Motivation

Er du perfektionist? Stiller du høje krav til dig selv?

Så er du ikke alene. I Studie- og trivselsvejledningen taler vi med mange studerende, som oplever, at perfektionisme kan gøre det svært at være studerende. Nogle oplever, at de bliver meget pressede og stressede over alt det, de forventer af sig selv. Andre oplever, at de ofte bliver skuffede over sig selv. Kan du genkende noget af det?

Så læs endelig videre.

Hvad er perfektionisme?

Perfektionisme kan være en svær medspiller at have som studerende. Perfektionisme kan nemlig gøre det rigtig svært at lære det, du skal lære på dit studie. En vigtig læringsproces er nemlig, at man prøver forskellige ting af og laver fejl. Nogle kan have så svært ved at begå fejl, at de ikke kan lære noget. Det kan eksempelvis vise sig ved, at det kan være svært at stille spørgsmål i studiegruppen, fordi man er nervøs for at tage fejl.

At diskutere pensum med sin studiegruppe kan være et vigtigt værktøj i læringen, så det er uhensigtsmæssigt, hvis den mulighed for læring forsvinder. Perfektionisme kan også betyde, at det er svært at acceptere, at det tager tid at lære. Nogle mennesker med perfektionisme kan blive så optagede af resultatet, at de glemmer vejen derhen.

Det tager tid at blive dygtig til at læse på universitetet og til at blive dygtig til sit fag. Det er derfor, du har flere år at øve dig i på universitetet. At blive dygtig kræver hårdt arbejde, og de studerende, der er dygtige, har som regel knoklet for det. Hvis du er perfektionist, kan du måske have svært ved at acceptere, at ting tager tid for dig. 

6 tegn på perfektionisme

Måske tænker du ikke om dig selv som perfektionist.  Mange perfektionister opfatter ikke sig selv som perfektionister. I Studie- og trivselsvejledningen taler vi ofte med studerende, som ikke tænker på sig selv som perfektionister, men som alligevel oplever nogle af de negative sider, som perfektionismen kan have.

Prøv at se om du kan nikke genkendende til nogle af disse punkter:

• Du stiller høje krav til dig selv eksempelvis at få gode karakterer, have mange venner, være dygtig på dit studiejob, være en god kæreste, se godt ud, træne, spise sundt, bo lækkert osv.
• Du sammenligner dig selv med andre studerende.
• Du kan have svært ved at komme i gang med at løse opgaver, fordi det bliver vigtigt for dig, at opgaven bliver løst perfekt i første forsøg.
• Du har svært ved at acceptere, når du laver en fejl, eller hvis noget er svært for dig at lære.
• Du tænker om dine præstationer, at hvis de ikke er rigtig gode, så er de ligegyldige eller spild af tid.
• Du tænker, at hvis du ikke klarer dig godt, så er du ikke god nok.

Hvad kan jeg selv gøre?

Heldigvis kan du selv gøre rigtig meget for at arbejde med din perfektionisme. Husk at Rom ikke blev bygget på én dag. 

• Tal med andre om din perfektionisme. Du vil nok opdage, at dem du taler med perfektionismen om, også kender det. Måske vil du også opleve, at dem du taler med, kan fortælle dig, at du er god nok, selvom du ikke er perfekt.
• Øv dig i at fokusere på det udbytte og den læring du fik ud af at fag. Prøv at se om du kan flytte fokus væk fra anerkendelse og karakterer og hen til det, du lærte af faget. I Studie- og trivselsvejledningen hører vi ofte, at det ikke nødvendigvis var det fag, studerende klarede sig bedst i, som de lærte mest af.
• Hvis din perfektionisme bliver værre af de sociale medier, så tag en pause fra dem.
• Øv dig i at få øje på, hvad du kan lære af dine fejl. Prøv om du kan fokusere på processen fremfor resultatet. Eksempelvis kan man jo lære meget om sig selv, hvis man dumper en eksamen. Måske lærer man, at et fag er rigtig svært og kræver meget tid og energi, for at man lærer det. Måske lærer man, at ens studieteknik kunne have gavn af et eftersyn.

Keder du dig på studiet?

Mange studerende fortæller om kedsomhed på studiet. At det kan være svært at komme ud af døren og hen på universitetet, for hvem skal man spise sin frokost sammen med? Eller at de synes pensum er for svært - eller for let.  Måske er der noget, der fylder på hjemmefronten, så studiet kan føles ligegyldigt. Kedsomhed kan med andre ord være et symptom på , at der er noget galt. Her er et par spørgsmål med tilhørende idéer til at søge videre.

• Savner du venner på studiet? Mange studerende kan godt have følelsen af, at være på universitetet er lig med at være ensom. Vi har skrevet lidt om ensomhed, hvor du kan få idéer til at finde venner på studiet.  
• Er uddannelsen for udfordrende for dig? Måske kan du med fordel få dig nogle nye studieteknikker. Eller måske mangler du en god studiegruppe.  
• Er uddannelsen for lidt udfordrende? 
• Behøver du gøre noget ved, at du keder dig?

Hvad er overspringshandlinger?

Vi møder mange studerende her i Studie- og trivselsvejledningen, der fortæller om kampen mod overspringshandlingerne.

Overspringshandlinger skyldes den måde menneskearten er udviklet på. De kan forklares med, at vi som mennesker er mere motiverede for at gøre det, som tydeligt belønner os nu og her end det, der skaber en belønning i fremtiden. Dette er evolutionært en meget god mekanisme. På denne vis har menneskerne i forhistorien sikret sig, at de basale behov blev opfyldt forud for de langsigtede planer. Det har med andre ord været med til, at vi har klaret os godt som art.

I dag betyder de for os, at det er nemmere, dejligere og vigtigere lige at få vasket op, ordnet vasketøj eller gået en tur med hunden, end det er at skrive sin eksamensopgave.

Hvad kan du gøre ved dine overspringshandlinger?

At få bugt med dine overspringshandlinger kræver, at du bliver klogere på dem. Hvorfor er de der, og hvordan styrer de dig? 

Overvej følgende spørgsmål:

Hvilke typiske overspringshandlinger laver jeg?

F.eks. tjekke Facebook, ordne vasketøj, tørre bordet af, blive kaffe trængende, tjekke sms'er. Listen kan være lang.

Hvilke fordele er der ved denne konkrete adfærd?

Hvis man eksempelvis skal tabe sig, kan det være vigtigt at vide, hvilke fordele der er ved at bevare status quo. Måske oplever man, at man slipper for at gøre folk kede af det, hvis man fortsat siger ja tak til dessert. Måske oplever man det som besværligt og tidskrævende at komme i gang med motionen. På samme måde har overspringshandlinger nogle fordele for den enkelte, og hvis man skal sine overspringshandlinger til livs, skal man finde ud af, hvad der er med til at vedligeholde dem. 

Hvordan belønner mine overspringshandlinger mig? 

Det kan være, at du har opdaget, at hvis du tager opvasken eller lægger vasketøjet sammen som en overspringshandling, så slipper du for at gøre det, når du holder fri. Det kan også være, at du har fundet ud af, at du bedre kan koncentrere dig om at læse, hvis du belønner dig selv med tid på Facebook.

Hvorfor skal jeg stoppe med at lave overspringshandlinger? 

Ligesom det er vigtigt at blive klog på, hvorfor du overspringshandler, så er det også godt at blive klog på din motivation for at holde op med det. Prøv at tænk over hvilke fordele det vil have for dig, hvis du ikke overspringshandler. Måske er der nogle specifikke situationer, hvor det at overspringshandle er særlig besværligt. Måske forhindrer det dig i at opnå noget, du gerne vil opnå.

Notér dine svar på ovenstående spørgsmål, da dette skaber overblik. Spørgsmålene kan hjælpe dig med at blive klogere på din motivation for at ændre på din adfærd. Læs det, du har skrevet og overvej følgende:

Opvejer fordelene ved at holde op med at overspringshandle de gevinster, som overspringshandlingerne giver dig på nuværende tidspunkt?

Hvis vi igen tager udgangspunkt i et menneske, som skal ned i vægt, skal vedkommende vurdere, om fordelene som f.eks. færre smerter i knæene, bedre sundhed og mindsket risiko for livsstilssygdomme opvejer de ulemper, der er ved at skulle tabe sig. Det kan eksempelvis være at skulle takke nej til mad, som vedkommende sætter stor pris på, eller at skulle bruge tid på at motionere fremfor aktiviteter som vedkommende måske har mere lyst til.

Hvad har du lært om dig selv i arbejdet med at beskrive fordele og ulemper ved overspringshandlinger?

Måske er du blevet klogere på, at dit behov for at ordne opvask faktisk slet ikke handler om at ordne noget praktisk derhjemme, men snarere er et behov for at bevæge din krop. Måske har du lært, at behovet for at tjekke Facebook bliver meget mindre, hvis du får holdt pauser.

Konkrete råd til at mindske overspringshandlinger i studielivet

• Det kan være en god idé at lave en meget detaljeret studieplan. Det vil sige, at lav en overordnet semesteroversigt og derefter en ugeplan. I ugeplanen skal læsning af pensum eller opgaveskrivningen deles ind helt konkrete opgaver. Den skal sikre, at du ikke er i tvivl om, hvad du skal gå i gang med og på hvilket tidspunkt. Hvis opgaven er ukonkret, øges tendens til overspring.  Læs mere om studiestruktur og studieteknik her.
• Husk at give dig selv belønninger undervejs i arbejdet med en opgave eller med pensum. En belønning kan godt være en pause. Det kan også være retten til at måtte drikke en kop kaffe eller se på din telefon.
• Gå i gang med at læse pensum på semestrets første dag. Gå i gang med opgaver så snart, du har fået dem. Udsættelse øger tendensen til at lave overspringshandlinger.
• Blokér sociale medier eller hele internettet, hvis du bruger til at overspringshandle.
• Læg din telefon væk.
• Overspringshandlinger hænger ofte sammen med manglende studieteknik. Læs mere om at skrive store opgaver her. 
• Hvis der dukker en trang op i dig til at gøre et eller andet, så skriv den ned på et stykke papir, som du har klar ved siden af dig. Så husker du det, når du holder fri, og behøver ikke bruge energi på det, imens du læser.