Skip to main content
SDU Valg 2023

Stem

SDU Valg 2023 er endelig udskrevet, og inden længe åbner vi op for de digitale stemmeurner! Men har du tjek på, hvem du skal stemme på? Bliv klogere her

Det er blevet tid til at stemme til SDU Valg 2023, hvor vi i år har hele 5 kampvalg. Det betyder, at ikke alle studerende har mulighed for at stemme til årets universitetsvalg! For dig der er heldig at få lov, kan du her få tjek på, hvilken kandidat, du har lyst til at stemme på.

Nu sidder du måske og tænker “hvorfor skulle jeg bruge min tid på det?”. Det kunne vi forklare med en lang smøre om vigtigheden af demokrati, og hvordan du har mulighed for at påvirke det fremtidige SDU. Men det ved du sikkert allerede – prøv i stedet at forstille dig SDU uden demokrati. Vi forestiller os et SDU, hvor vi alle:

  • skal gå i skoleuniform på universitet
  • har mødepligt på samtlige fag
  • har aften- og weekendundervisning
  • skal have midterms på ALLE fag

Det virker ikke så appellerende, vel? Så pak lige den Danny Zuko “I’m too cool to vote”-attitude væk, og brug et par minutter på at tjekke kandidaterne ud og smide en stemme på den bedste kandidat. Vi har allerede samlet de nødvendige informationer her på siden, så det kunne ikke være nemmere for dig at stemme. Og husk, at din stemme faktisk GØR en forskel.

Tænk, hvis du ikke stemte

Har du tænkt, at der bliver vedtaget nogle mærkelige regler på uni? Så husk, at du som studerende har mulighed for indflydelse - det kræver blot, at du stemmer til SDU-valget! Tjek videoerne ud, og se hvilke skøre påfund, du med din stemme kan hjælpe med at undgå!