Skip to main content

Forskningsformidligsprisen

I år gives prisen til Morten Grønbæk, der er direktør for Statens Institut for Folkesundhed på SDU. Han har en enestående evne til at formidle sundhedsrelaterede forskningsresultater, så alle kan forstå dem.

Morten Grønbæk er også formand for Vidensråd for Forebyggelse, der formidler ofte svært tilgængelig forskning til almindelige mennesker, journalister og beslutningstagere.

Morten Grønbæk stiller altid op til foredrag, paneldebatter og interviews i medierne. Og hans ambition er altid den samme: Forskningsresultaterne skal formidles, så de fremmer folkesundheden. Danskerne skal leve længere og bedre, og til dét ambitiøse mål hører forskningsformidling til de helt brede målgrupper.

Fakta: Forskningsformidlingsprisen er på 25.000 kroner og blev stiftet i 2005. Dommerkomiteen udgøres af direktionen på Syddansk Universitet.


Sidst opdateret: 27.10.2023