Thomas Hemmer er Houston Endowment Professor of Accounting på Jones Graduate School of Business ved Rice University i Texas. Han bliver æresdoktor ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU for sin verdensførende regnskabsforskning. Hans arbejde har i betydelig grad styrket vores forståelse af, hvordan informationsøkonomi kan anvendes i regnskaber og organisationer. Eksempelvis har sammenhængen mellem governance-struktur, måling af performance og præstationsbelønning været genstand for hans forskning.
Thomas Hemmer er alumne fra SDU, hvorfra han har opnået både en kandidat og - ph.d.-grad.