Skip to main content

 

5 spørgsmål om karrieretvivl

Hvad kan du blive? Kan du overhovedet få et job? Hvordan finder du ud af, hvad du er god til?

Du er ikke alene, hvis du har stillet dig selv det spørgsmål. Og det er sikkert også et spørgsmål, du får fra din mor, bedstefar og kammerater, når snakken falder på din humanistiske uddannelse: Hvad bliver du, når du har læst en humanistisk uddannelse?

Uanset hvor langt du er i din uddannelse, kan du blive i tvivl om, hvad du skal bruge den til – og om du har valgt rigtigt.

Tvivl føles sjældent rart. Alligevel kan din tvivl være sund, set i et karriereperspektiv. Tvivl kan ligefrem være med til at styrke både din motivation og dine karrieremuligheder. Du kan nemlig bruge din tvivl om, hvor din uddannelse fører dig hen, som en oplagt mulighed for at tage hul på den proces, som gør dig til en motiveret studerende og en attraktiv humanist.

Prøv at gå gang med følgende:

  • Overvej hvorfor du begyndte på studiet - hvad var din motivation? Ofte kan det hjælpe til at blive mere skarp på, hvad der motiverer dig.
  • En anden vigtig ting er at afklare, hvad du kan tilbyde en kommende arbejdsgiver. Skriv fx ned, hvilke kompetencer, du indtil videre har fået gennem din uddannelse.
  • Tag fat i færdiguddannede humanister, og spørg ind til, hvordan deres karrierevej er gået og hvad de laver nu? Husk, at det ikke behøver være dem med præcis samme uddannelse som dig. Du kan også bruge LinkedIn til at undersøge, hvad andre med din uddannelse laver. 
  • Kig på stillingsopslag og se, hvilke kompetencer der efterspørges. Også selv om du ikke skal til at søge job lige nu. Det kan du gøre via jobbanker (Jobindex, Jobnet , Job i Staten, osv.) Tilmeld dig evt. jobagenter, så får du automatisk tilsendt interessante jobopslag.
  • Book en tid hos Karrierevejledningen for sparring.

Når du researcher, overvejer og sparrer bliver du mere afklaret i forhold til dine muligheder og hvad dine næste skridt skal være.

Ja, selvfølgelig kan du det! Arbejdsgivere ansætter dig ikke pga. din uddannelse alene, men pga. den unikke kompetenceprofil, du kan tilbyde dem. Den er naturligvis skabt, bl.a. gennem den/de uddannelser du har taget på universitetet, men i endnu højere grad af, hvordan du har arbejdet med det faglige, dine erfaringer fra studiemæssige, såvel som andre sammenhænge, og naturligvis din personlighed. Læs mere om dine kompetencer som humanist.

Du skal kende dine kompetencer
To dimittender med samme uddannelse, vil altså ikke være lige oplagte kandidater til et givent job. Det er derfor vigtigt, at du er afklaret omkring dine kompetencer, og at du kan formidle, hvad lige præcis du kan bidrage med. 

Læs de 5 gode råd til humanisten fra (humanisten) Allan J. Christensen, direktør i den internationale, rådgivende ingeniørvirksomhed Niras.

Et skridt ad gangen
Endelig skal du huske, at arbejdsgivere og virksomheder er lige så forskellige som færdiguddannede. Det handler altså både om match/timing, men selvfølgelig også om, at du forholder dig åbent og fleksibelt til fx jobindhold, virksomheden/organisationen, geografien, etc. Ofte er drømmejobbet ikke dit første eller andet job, men vejen dertil!

En måde at få afklaret dine kompetencer på, er ved at prøve kræfter med dem. Du kan fx tage et projektorienteret forløb, finde et studiejob, lave gruppe-/projektarbejde på studiet eller frivilligt arbejde. Her vil du altid opleve, at der er noget, du er særligt god til ligesom der kan være noget, der ikke fanger din interesse. Fx kan det være, at du er god til at bevare overblik, analysere en opgave og samarbejde. Omvendt kan det være, at du ikke bryder dig om opgaver, du skal løse alene eller opgaver med korte deadlines uden tid til grundigt forarbejde.

Du bliver klogere på dig selv, når du arbejder med andre
Det er svært at finde sine egne styrker alene. Det er oftest i samspillet med andre, du opdager, hvad der er dine styrker. Det er bl.a. en af grundene, til at praktisk erfaring i en virksomhed eller organisation, gruppearbejde, og andre arbejdsformer, der kræver samarbejde, kan hjælpe dig til at blive yderligere afklaret.

Lav din egen logbog og sæt ord på dig selv
Et godt tip er, at du laver en slags logbog, hvor du løbende skriver ned, når du oplever sejre. Her kan du konkret notere, hvad der gik godt og hvorfor det mon gjorde det og hvilke kompetencer der kom i spil. Logbogen kan være en stor hjælp, når du skal i gang med jobsøgningen og sætte ord på, hvad du er god til.

Mange har svært ved ikke at kende fremtiden. Det er helt normalt, for dine venner, familie mv. spørger dig sikkert jævnligt om, hvad du vil arbejde med. Du skal gøre op med forestillingen om, at du skal kende dit mål med uddannelsen allerede fra begyndelsen. Du skal også gøre op med, at der er en fast definition på, hvad ”en fra din uddannelse bør arbejde med”.

Din uddannelse er en læreproces
En uddannelse er en lang læreproces, hvor du opnår en række unikke kompetencer, og løbende bliver bevidst om, hvad du gerne vil. De valg, du træffer - og muligheder, du griber - gennem uddannelsen, er med til at afklare din fremtid.

Frygten for ”at ende” det forkerte sted
En af de åbenlyse fordele ved at være humanist er, at vores kompetencer er brede og kan anvendes stort set i alle brancher. Det udnytter humanistiske kandidater til løbende at skrue på deres karriere, skifte spor, branche, etc. som de hen ad vejen oplever at deres kompetencer, interesser, livssituation ændrer sig. De fleste humanister får et karriereforløb som ingen kunne ha’ forudset – fordi det blev skabt hen af vejen.

Bliver du i samme virksomhed, vil du måske opleve at gå fra generalist og efter nogle år bliver specialist eller måske få ledelsesansvar.

Du er ikke færdig med at lære, fordi du får et humanistisk eksamensbevis
Husk, at tiden efter studiet også er fuld af læring. Du skal lære en masse, når du træder ind i din første stilling, og de fleste akademikere bliver mødt med en forventning om efteruddannelse inden for det område, de nu er beskæftiget med. Du vil fortsætte med at lære gennem hele dit arbejdsliv. 

Du vil helt sikkert gerne ha’ et godt job. Men hvordan finder du det?

Tænk ud af boksen
Hvor findes det fede job for dig? Du kender måske nogle virksomheder eller organisationer, som du synes godt om. Du kan li’ det de står for. Derfor vil du gerne arbejde lige præcis dér. Men det er ikke selvskrevet, at det er her, du finder det job, som er helt perfekt for dig. Måske finder du det i stedet i en virksomhed, du aldrig har hørt om – måske endda i en branche, du slet ikke kender til. Men du har kompetencerne til at løse deres udfordringer, og de har en god arbejdsplads med spændende arbejdsopgaver. Drømmestilingen kan findes mange steder og du er nødt til at være åben og nysgerrig på forskellige brancher.

Hvis du er i stand til at tænke ud af boksen, forbedrer du ikke alene dine muligheder for at få et job. Du vil også opleve, at gode og spændende jobs kan findes mange steder. Det gjorde Cand. mag'en Sofie, da hun søgte job som Project Manager i startupvirksomheden HelloMind. Læs historien på Akademikerbladets hjemmeside.