Skip to main content

Husregler

Du skal til enhver tid respektere og følge henstillinger fra SDU's personale og på opfordring fremvise studiekort/medarbejderkort eller på anden vis redegøre for dit ærinde på campus.

Overtrædelse af husreglerne kan medføre indberetning til nærmeste leder/Rektor og evt. bortvisning.

Spørgsmål eller brug for hjælp? Skriv til Teknisk Service på 8888@sdu.dk.

Husregler

Det er ikke tilladt at ryge indendørs. Det gælder også e-cigaretter.

Ret dig efter anvisninger og skiltning dér hvor du er. 

Se oversigt over rygerly her.

Det er IKKE tilladt at ryge i SDU’s gårdhaver. 

SDU's principper for rygning og tobaksanvendelse.


Ryd op efter dig selv og sortér dit affald i de opstillede skraldespande.

Stil dit brugte service fra kantinen på de opstillede servicevogne. 

Der henstilles til at der ikke anvendes konfettirør og lignende inde og ude af hensyn til rengøring.


Cykler og andre køretøjer skal parkeres udendørs og må ikke opbevares i universitetets lokaler.

Det er ikke tilladt at køre på løbehjul og el-køretøjer indendørs af sikkerhedsmæssige årsager. 

Du må som ansat i arbejdsøjemed gerne køre indenfor på et almindeligt løbehjul, men tag hensyn, afpas hastigheden og hold dig til de afmærkede kørebaner.
 

Tag hensyn - dæmp dig, når du færdes i eller omkring bygningerne, så du ikke forstyrrer undervisning og mødeaktiviteter.

Vær særligt opmærksom omkring eksamenstid. Hold øje med de gule skilte på dørene eller anden form for skiltning.

Du må ikke tage din hund eller andre husdyr med ind på universitetet.

Servicehund er naturligvis undtaget.

Ved ønske om promovering og markedsføring på SDU's arealer, skal der rettes henvendelse til 8888@sdu.dk. 

Tilladelsen til promovering/markedsføring bliver givet under den forudsætning, at der ikke modtages nogen form for underskrifter, hverken forpligtende eller uforpligtende, herunder gælder også abonnementstegning. Det er endvidere ikke tilladt at udlevere merchandise, som forhandles i kantinen (f.eks. vandflasker). Rent salg er ligeledes forbudt.

Derudover skal der tages hensyn til, at man ikke er til gene for universitetets almindelige trafik eller spærrer flugtveje.

Hvis du vil optræde med musik, lave en indsamling, optage video/fotografere til offentlig brug, uddele tryksager, have en stand på SDU eller lign., så skal der ligeledes rettes henvendelse til 8888@sdu.dk.


Du må kun hænge plakater og andre opslag op på fastmonterede opslagstavler og aldrig på glaspartier, døre eller vægge.

Du skal være opmærksom på, at nogle opslagstavler er forbeholdt institutter, administrationen, foreninger og lignende.

Læs regler for lån og brug af opslagstavlerne på Syddansk Universitet .


I tilfælde af nødsituationer og behov for alarm:

  • Stands om muligt ulykken
  • Ring 1-1-2 og evakuer området om nødvendigt
  • Ring 6550 8888 og orienter SDU

Af brandhensyn er enhver anvendelse af levende lys forbudt på SDU, herunder brug af stearinlys. Det er ligeledes ikke tilladt at opstille og anvende kaffemaskine, mikroovn, toaster, elkedel, køleskab m.v. i projektlokaler, kontorer og lignende.


 

Sidst opdateret: 11.10.2023