Ugens tip: Bootleggers Craft Beer Bar
Specialøl er normalt ikke noget, som jeg vil bruge mine penge på. Dog blev jeg overrasket over, at det ikke var totalt spild af penge.
Vi skulle fejre afslutningen af den sidste eksamen, og det blev gjort bedst med billige øl og cigaretter. Lige pludselig foreslår en fra gruppen, at vi skulle tage på Bootleggers for specialøl.
Normalt ville jeg aldrig bruge flere penge på øl end nødvendigt, men jeg var i undertal, så vi rettede snuden mod indre by. Trods min tøven var jeg faktisk glad for den beslutning.
Bootleggers ligger lige ved siden af Café Kræz ved torvet der er omringet af bl.a. Amy’s bar og Café Skt. Gertrud. Der er mulighed for at sidde indenfor i dets rustikke ”c o o l ” loungeområde og bar, eller du kan sidde udenfor og nyde synet og larmen af fulde og festlige odenseanere.
Deres menukort er gigantisk i mine øjne, men det var fyldt med spændende bud på øl. Jeg valgte en kirsebærsøl til 65kr, hvilket er absurd, men fuck mand den var faktisk god. Derefter satte vi os udenfor med en bakke GRATIS popkorn – mums.
Så hvis du allerede er fan af specialøl, så er Bootleggers tydeligvis noget for dig. Hvis du normalt ikke finder noget specielt ved specialøl, så prøv lige den kirsebærsøl der. Der er dyrt for studerende på Bootleggers, men til gengæld brugte jeg en del længere tid på min øl og nød den meget mere end endnu en standart Classic til 26kr.