Kære minister, kære rektor,
bestyrelse, kolleger og samarbejdspartnere af universitetet.
Og kære studerende ved Syddansk Universitet.
Det er en stor ære for mig at modtage forskningsformidlingsprisen 2023.
Viden er bedst, når den bliver delt. Jeg er taknemmelig for at modtage denne pris for mit engagement.
På Syddansk Universitet har jeg siden 2019 haft ansvaret for vores civilingeniører i Produktudvikling og Innovation. I den sammenhæng har det været essentielt i vores vision for uddannelsen, at vores kandidater lærer at tænke bæredygtighed ind som en naturlig del af innovationsprocessen. Dette har været et kompetenceønske fra aftagerpanelet og med bred enighed i vores uddannelsesudvalg.
Jeg kan sagtens forstå, at de unge kan forfalde til klimangst og magtesløshed, når den seneste FN-rapport f.eks. knuser håbet om, at vi kan holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader. Derfor er det så meget desto vigtigere, at vi hurtigt får omstillet os. En vigtig ting for mig, er at vi som universitet bidrager til den omstilling og kombinerer forskning med undervisning på dette område. Her har jeg været optaget af, hvad vi (de studerende og jeg) med vores fagområde "produktudvikling og innovation" kan gøre på klimaområdet.
Det er en opgave, som har krævet en større indsigt i materialer og geopolitik end hidtil set for designingeniører.
I dag vil jeg præsentere en vigtig nøgle til den grønne omstilling, som bygger på disse erfaringer.
Det handler om cirkulær økonomi - at vi får skabt et materialekredsløb og innoverer, så vi får designet produkter til et mindre materialeforbrug. Så lad mig slå det fast med syvtommersøm: Fremtidens produktdesign er cirkulært.
For de klimaforandringer og CO2-udledninger, vi oplever, hænger nøje sammen med, hvordan vi bruger materialer.
Tænketanken Circle Economy beregnede i 2021, at 62 % af de globale drivhusgasemissioner frigives under udvinding, forarbejdning og fremstilling af basis-materialer og varer for at tjene samfundets behov - og det er endda uden at medregne produkter fra arealanvendelse og skovbrug.
EN HALV TRILLION TON JOMFRUELIGE MATERIALER - så meget bruger vi på verdensplan på 6 år.
Det svarer til, at mellem COP25 i Paris i 2015, hvor Paris-aftalen blev vedtaget, og COP26 i Glasgow i 2021, blev der udvundet 70 procent flere jomfruelige materialer, end hvad Jorden formentlig kan genopbygge.
Ifølge FN's internationale ressourcepanel accelererer den globale brug af materialer. Det er mere end tredoblet siden 1970 og kan fordobles igen i 2050, hvis vi ikke gør noget.
Vi har kun en planet, og vi bruger ressourcer for 4 planeter om året. Og det er det, jeg og mine studerende arbejder på at gøre noget ved.
Et højt ressourceforbrug er en del af de miljøproblemer, der udløser store negative sideeffekter for klimaet, biodiversiteten og kemikalieforurening.
I Danmark udgør materialeforbruget i gennemsnit 25 tons CO 2 pr. indbygger. Det er højt. Til sammenligning har Holland et CO 2 aftryk på 7.5 tons pr. indbygger. Jeg ville så gerne kunne fortælle jer at de materialer, som indgår i industrielle produkter og forbrugsvarer, efter endt brugsfase går til genanvendelse. Men ifølge den danske Circularity Gap rapport 2024, genanvender Danmark 4 procent af vores samlede materialeforbrug. 4 procent. På verdensplan er det gnst. 7, 2 % af alle basismaterialer. Og året forinden var det 8.6 % (i 2022).
Det kan vi gøre bedre. En undersøgelse blandt danske producenter viser en parathed til at blive 47 % cirkulært, når det gælder miljøeffektivitet af klodens ressourcer.
Vi skal gøre noget ved den cirkulære kløft, og det er der et stort forskningspotentiale i.
Produkter er generelt designet til en brug-og-smid-væk-kultur. Vi tjener jo penge på, at der bliver købt nyt.
Tænk på en smartphone. Den indeholder stort set hele det periodiske system. Flere af materialerne er på den kritiske liste over materialer, der er vigtige for den grønne omstilling. Alligevel har en gennemsnitlig dansker 5 smartphones liggende hjemme i skuffen.
Kigger vi på de større produkter, så har det Internationale energiagentur (IEA) netop delt deres bekymring for afhængigheden af de kritiske metaller som f.eks. litium, kobolt, neodym magneter, som er vigtige for den grønne omstilling til bl.a. vindmøller, solcellepaneler og elbiler.
Manglen på kritiske materialer vil få prisen til at stige og kan have betydningen for hastigheden af omstillingen. En vigtig nøgle til at vende udviklingen er genbrug gennem design. Ligesom batterierne er designet til at kunne skiftes, bør sjældne jordarter som neodym magneter netop kunne blive høstet fra udtjente produkter.
Mine studerende og jeg har arbejdet med designstrategier, som forbygger affald. Vi har arbejdet med materialer fra vindmøllevinger, plastprodukter med elektronik i, og emballage.
På vindmøllevinge handler det om at indtænke adskillelse af plast og glasfiber, til når de er udtjente. Det er muligt med nye typer af epoxy i designet - og dermed undgår vi deponering - dvs. moderne lossepladser, som optager land. Vi skriver 2023 og i adskillige lande er deponering stadig den mest udbredte behandlingsform for husholdningsaffald og lignende affald fra erhverv.
Vi skal højere op i affaldshierarkiet og flippe pyramiden (se billede i PowerPoint).
Genanvendelsesteknologierne kræver volumener for at blive rentable og dette fordrer samarbejder på tværs af sektorer om design for hele livscyklussen af produkt og materialekredsløb.
Et andet eksempel, som vi arbejder med, er plastprodukter med elektronik i. Ofte er elektronikken skjult og dermed også en skjult værdi. Vi smider for 9 milliarder kilogram elektronik ud på verdensplan - hvert år. Elektronik, som ifølge FN og Waste from Electrical and Electronic Equipment (WEEE) Forum udgør en genbrugsværdi på 10 milliarder amerikanske dollars - hvert år.
Et forskningseksperiment, som jeg er stolt over at lede sammen med SDU robotteknologi hedder "Design for Disassembly". I denne måned kunne DR P4 således rapportere fra SDUs industry 4.0 lab, hvor vores robotingeniør og designingeniør arbejder sammen på at programmere en robot til at adskille plast fra elektronik og frigøre komponenter til genbrug.
Vi vil gerne kunne adskille mange produkter på en effektiv måde - og derfor skal det være en robot. Teknologien skal udvikles, det kræver f.eks. at kunne træne robotten til at håndtere den variation, som der ligger i at håndtere brugte produkter.
Også her skal vi gentænke design;
- Længe har vi designet til automatiseret samling - nu skal vi til at designe til automatiseret adskillelse.
Mit budskab er klart her i aften: vi skal bringe Danmark videre end de 4 % genanvendelse af materialer.
Gennem de 18-19. århundreder transformerede industrialiseringen dybt både den kunstige og den naturlige verden. Det markerede begyndelsen på design som en disciplin, dels i kunsten og dels videnskaben, med fokus på accelerationen af industriel, teknologisk og økonomisk udvikling.
Design har været brugt siden tidlig historie til at definere, hvordan mennesker skaber, vedligeholder og transformerer det kunstige, menneskeskabte miljø. Så det er ikke overraskende, at design må bringes i spil i en grøn omstilling og at design-principperne nu må gentænkes eller genopfindes.
Design for genanvendelse, for holdbarhed eller cirkularitet kræver nye metoder, der adskiller sig fra den traditionelle designtilgang. Idealet er design af produkter og produktionssystemer, der vil genopbygge økosystemerne og skabe en positiv indvirkning på miljø og samfund.
Det kræver design-principper, der vil en regenerativ økonomi.
- Vi kan udfordre de nuværende produktdesignere på brug af unødvendige stoffer og additiver, der hæmmer genanvendelse af materialer.
- Vi kan designe produkter sådan, at vi kan 'høste' og genbruge vigtige komponenter.
- Vi kan designe til længere levetid. Vi kan designe, sådan at produkter kan repareres og teknologisk opgraderes.
Vi kan designe bedre produkter og systemer, så ingen materialer går til spilde, som i naturøkonomien, men det kræver, at rationaliteten, formålet og retningen for at katalysere økonomiernes cirkularitet udvikles - ikke kun i politik, men hos virksomheder og i vores mindset, når vi designer produkter og skaber samarbejder i nye værdikæder.
Den teknologiske kontekst er vigtig for at katalysere en bæredygtig fremtid. Men teknologisk innovation kræver også adfærdsændringer og vedtagelse af nye værdier for at sikre deres optag.
Med forskning og uddannelse af fremtidens produktdesigner på Syddansk Universitet er vi med til at bane vejen for en cirkulær økonomi, der sigter på at opnå effektivitet i brugen af begrænsede ressourcer, og designe systemer, der muliggør en overgang til vedvarende ressourcer.
Jeg er dybt beæret over at modtage forskningsformidlingsprisen for arbejdet med at brede disse idealer, erfaringer og innovationsmuligheder ud til handlekraftige samfundsaktører - og for dette universitets store engagement i den forbindelse.
Rigtig god aften.
Og rigtig god årsfest!
