Skip to main content

Vinterskole på Sydvestjysk Sygehus

Glæd dig til at opleve den daglige praksis på sygehuset, faglige oplæg om lægelige problemstillinger i arbejdslivet, og kom med, når vi udfordrer dig med klinisk simulation. 

Derudover kan du også blive klogere på, hvad studiebyen Esbjerg kan tilbyde dig som kandidatstuderende.

Vinterskolen er for dig, som skal til at starte på eller er er i gang med medicinstudiet på Syddansk Universitet.

Vi har plads til 30 nye studerende og 10 gengangere med gratis overnatning og fri forplejning.

Sådan tilmelder du dig vinterskolen

Du har I dit optagelsesbrev modtaget en invitation og et tilmeldingsskema. Tilmeldingen går efter først til mølle princip. Du modtager svar start december 2022. 

Tilmelding

OBS: Vinterskolen afholdes i uge 04 fra søndag d. 22. januar til torsdag d. 26. januar 2023.

Se programmet her.


Praktiske oplysninger

Der vil være indkvartering på sygehusets regning på Danhostel Esbjerg, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg, fra søndag aften d. 22. januar til torsdag d. 26. januar. Aftensmad d. 22. januar samt transport til og fra Esbjerg er for egen regning.

Indkvarteringen er inklusiv morgenmad. Øvrig forplejning på sygehuset samt middag mandag til torsdag aften er gratis.

Deltagere mødes i foyeren ved indgang J 76 b, på Sydvestjysk Sygehus (Esbjerg), mandag d. 23. januar kl. 07:30. Her vil lægefaglig direktør Anna-Marie Bloch Münster og HR partner Liselotte Sylvester tage imod.

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte HR-Partner Liselotte Sylvester på 7918 3459.

Sidst opdateret: 19.10.2023