Skip to main content

Eksamensteknik

Tegning af en grøn dør hvor der står eksamen på et skilt på

 

Læg en strategi for din eksamensforberedelse allerede når semestret starter

  • Læsning af pensum. Hvilke dele af pensum er mest relevant for min eksamen, og hvordan læser jeg pensum bedst?
  • Gruppearbejde. Hvordan kan jeg sammen med min læsegruppe gennemgå pensum bedst muligt i forhold til eksamen? Læs om gruppearbejde her. Måske skal I aftale, hvordan I læser sammen undervejs i semestret, men også i dagene op til eksamen. 
  • Planlægning af dagene op til eksamen. Lav en foreløbig plan for eksamensperioden og dagene op til eksamen. Læs om planlægning her.

Kend kravene til eksamen

Undersøg fx: 

  • De faktuelle krav: Studieordningen og fagbeskrivelser er den vigtigste rettesnor i forhold til eksamensforberedelsen. Hvis der er noget, du ikke forstår så spørg din underviser eller på dit studies sekretariat. 
  • Undervisers tanker om eksamen. Der kan være vigtige idéer at hente hos ham eller hende, som gør planlægningen af både semesterlæsningen  og eksamensforberedelsen mere sammenhængende med eksamenen. 
  • Andre studerendes erfaringer. Snak eksempelvis med studerende, som allerede har gennemført eksamen og hør til deres erfaringer. Du kan også tage en snak med dit studies vejledningsenhed
  • Dine egne krav og forventninger. Reflekter for dig selv om hvilke egne krav og forventninger, som du har til eksamen.

Udfyld en månedskalender

Anskaf dig en der kalender, der samlet viser de måneder, semestret indeholder. Du kan f.eks. printe én på kalendersiden.dk.

Skriver vigtige datoer ind, så du hele tiden har et overblik. Det kan være:

  • Undervisning 
  • Gruppearbejde
  • Sidste undervisningsgang
  • Eksamensdatoer
  • Private aftaler, job, fødselsdage m.m.

Du kan bruge kalenderen som en rettesnor for, hvordan du skal planlægge din hverdag i løbet af semestret. Læs mere om planlægning her. 

Husk din krop

  • Spis noget ordentligt mad mindst tre gange om dagen og drik vand
  • Hold regelmæssige pauser og bevæg kroppen
  • Hold pause fra din skærm og få noget frisk luft i stedet
  • Proritér din søvn
  • Lav også nogle aktiviteter, som giver dig energi
  • Øv dig i at slappe af. Evt. med en vejrtrækningsøvelse

Når eksamen er ovre så evaluer din præstation

  • Skriv ned, hvad der fungerede godt
  • Lav en strategi for næste eksamensperiode
  • Brug dine erfaringer. Det er sådan, du bliver bedre til næste gang

Få vejledning

 Kontakt Studie- og trivselsvejledningen hvis du ønsker  en snak om, hvordan du kan forbedre din præstation til eksamen.

Når du skal til mundtlig eksamen, skal du huske:

  • At eksamensforberedelsen begynder inden eksamen
  • At du med enkle midler kan fremstå bedre til eksamen, fx ved hjælp af din stemme og påklædning
  • At gå til eksamen handler om læring. Så evaluer efterfølgende på, hvad du lærte af eksamen

Gode råd til mundtlig eksamen

  • Husk at spise ordentligt og sove godt op til den mundtlige eksamen
  • Undgå ”paniklæsning” i timerne op til eksamen
  • Oplever du nervøsitet i kroppen kan du gøre som i videoen herunder

 

Online mundtlig eksamen

Er din mundtlige eksamen online er der nogle ting, du bør være opmærksom på, se mere i denne video.

 

Få hjælp til din eksamensteknik og nervøsitet 

Studenterrådgivningen har skrevet en masse godt om eksamensangst, og har også lavet en app til at afhjælpe nervøsiteten

Du kan også kontakte  os i Studie- og trivselsvejledningen.  Vi kan tage en snak om dine udfordringer omkring eksamen, og hjælpe dig med at finde en god måde at håndtere dem på.

Forberedelse til den skriftlige stedprøve

Øv dig på en måde, som ligner den rigtige eksamen

  • Anskaf dig gamle eksamenssæt, som du skal løse på tid
  • Sluk mobiltelefon og for internet
  • Lås din dør og hav snacks og vand klar
  • Først når tiden er gået, kan du snakke med din studiegruppe eller kigger i bøgerne eller på nettet for at få hjælp

Forberedelse til den skriftlige hjemmeopgave

  • Kig i gamle eksamensopgaver og se om der er ting, som går igen
  • Sørg for at du har styr på dine noter, bøger og andet du skal bruge
  • Indret det sted, hvor du sidder på en måde, så du kan koncentrere dig og arbejde effektivt
  • Planlæg dine dage med opgaven, så der er plads til pauser og til at holde fri. Se mere om planlægning her

Få hjælp til din eksamensteknik og nervøsitet 

Studenterrådgivningen har lavet en god side om eksamensangst.

Du kan også kontakte  os i Studie- og trivselsvejledningen.  Vi kan tage en snak om dine udfordringer omkring eksamen, og hjælpe dig med at finde en god måde at håndtere dem på.

Øv!

Men du skal vide, det er meget almindeligt.

Du skal tilmelde dig reeksamen 

Her kan du læse mere om omprøver. Hvis du er i tvivl, så snak med en fra dit studiesekretariat.

Er du bange for, det går galt igen?

book en vejledning hos Studie- og trivselsvejledningen. Og henvend dig i god tid. 

Skriftlig stedprøve

I et lokale på SDU sidder du sammen med andre og skal løse en opgave indenfor en bestemt tidsramme fx 4 timer. Der vil være eksamensvagter til stede, som overvåger eksamen, og som du også kan få hjælp til enkelte praktiske ting. Men hav styr på reglerne og rammerne inden stedprøven, så du fx ved, om du skal bruge dit studiekort, om det er med eller uden hjælpemidler, hvordan du afleverer opgaven til sidst, ExamMonitor osv. Der vi typisk gå en månedstid, før du får din karakter.

Mundtlig eksamen

Her skal du i løbet af ca. 15-30 minutter mundtligt præsentere et emne, som du enten på forhånd kender til (fx med afsæt i en opgave du har skrevet). Eller også trækker du emnet forud for din præsentation, og får måske lidt tid til at forberede emnet, eller også går du bare i gang med det samme. Du får typisk din karakter umiddelbart efter præsentationen, når censor og underviser har voteret.

Take-home opgave

Denne eksamen sættes typisk i gang med at I alle får udleveret en opgavebeskrivelse, og har så et par dage til at besvare opgaven. Du sidder som udgangspunkt hjemmefra og skriver på opgaven. Det er ikke altid tilladt at diskutere opgaven med andre, men ofte er alle andre hjælpemidler (bøger, noter og internettet) tilladte til denne type eksamen. 

Projektgruppe eksamen

Her vil I typisk i samlet flok begynde med at fremlægge jeres projekt for underviser og censor. Derefter følger en individuel præsentation af temaer knyttet til projektet eller til teorierne fra undervisningen.

Større skriftlig opgave (BA og speciale)

Er en selvstændig opgavebesvarelse- og proces, hvor du selv skal definere emne og problemformulering, finde litteratur og teori, indsamle empiri og diskutere og besvare din problemformulering. Hvis opgaven skal forsvares mundtligt, vil du få din karakter umiddelbart efter opgaveforsvaret. Hvis opgaven kun skal vurderes skriftligt, så får du karakteren i løbet af en månedstid.

OSCE-eksamen

Består af forskellige stande rundt i et lokale hvor dine kliniske færdigheder kan blive testet både mundtligt og skriftligt. Du vil have et stykke tid ved hver stand, og roterer så videre til næste stand, når tiden er gået. Du får din karakter i løbet af en månedstid. 

Kend reglerne til eksamen og undgå at snyde

Som studerende er du selv ansvarlig for at kende og overholde reglerne til eksamen. Det er derfor rigtig vigtigt, du sætter dig grundigt ind i dem på forhånd. Her er en række links til reglerne om eksamen  eksamenssnyd: 

Sidst men ikke mindst så orienter dig i din studieordning og på dit studie om hvad der gælder for dig til din eksamen. 

Syg til eksamen 

Hvis du bliver syg under eksamen, så skal du senest på eksamensdagen kontakte din egen læge telefonisk eller alternativt skriftligt og bede om en lægeerklæring på, at du var syg til eksamen. Hvis du ønsker at få dit eksamensforsøg annulleret, skal du bruge denne lægeerklæring som dokumentation for sygdom. 

Orientér dig om reglerne for sygdom under eksamen her

 

Lyt til et afsnit af podcasten Studielivet

Se et webinar om forberede sig til eksamen hele semestret igennem

Webinaroptagelse fra d. 29. oktober 2020

Se webinaret her

Se et webinar om at håndtere sin nervøsitet til eksamen

Webinaroptagelse fra d. 7. maj 2020

Se webinaret her

Se et webinar om at være klar til den mundtlige eksamen

Webinaroptagelse fra d. 28 maj 2020

Se webinaret her