Skip to main content

Bachelorprojekt

4 ting du skal vide om bachelorprojektet

Bachelorprojektet er en selvstændig hjemmeopgave, der vægter 15 ECTS og er placeret på det sidste år af din bacheloruddannelse.

I bachelorprojektet får du mulighed for at arbejde akademisk med et afgrænset fagligt emne, som du selv har valgt. I bachelorprojektet skal du bl.a. kunne:

  • afgrænse og definere et emne for bachelorprojektet og med udgangspunkt heri formulere en klar problemstilling.
  • undersøge, analysere og diskutere problemstillingen ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder.
  • tage kritisk stilling til benyttede kilder og kvalificeret kunne redegøre for relevant forskningslitteratur.
  • evaluere og revidere egne metodiske og teoretiske tilgange.

Du skal have en så solid faglig viden, at du er i stand til selv at formulere undersøgelsesspørgsmål, der dykker længere ned i faget end tidligere eller som kombinerer viden på en ny måde. Du skal have overblik over hvilke videnskabelige metoder, du kan bruge og du skal øve dig i at vælge den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde til det problem, du undersøger. 

Læs mere om kravene til dit bachelorprojekt i bachelorprojektets fagbeskrivelse.

Formålet
Formålet med projektet er, at du skal demonstrere din evne til at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne.

Formalia
Udover at kende de indholdsmæssige krav til dit bachelorprojekt, skal du også sætte dig godt ind i formalia til opgaven. Fx er det en god idé, at du - inden du går i gang med at skrive - ved, hvor mange sider, projektet må fylde. Du finder formalia, herunder sidetal, i bachelorprojektets fagbeskrivelse.


forløbsmodellen kan du se, hvor på din uddannelse bachelorprojektet er placeret. Du har dog mulighed for at udarbejde bachelorprojektet både forår og efterår, hvis det passer bedre ind i din studieplan


Der er vigtige datoer du skal være opmærksom på, når du skriver dit bachelorprojekt.

 

Orienter dig i skemaet her, for at se de datoer der er gældende, hvis du skriver i henholdsvis forårs- eller efterårssemestret.

 

 Forårssemestret   Efterårssemestret Hvad skal du gøre?  Hvordan?
20.-30. november  20.-30. maj Tilmeld dig bachelorprojektet via. kursustilmeldingen. Selvbetjeningen
15. november
(eller førstkommende hverdag)
 1. juni
(eller førstkommende hverdag)
 Ansøg om godkendelse af emne og anmod om vejleder.  Find blanket under studieblanketter
15. januar
(eller førstkommende hverdag)
 15. august
(eller førstkommende hverdag)
Afleveringsfrist, kontrakt . Find blanket under studieblanketter
 15. maj
(eller førstkommende hverdag)
1. december
(eller førstkommende hverdag)
Afleveringsfrist, bachelorprojekt. SDU's digitale platform
 15. august
(eller førstkommende hverdag)
1. februar
(eller førstkommende hverdag)
Mulig afleveringsfrist, reeksamen bachelorprojekt (kun hvis du har været tilmeldt den ordinære prøve og tilmelder dig reeksamen. Se eksamensregler pkt. 4).  SDU's digitale platform


Hvis du ikke består dit 1. forsøg har du ret til et møde med din vejleder, hvor I kan drøfte, hvad du skal fokusere på til reeksamen. Der er ikke nogle fastlagte regler om, hvad du skal ændre i din opgave - det er en faglig vurdering, som din vejleder laver.

Du skal selv tilmelde dig reeksamen
Hvis du ikke består eller ikke afleverer ved dit 1. forsøg, bestemmer du selv, om du vil tilmelde dig den efterfølgende reeksamen eller om du vil vente til næste gang, der udbydes eksamen ordinært. For bachelorprojekt i efteråret er reeksamen placeret i februar, for bachelorprojekt i foråret er reeksamen placeret i august (se fristerne i punkt 3).

Du har 3 eksamensforsøg
Du har 3 forsøg til at bestå dit bachelorprojekt - se eksamensregler.


Processen for bachelorprojektet

BA-proces_dansk_find_selv_vejleder

Processen for bachelorprojektet

Du skal selv tilmelde dig Bachelorprojektet.

Du tilmelder dig online gennem Studenterselvbetjeningen, når der er åbent for kursustilmelding mellem d. 20-30. maj/november.


Det er en god idé at finde et emne i god tid. Du kan for eksempel søge sparring hos dine undervisere eller undersøge, hvad andre studerende har skrevet om.

Selvom du evt. følger et sidefag/tilvalg, skal du skrive bachelorprojekt i dit centrale fag.

Skrive for en virksomhed eller organisation? 
Du kan vælge at skrive dit bachelorprojekt for eller i samarbejde med en virksomhed eller organisation, hvis du ønsker at lave en mere praksisorienteret opgave. Du kan fx se, om der er nogle projektopslag ved SDU jobbank eller få hjælp fra Karrierevejledningen. Det kan styrke dit CV at have samarbejdet med en virksomhed, når du skal ud og søge job. 

Få sparring hos din vejleder, hvis du ønsker at lave en praksisorienteret opgave.


Når du har fundet en vejleder, skal du i samarbejde med ham/hende afgrænse dit emne, så det passer til omfanget af et bachelorprojekt.

Derefter kan du udfylde bachelorprojektkontrakten. I bachelorprojektets fagbeskrivelse kan du se, hvilke bilag du skal vedlægge til bachelorprojektkontrakten. Det kan fx være litteraturliste, vejledningsplan eller projektbeskrivelse.

Sådan afleverer du bachelorprojektkontrakten 
Du udfylder og afleverer bachelorprojektkontrakten via blanketten som du finder under Studieblanketter (se fristerne under ’Vigtige datoer for bachelorprojekt’ ovenfor).

Vejlederen skal godkende kontrakten. Du modtager en mail, når den er godkendt. 

 


Når du har udfyld og afleveret din kontrakt, skal du i gang med selve skriveprocessen. Til det, er det en god idé at have godt styr på, hvordan du kommer godt igennem en stor skriftlig opgave.

Få hjælp til at få en god skriveproces
Der er hjælp at hente til at få den bedst mulige skriveproces. Sørg for at bruge din vejleder og få forventningsafstemt, hvordan vejledningen skal foregå.

Læs også hvordan du skriver en god akademisk opgave.

Vejledning
I forbindelse med dit bachelorprojekt er der afsat 6 timers vejledning, inden du afleverer. I de 6 timer indgår selve vejledningen og vejlederens forberedelsestid forud for møderne med dig.

Sådan bruger du din vejleder
Det er vigtigt for din proces med bachelorprojektet, at du har et godt samarbejde med din vejleder.

Din vejleder er der for at hjælpe dig på de områder, hvor du har brug for sparring og inspiration. Du får derfor mest ud af vejledningen, hvis du løbende viser ham/hende dine ufærdige idéer og produkter.

Aftal altid med din vejleder, hvordan kontakten skal foregå, og hvordan I forestiller jer, at de 6 timers vejledning, skal fordeles. Skal den være hyppig (fx på mail) eller vil I foretrække enkelte længere møder? Skal vejlederen læse (og dermed forberede) en masse?

Eksempler på hvordan vejledning kan foregå

  • 3 møder af en times varighed fordelt over hele perioden.
  • 1 møde af en times varighed før godkendelse af emne, 2 møder af en times varighed spredt ud over perioden efter kontrakten er udarbejdet og godkendt.
  • 2 møder af 30 minutters varighed før godkendelse af emne, 2 møder af en times varighed efter godkendelse af emne.

Inden du går til et vejledningsmøde, bør du altid gøre dig klart, hvad du forventer af vejledningen, og hvordan du vil prioritere vejledningstiden, så du får optimalt udbytte. Tag selv teten på at få lavet en agenda til hvert møde.

Læs Studypedias gode guide til samarbejdet med din vejleder.


Du afleverer dit bachelorprojekt i SDU's digitale platform.

Deadline for aflevering er:

  • 15. maj i forårssemestret
  • 1. december i efterårssemestret

Bedømmelsesfristen for bachelorprojektet er 5 uger. På bachelorprojekter med mundtligt forsvar bliver bedømmelsesfristen udvidet med en uge.


Kontakt
Kontakt Studievejledningen på Humaniora

Bachelorseminar

Forud for dit bachelorprojekt, inviteres du til bachelorseminar.

Læs mere

Hjælp til at skrive en god opgave

Læs om skriveprocessens faser og find retningslinjer for god akademisk praksis.

FIND HJÆLP

Databeskyttelse i opgaver

Se hvilke overvejelser du skal gøre dig, når du skriver opgaver, der indeholder personoplysninger, find skabelon til samtykkeerklæring mv.

Læs mere

Sidst opdateret: 22.11.2024