Skip to main content
DA / EN

Særlige prøvevilkår

Søg om dispensation til særlige prøvevilkår i forbindelse med eksamen

Det er vigtigt, at du får eventuelle dispensationer bragt i orden i god tid før eksamen. Du skal også undersøge, om der er særlige tidsfrister.

Eksempler på forhold, der kræver dispensation:

  • Hvis du ønsker, at blive afmeldt en eksamen, skal du sende en begrundet ansøgning til dit studienævn vedlagt relevant dokumentation, f.eks. en lægeerklæring.
  • Hvis du ønsker forlænget tid til eksamen, skal du sende en begrundet ansøgning til dit studienævn vedlagt relevant dokumentation, f.eks. en lægeerklæring.
  • Hvis du ønsker at benytte computer eller andre hjælpemidler, som ikke allerede er en del af de tilladte hjælpemidler, skal du være opmærksom på, at der er forskellige regler på de enkelte fakulteter. Spørg derfor altid hos dit studienævn eller på studiet.
  • Har du ønsker om at blive placeret i et særligt lokale eller har andre ønsker om særlige prøvevilkår, skal du sende en begrundet ansøgning til dit studienævn.

Læs mere om dispensation.

Særlige prøvevilkår hvis du har en psykisk diagnose eller en fysisk funktionsnedsættelse, er talblind eller ordblind

Hvis du har en psykisk diagnose eller en fysisk funktionsnedsættelse, er talblind eller ordblind, kan du søge om særlige prøvevilkår. Et særligt prøvevilkår er også en form for dispensation. SDU kan tilbyde dette, i de tilfælde universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at sidestille dig med andre i prøvesituationen.

Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Der gælder samme fremgangsmåde for ansøgning som beskrevet ovenfor.

Læs mere om særlige prøvevilkår. 

Hvis du allerede har en dispensation

Har du dispensation til en prøve, skal den medbringes og forevises eksamensvagterne.

Hvis du medbringer ekstra udstyr som f.eks. særlige programmer, headset eller scannerpen, skal du medbringe skriftlig dokumentation for din dispensation fra dit studienævn samt evt. bevillingsskrivelse fra Statens Uddannelsesstøtte.

Har du dispensation til særligt møblement, som kræver "flyttemand", skal du meddele dette til Teknisk Service på eksamensvagt@sdu.dk senest 8 dage før prøven afholdes.

 

Har du brug for hjælp?

Kontakt Uddannelsesjura & Registratur, hvis du har spørgsmål til ovenstående regler. Det kan du gøre via spoc.sdu.dk eller telefon 65501059 på hverdage kl. 10-12.

Kontakt Studenterservice,  hvis du har spørgsmål om SU, Optagelse, SDU international, Syddansk Elite, Efter/videreuddannelse, SPS og andre services på SDU.

Kontakt vejledningen på dit studie, hvis du har brug for specifik viden knyttet til dit studie f.eks. viden om din studieordning eller, hvis du skal skrive en dispensationsansøgning. 

Kontakt Studie- og trivselsvejledningen hvis du har brug for vejledning omkring generelle forhold på dit studie såsom studieteknikker, trivsel eller udfordringer med at finde ud af, hvem du skal kontakte for at få hjælp og vejledning. 

 

Sidst opdateret: 21.09.2021