jobcenteret, du skal melde dig ledig, når du er blevet færdig med din uddannelse. Start med at kontakte din A-kasse og hør, hvordan du skal forholde dig, når du er blevet ledig.
Du kan bl.a. kigge på Odense Kommunes side til ledige akademikere. De har bl.a. oprettet en side til dig, der er ledig akademiker. Her kan du se jobs fra både Odense og andre steder i landet, tilmelde dig deres kandidatbank og mentorordning
Karrierevejledningen på SDU
Selvom du er blevet færdig med din uddannelse, kan du stadig bruge karrierevejledningen på SDU. Book en samtale eller deltag i vores arrangementer. Nogle dimittender bruger karrierevejledningen, hvis de har brug for nogle andre input, flere samtaler eller et tættere forhold til universitetet.
Karrierevejledningens sider
Her på siderne finder du masser af god hjælp til din jobsøgning. Få bl.a. input til dit CV og skrive din ansøgning, eller forberede dig til jobsamtalen.
Andre gode tilbud til dig
Alumnenetværket på SDU
Meld dig ind i Alumnet, som er SDU’s officielle netværk for alumner. Netværket er et digitalt mødested kun for studerende, alumner og undervisere, hvor man har mulighed for at bruge hinanden aktivt for at fremme ens karriereudvikling. Ud over netværket får du fri onlineadgang til faglige tidsskrifter på biblioteket, rabat på Folkeuniversitet og mange andre spændende ting.
Mentorordning
Du har mulighed for at få en mentor igennem SDU’s alumnenetværk. Du kan bruge mentoren både som ledig, og hvis du er i job. Du finder en guide til, hvad du kan bruge en mentor til, og hvordan på alumnet.sdu.dk.
SDU Jobbank
Der findes mange forskellige jobbanker, men på SDU har vi en jobbank, specielt til dig fra SDU. Her finder du stillinger rettet mod nyuddannede, som ikke har mange års erfaring. Det er et godt sted at starte. Find dit næste job nu.
Entrepreneurship Labs’ rådgivning til iværksættere
SDU står klar med rådgivning til dig, der vælger at starte egen virksomhed. Du kan få rådgivning og sparring i op til 6 måneder, efter du er dimitteret fra studiet. Læs, hvilke tilbud der er til dig der overvejer at starte egen virksomhed.