Skal du med til 48-timers Udfordringen?
I uge 46 afholdes Odenses Iværksætterfestival 2023. Et af festivalens events er et spændende tilbud til bl.a. studerende, hvor der konkurreres om at skabe den bedste teknologiske løsning til fremtidens problematikker. Deltagerne modtager en fantastisk mængde læring, men førstepladsen løber altså også af sted med 10.000dkr.
I Danmark er jeg født, her har jeg hjemme. Vi er mange, der tænker på Danmark som et trygt land fyldt med belejlige velfærdstilbud. Selvom vi har styr på mange af vores luksustilbud, så ender vi med at halte på basale punkter som uddannelse og sundhed, hvis ikke vi løser et voksende problem.
Hvad er en 48-timers Udfordring?
Som en del af Global Entrepreneurship Week, også kendt som GEW, og i samarbejdet mellem Danske Iværksættere, UCL & Odense Iværksætterservice, afholdes der d. 13. november et helt særligt event på UCL Odense. Dette event er kendt som 48-timers Udfordringen, og som navnet nok afslører, så bliver det en ordentlig test af dens deltagere.
Men hvordan fungerer sådan en 48-timers Udfordring egentlig? Deltagere vil først blive sat sammen i teams. Målet er at blande studerende og iværksættere med forskellige baggrunde og evner, så man løser problemstillingerne via deres diverse, men supplerende kompetencer. Når der er dannet teams, arbejder de i 48 timer, hvorefter gruppen afleverer en prototype, der forklarer og afspejler deres idé. Der efterspørges teknologiske løsninger, men alle er velkomne til at byde ind, da alle har noget validt at bringe til løsningen af de givne problemstillinger. Der er samtidig også mulighed for hjælp til den teknologiske del af problemløsningen, fra de kompetente undervisere på UCL.
Hvordan kan disse udfordringer løses?
Nøgleordet er nytænkning. Grupperne vælger selv hvilke teknologiske elementer, de ønsker at inddrage i deres løsning. Eksempler på nytænkende teknologi, som de kan arbejde med, kunne være Metaverset, kunstig intelligens eller augmented reality. Mulighederne er tæt på endeløse, men brede rammer kan også være overvældende, hvis man ikke er erfaren med dem. Heldigvis vil deltagerne have adgang til engagerede fageksperter, der er mere end klar på at hjælpe, med hvad end der skulle være forvirring om. Da grupperne kan bruge faciliteterne på UCL, er der rigeligt mulighed for at teste ideer og finde grænserne for, hvad der kan lade sig gøre for dem og deres koncept.
Det er et af 48-timers Udfordringens mål, at deltagerne skal udvikle sig indenfor specifikke læringsmål. Som deltager vil du opnå viden om:
1. Problembaseret læring, design thinking og test af løsning og markedsfeedback.
2. Centrale samfundsudfordringer i henhold til sundhed, uddannelse og ældrepleje.
3. Hvordan teknologier som Augmented Reality, Virtual Reality, Mixed Reality, Assisted Reality og 3D-scanning kan anvendes i den studerendes studie og fag.
4. Brugen af UCLs Fablab, XR Lab og Tekniklab.
Derudover vil deltagerne også opnå færdigheder inden for brugercentreret arbejde og designdrevet innovation, samt udviklingen af idéer og prototyper. Deltagere vil også opnå eller forbedre deres kompetencer omhandlende kommunikation ved brug af pitch og præsentation i et konkurrenceformat, og at medvirke i tværfagligt samarbejde. Der er rigeligt at lære om dig selv og dine kompetencer, men bare rolig, du kommer ikke til at stå alene.
Hvilke problemer skal løses?
Deltagere skal arbejde med et af de tre nedenstående emner og finde teknologiske løsninger inden for deres valgte problematik.
- Sundhed: Danmark kommer til at mangle 8.200 sygeplejersker i 2030.
Den konkrete udfordring lyder: Som gruppe skal I levere et bud på en løsning på, hvordan man kan øge effektiviteten i sundhedssektoren, dertil skal I konceptualisere jeres forslag og idé og udvikle en prototype eller en konceptuel model af løsningen. I skal levere 3-5 slides og 1 one-pager, hvor I inkorporerer ovenstående samt en brugercentreret tilgang, hvor I vurderer og argumenterer for, hvordan løsningen og teknologien reelt påvirker samfundet eller borgernes liv.
- Uddannelse: Danmark kommer til at mangle 13.100 lærere i 2030.
Den konkrete udfordring lyder: Som gruppe skal I levere et bud på en løsning på, hvordan man kan styrke de studerendes færdigheder og forbedre læringsmiljøet på de videregående uddannelser, dertil skal I konceptualisere jeres forslag og idé og udvikle en prototype eller en konceptuel model af løsningen. I skal levere 3-5 slides og 1 one-pager, hvor I inkorporerer ovenstående samt en brugercentreret tilgang, hvor I vurderer, hvordan løsningen og teknologien reelt påvirker de studerende og bevirker, at bedre og flere uddannede i fremtiden.
- Ældrepleje: Danmark kommer til at mangle 17.000 social- og sundhedsmedarbejdere i 2030.
Den konkrete udfordring lyder: Som gruppe skal I levere et bud på en løsning på, hvordan man kan øge trivslen blandt ældre og samme tid mindske ensomhed, dertil skal I konceptualisere jeres forslag og idé og udvikle en prototype eller en konceptuel model af løsningen. I skal levere 3-5 slides og 1 one-pager, hvor I inkorporerer ovenstående samt en brugercentreret tilgang, hvor I vurderer, hvordan løsningen og teknologien reelt påvirker de ældre og skaber følelsen af fællesskab, samvær og nærvær.
Peter Kofler, formand for Danske Iværksættere og initiativtager GEW forklarer:
- "Hele velfærdssektoren er under pres. Vi mangler hænder og nye måder at imødekomme borgernes stigende krav om kvalitet i fx pleje, sundhed og uddannelse. Det er en kæmpe mulighed for iværksættere, der altid går forrest med nytænkning og ny teknologi - og markedet er gigantisk. I årets GEW udforskes mulighedsrummet. Samtidigt stilles der skarpt på det dynamiske samspil mellem iværksætterinteresserede studerende og den offentlige sektor, og vanetænkning, processer og strukturer udfordres."
Der er lidt at se til. 48-timers Udfordringen søger stadig en masse deltagere med gåpåmod, så det kan gøres til et kæmpe event, hvor deltagerne kan inspirere hinanden og dommerne med deres nytænkende ideer og kreative løsninger. Måske tænker du: ”Jeg aner intet om hvordan man fikser de problemer her”, men det er netop pointen. Et enkelt individ kan ikke løse Danmarks fremtidige udfordringer alene, uanset hvor kvalificerede og kompetente de er. Det er derfor 48-timers Udfordringen fokuserer på teamwork og forskellige perspektiver.
Hvem kan deltage?
Det kan du! 48-timers Udfordringen er meget interesseret i studerende – særligt fra SDU. Det vigtigste kriterie er din vilje til at tænke kreativt og produktivt. Du kan tilmelde dig som enkeltperson, eller finde nogle af dine medstuderende og deltage som gruppe. Tilmeldingen foregår inde på GEW.dk/48 – hvor du også finder yderligere generel information om eventets forløb, samt detaljer såsom skema for dagene, faciliteter og forplejning. Tilmeldingsfristen er d. 6. november.
Hvordan vinder man 48-timers Udfordringen, og hvad kan man vinde?
Selve 48-timers Udfordringen foregår fra d. 13. til d. 15. november, men vinderholdet bliver kåret til Ignite-eventet, som bliver afholdt den 16. november i Jyske Bank Arena Odense klokken 10. Ignite er et gratis event, og der kan allerede nu bestilles billet, så du kan nemt tage med til finalen, om end det er fordi du er finalist i 48-timers Udfordringen, eller om du tager med for at støtte en finalist – og så har I jo resten af eventet til gode efter finalen er færdig klokken 12.
Vinderne vil blive bedømt for deres prototype eller konceptuelle model: Bl.a. hvor innovativ den er, hvordan teknologien brugt adresserer udfordringen og fremtidens behov samt den brugercentrerede tilgang i designtænkningen. Juryen for 48-timers Udfordringen vil derefter kåre en top tre til finalen d. 16. november, hvor førstepladsen modtager nogle fantastiske priser.
Præmierne for at vinde 48-timers Udfordringen er 10.000kr kontant, billetter til Codegarden 2024, samt direkte adgang til at pitche deres løsning ind til politikere på Christiansborg til Startup Borgen.
Og hvis man skulle sige det helt kontant, så ser deltagelsen af eventet også bare skidegodt ud på CV’et.
Nysgerrig?
Lyder det spændende? Så tjek GEWs hjemmeside ud, og få et stærkere indblik i udfordringens præmis. Du kan finde mere information på GEW.dk/48.