Skip to main content

Personlige kompetencer

Arbejdsgivere er oftest mindst lige så interesseret i at høre om, hvem du er, og hvad du motiveres af, som hvad du har læst.

Dine personlige kompetencer handler om den måde, du går til en opgave, og hvordan du griber de menneskelige relationer an. Det kan for eksempel være, at du er særlig god til at samarbejde, til at træffe beslutninger eller til at arbejde struktureret.

Dine personlige kompetencer beskriver altså dine egenskaber som person, hvilket har stor indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde, og hvordan du samarbejder med andre. 

 

Hvad er mine personlige kompetencer?

Du kan overveje, hvordan du typisk går til en opgave og griber samarbejde an, da det vil fortælle noget om dine personlige kompetencer. Prøv at lave denne øvelse:

Tænk tilbage på sidste gang, du deltog i et projektarbejde
  • Hvordan greb du processen an fra start?
  • Hvad gik godt?
  • Hvad gik mindre godt?
  • Hvilke personlige kompetencer hos dig var årsag til de ting, der gik godt?

Næste skridt:

SDU RIO Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230

Sidst opdateret: 03.09.2021