Skip to main content

Mød iværksætterne fra SDU Startup Station

Vi har studerende fra alle fakulteter og alle byer. Kun din fantasi sætter grænsen for, hvordan du skaber dit eget eller andres job. Nedenfor kan du møde nogle af de seje studerende med egen startup.

LiveEquipe

Civilingeniører i Sundsheds- og Velfærdsteknologi

Udvikler et monitorerings- og visualiseringssystem, som via live biofeedback viser rytterens position og indvirkning på hesten. Løsningen gør det muligt for rytteren at optimere sin placering på hesten, så samarbejdet mellem de to parter styrkes og risikoen for skader hos både hest og rytter formindskes.

 

Bedste råd?

Ønsker du at starte op, så bare prøv det af! Rigtig mange ting kommer hen ad vejen, det hele skal ikke være kortlagt fra start! Om det bliver til en kæmpe forretning eller ej, så er det den fedeste rejse, der giver en masse læring! 

 

Hvad har I fået ud af at være en del af SDU Startup Station?

Gennem SDU Startup Station har vi fået stor hjælp til at starte på en god idé, få det beskrevet og undersøgt hvorvidt der er brugere til det. Dertil har vi fået et kæmpe netværk, råd og vejledning på iværksætterrejsen og stor hjælp til søgning af midler gennem softfunding. 

 

BrugteSki

Samfundsvidenskab, HA-almen

Har udviklet en markedsplads for brugte ski, hvor de opkøber og videresælger ski, som ellers ville gå tabt. Genbrug og godt købmandskab når det er bedst.

 

 

OceanWide Seaweed

Sport and Health Science (SUND) og Innovation and Business Development (SAMF)

Udvikler en kerneteknologi til dyrkning af tang i stor skala, et yderst skalerbart vækstmodul til bæredygtig fødevareproduktion, specifikt Palmaria Palmata (Søl). Mulighederne for brug af Søl spænder fra mad til kosmetik, dyrefoder og kosttilskud. Almindelige uhensigtsmæssige metoder, der bruger vilde Søl bestande, er ineffektive og skader marine biodiversiteten. Vores klækkeri og vækstmoduler giver adgang til effektivt produktionsudstyr og tilbyder varieret, lokalt produceret, emissionsfri og næringsrigt mad globalt.

Bedste råd?

Connect og snak med så mange som muligt om din idé.

 

Hvad har I fået ud af at være en del af SDU Startup Station?

Specifik hjælp fra eksperter indenfor alle områder af entreprenørskab, deling af viden samt erfaring med andre i samme situation som os.

 


SDU RIO Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230

Sidst opdateret: 30.08.2023