Skip to main content

Specialepladser til SDU-studerende i hjertet af København

Som SDU-studerende bosat i Københavnsområdet skal du booke en plads via Arbejdermuseets hjemmeside. Specialepladserne er tilgængelige i museets åbningstid.

SDU udbyder p.t. ikke uddannelser i København, men eftersom SDU tiltrækker studerende fra alle regioner, hvoraf godt 2.700 fuldtidsstuderende er bosat i Københavnsområdet, så er baggrunden for samarbejdet med Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv klart: Syddansk Universitetsbibliotek oplever, at SDU’s studerende i stigende grad efterspørger muligheden for fleksible studieforhold, også udenfor de klassiske undervisningssituationer på Campus.

Med tilbuddet om specialepladser har SDU-studerende bosat i Københavnsområdet nu en supplerende mulighed for at benytte inspirerende studiepladser i historiske omgivelser.

Læse mere om tilbuddet og book din plads her: Studiepladser - Book en specialeplads | Arbejdermuseet

Sidst opdateret: 26.08.2021