Støjreducerende lunger, skrinlagte Disney-film og marsvin på gruppejagt: opdagelser fra SDU i 2021

Kødædende pattedyr har størst risiko for kræft

Vi starter med en af 2021’s sidste publikationer – en publikation, der giver dig svar på et spørgsmål, du muligvis aldrig har stillet dig selv: Er det mon kød- eller planteædende pattedyr, der har størst risiko for at få kræft?

Nu kan du takke et internationalt forskerhold for at give dig svaret: Kødæderne har størst risiko. Med to SDU-forskere i teamet har de analyseret intet mindre end 110.148 forskellige pattedyr fordelt på 191 arter i zoologiske haver for at blive klogere på cancer i dyreriget.

Og konklusionen er altså, at der generelt er større risiko for kræft blandt kødæderne – hvor mere end hvert fjerde individ blandt fx træleoparder dør af kræft. Samtidig viser undersøgelsen, at hovdyr er særligt resistente, og at der – som en teori ellers har lydt – ikke er øget risiko for at udvikle kræft, jo større dyret er, når man kigger på tværs af arterne.

Håbet er, at man med den nye viden på sigt kan lede forskningen hen mod bedre kræftbehandling. 

Kvinder mister karisma på videomøder

Vi bevæger os fra dyr i zoo til mennesker i hjemmekarantæne. For med de seneste års mange hjemsendelser har videotjenester som Zoom, Skype og Teams fyldt mere i vores hverdag, og den trend kommer formentlig til at fortsætte. Så meget desto vigtigere er det at få rettet en fejl, som lektor ved Center for Industriel Elektronik, Oliver Niebuhr, har opdaget i samarbejde med en kollega fra Universität Magdeburg.

Det viser sig nemlig, at når lyden komprimeres på vej igennem systemet, så ryger nogle frekvenser fra – og de frekvenser har generelt større påvirkning på kvindestemmer end mandestemmer. Kvinderne kan altså miste nuancer i stemmeføringen, hvilket kan gøre dem mindre karismatiske at lytte til.

Ifølge Oliver Niebuhr har der generelt fra udviklernes side været mest fokus på at gøre ordene klare og tydelige. Men med hans resultater skal der måske fremover mere fokus på frekvenser, når datamængderne reduceres.

Sværme af AI-droner skal ”leve” ved højspændingsledninger

Èn ting er droner. En anden ting er intelligente droner. En tredje ting er intelligente droner, der flyver i sværme langs højspændingskabler, som de både skal tjekke for fejl og samtidig lades automatisk op af i deres magnetfelt.

Det lyder futuristisk, men det er en ny løsning på et gammelt, lavpraktisk problem: at tjekke højspændingsledninger for fejl. Indtil nu har det oftest været mennesker i lifte eller helikoptere, der tjekker kablerne, hvilket selvsagt er både dyrt og risikofyldt.

Men nu har forskere fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet altså opfundet en langt sikrere og mere effektiv løsning med de selvopladelige, intelligente droner, der sender data til mennesker i tryg afstand.

Dronerne får rigeligt at se til, for der er over 7000 kilometer højspændingsledninger i Danmark, og det er dem, vi kan takke for at have strøm i vores hjem.

Marsvin jager i flok

Vi bliver ved droner, men denne gang har de været ude på en helt anden opgave. De har fulgt marsvin – altså havpattedyrene, der for lægmænd til forveksling ligner delfiner – mens forskere fra SDU har kigget med.

Og med deres observationer bliver man muligvis nødt til at ændre i de biologibøger, der beskriver den grålige jæger fra bl.a. Lillebælt. For selvom marsvin er overvejende enlige dyr, så jager de også i flok – hvilket overrasker biologerne, der indtil nu gik ud fra, at de også foretrak at jage alene.

Og ikke nok med at de jager i flok; De tildeles også specifikke jagtroller, der går efter fiskestimerne på forskellige, strategiske måder. Mange andre intelligente gruppejægere ”nøjes” med at jage kooperativt – dvs. sammen med uden rollefordeling.

Forskerne har gennemgået 44 timers droneoptagelser, som altså har givet dem helt ny indsigt i dyrets adfærd. Med de nye muligheder, droner giver for at observere havdyr, håber SDU’s forskere at gøre endnu flere opdagelser om dyreriget ved havoverfladen.

Alger kom tidligere, end vi troede

Nu vi taler om havet. Vidste du, at det ”moderne” hav – hvor algerne er en altafgørende del af økosystemet – opstod for omtrent 800 millioner år siden?

Nå, men så tog du fejl! For et SDU-ledet forskningsprojekt i Kina har fundet fossiler, der afslører, at det skete 600 millioner år tidligere end hidtil antaget – altså for 1400 millioner år siden.

Alger har en stor ære i, at havet, livet på Jorden og økosystemet ser ud, som det gør. Udover at være en afgørende fødekilde i havmiljøet er de også medansvarlige for planetens CO2-balance, da de trækker CO2 ud af atmosfæren og ned til havbunden.

At de fremkom langt tidligere end antaget er altså en afgørende opdagelse for Jordens og livets historie.

Mulig sammenhæng mellem parabener og nedsat frugtbarhed

Man har længe haft mistanke om hormonforstyrrelse fra parabener – de konserveringsmidler, man bruger i kosmetik og cremer. I 2021 kunne SDU og Odense Universitetshospital skrue op for den mistanke.

Her har man nemlig målt koncentrationen af parabener i 425 gravide kvinders urin og efterfølgende lavet målinger på deres spædbørn, når de er nået tre måneders-alderen. Resultatet var opsigtsvækkende, for det ser ud til, at udviklingen af fostrenes kønsorganer kan være påvirket af parabenerne. Drengene havde kortere afstand imellem numse og kønsorganer end normalt, og pigerne havde længere afstand.

Der findes allerede undersøgelser, der peger på, at mænd med kortere afstand imellem numse og kønsorganer kan have ringere sædkvalitet og nedsat testosteron. Det er altså sandsynligt, at menneskers frugtbarhed kan blive påvirket af parabener allerede i fosterstadiet.

De langsigtede konsekvenser kan ikke konkluderes ud fra undersøgelsen, men den leverer vigtig viden og data til fremtidig forskning.

Frøer frasorterer støj med lungerne

Det er en teknologi, mange virksomheder gerne vil mestre: at lave effektivt støjreducerende høretelefoner, så man kun hører, hvad man selv vil høre.

Den idé hapsede evolutionen dog for længe siden – og det har Jacob Christensen-Dalsgaard, ekspert i frøers hørelse, fra SDU været med til at kaste lys over. Sammen med amerikanske forskere har han foretaget lasermålinger af vibrationer i frøers lunger. Og det er ikke så vanvittigt, som det måske lyder, for frøer kan registrere lyd igennem lungerne. Det er gammel viden.

Den nye viden er, hvad frøer egentlig bruger den evne til. En teori har hidtil lydt, at lungerne hjælper frøerne med at lokalisere lyd. Men Christensen-Dalsgaards arbejde peger på det modsatte. Ifølge ham sorterer lungerne faktisk alle mulige andre lyde fra, så hunfrøerne kan fokusere på det, de allerhelst vil høre: kvækkende hanner af deres egen art.

Hvis den viden kan overføres til støjreducerende høretelefoner og -apparater, kan teknologien altså potentielt nå helt nye højder.

Trafikstøj øger risiko for demens

Der er ekstra god grund til at finde måder at reducere støjniveauer på for dem, der bor tæt på larmende trafik. For en række forskere fra danske universiteter med SDU’s Manuella Lech Cantuaria i spidsen har lavet en omfattende undersøgelse af knap to millioner danskere, hvis sundheds- og adresseregistre er blevet sammenholdt over en tiårig periode.

Resultatet er bekymrende: Jo længere tid du bor tæt på trafikstøj, og jo højere støjen er, desto større risiko har du for at udvikle demens. Hvis du fx har været udsat for over 55 decibel larm fra trafikken i en længere periode, har du 27 procent højere risiko for at få Alzheimers.

Formålet med undersøgelsen, der er den største af sin slags i verden, har været at påvise, om der er en sammenhæng imellem trafikstøj og demens, men ikke hvad årsagen er. Derfor mangler der stadig flere undersøgelser på området.

Forsvindende ålegræs er dårligt nyt for klimaet

Klimaet har også fyldt meget i 2021’s forskningsresultater. Bag et af dem står dekan for Naturvidenskabeligt Fakultet, Marianne Holmer, der professor og ekspert i kystzoneøkologi. Hun har undersøgt kystmiljøer i Sverige sammen med kolleger fra flere svenske universiteter for at se på effekten af forsvindende ålegræs.

Heller ikke her er resultaterne opløftende. Ved at sammenligne to områder – det ene med en vedvarende og det andet med en forsvindende skov af ålegræs – står det klart, at når ålegræsset forsvinder, går der en massiv lagring af kul- og kvælstof tabt. Stoffer, der dermed i stedet ender i atmosfæren.

Overalt i verden må ålegræs vige for turisme og nye byggerier, og det kan have en kraftig påvirkning af klimaet. Undersøgelsen viser, at intet mindre end 60 tons kulstof og 6,6 tons kulstof går tabt sammen med hver hektar ålegræs.

Undersøgelsen slår dermed fast, at der er store, klimamæssige fordele ved at beskytte den såkaldte blå skov langs verdens kyster.

H.C. Andersen-eksperter finder hidtil skjult Disney-materiale

Vi afrunder listen med eventyrlig forskning, for ja, den slags findes skam også. Ikke nok med at en rapport fra H.C. Andersen Centret på SDU handler om både, ja, H.C. Andersen og Disney – så er forskningsarbejdet nærmest et eventyr i sig selv.

Det handler om de to forskere Sara Bruun Jørgensen og Anne Høgedal, der helt eksklusivt har fået lov at besøge en hemmelig og gådefuld verden: Disney Animation Research Library i Californien, som er et skatkammer af alt, Disney nogensinde har arbejdet på – udgivet såvel som ikke-udgivet.

Det var den ikke-udgivede del, der var særligt interessant for de to forskere, for efter at have gjort et stort forarbejde for at få adgang til materialet fandt de frem til billeder fra flere skrinlagte Disney-film baseret på H.C. Andersen selv og ikke mindst hans eventyr. Det er der kommet en rapport ud af, hvor man kan se nogle af skitserne til de urealiserede film.

I den 139 sider lange rapport kan man få et glimt af, hvordan det kunne have set ud, hvis Disney fik udgivet tegnefilm baseret på Kejserens nye klæder, Grantræet og Den standhaftige tinsoldat foruden en film om Andersens liv, som Disneys folk havde været i Odense for at samle materiale til.

Du kan læse mere om forskernes arbejde og finde rapporten her.

Kilde: https://www.sdu.dk/da/nyheder/forskningsnyheder