Ugens streamingtip: Alice In Borderland
Før der var Squid Game, var der Alice In Borderland. En serie om sindssyge dødslege, men sat i et kolossalt mere spændende miljø. Jeg ved ikke hvad der gjorde Squid Game så viralt, men som åbenbart skippede denne serie. For Alice In Borderland er seriøst Squid Game på steroider, og jeg vil virkelig vove pelsen og sige, at hvis du var vild med SG, så vil du elske AIB.
Alice In Borderland er en japansk sci-fi thriller serie om overlevelse i en fremmed verden. Modsat SQ har AIB én primær hovedkarakter. En gaming-taber uden arbejde eller de store sociale relationer, dog med et talent for problemløsning, og spoiler alert – he’s gonna need it. For vores hovedkarakter bliver en dag transporteret til en fremmed verden helt øde for menneskeliv. Kun enkelte bygninger lyser op i den mørke by. Her samles andre overlevende, men de opdager hurtigt hvor træls en situation de befinder sig i.
Dødslegene her er nemlig opdelt i forskellige kategorier og sværhedsgrader. Jo større en sværhedsgrad du gennemfører, desto mere belønning venter dig på den anden side, hvis du skulle overleve altså. Personligt finder jeg konceptet om dødslegene i AIB en del mere spændende end SG, som jeg for resten refererer til konstant idet den virkelig er det bedste eksempel på en lignende serie, der samtidig er blevet set af latterligt mange mennesker. Men glem Squid Game. AIB tilbyder noget helt andet end at overleve nogle simple dødslege for nogle kontanter. Nej her spiller vi konstant for kontinuerlig overlevelse. Der er ikke nogen gylden pris ventende på dem. De tjener lidt ekstra levetid, og det er alt. Hvilket er så vidunderligt tragisk og håbløst.
Der er så mange skøre twists og turns i denne serie, og jeg ville ønske at jeg kunne diskutere dem alle sammen i denne anmeldelse. Men jeg vil jo ikke afsløre alle de bedste bidder af serien for jer inden i overhoved får mulighed for at se den. Så med frygt for at lyde vag, vil jeg kort fremlægge de mest essentielle grunde til at se AIB - uden forhåbentlig at spoile noget:
- Karaktererne er overraskende runde og dybe. Utrolig mange af dem har vildt unikke aspekter til dem. Hvilket gør dem utrolig berettiget til en masse emotionel indblanding fra publikums side.
- Dødslegene er på et helt andet niveau. Dramaet mellem spillerne og ah-ha oplevelserne når legene løses og spilles er seriøst sindssyge.
- Alle otte episoder bringer os tættere på en bredere forståelse af den fremmede verden, men samtidig forvirrer det os yderligere. Det er utrolig godt content, hvis man elsker at spekulerer over potentielle outcomes af et mysterium.
Så tjek lige Alice In Borderland ud. Hvis du ikke har set Squid Game, så håber jeg at mine ord kunne overbevise dig om at prøve Alice in Borderland. Hvis du HAR set Squid Game, så er AIB helt simpelt bare obligatorisk. Og med en sæson 2 på vej og klar på Netflix den 22. december, kan man nemt nå at nyde første sæson, men samtidig sidde på hypen indtil næste sæson udkommer lige om lidt. Gør dig selv tjenesten og tjek det ud. Og hvis du stadig er i tvivl, så tjek lige traileren for sæson 1 ud her:
Alice In Borderland kan streames på Netflix.