SDU inviterer politisk satire nedenunder
Flere studerende fra Syddansk Universitet fik d. 20. september muligheden for at opleve komikeren Michael Schøt. Han er kendt for politisk satire, men vejen dertil har ikke været uden udfordringer.
Publikum har fundet plads på de sorte stole. Den orange scene står tom, hvor lyset figurerer skarpt. Ind kommer han, dagens hovedperson.
”Det her er jo bare Martin Henriksens våde drøm! Et helt kælderrum fyldt med hvide mennesker, det synes I slet ikke er mærkeligt?”
Latteren spreder sig gennem lokalet, og han bliver budt velkommen af en klapsalve.
”Hvordan føles det for jer, at det helt åbenlyst ikke er jer, som hun (statsministeren) er interesseret i? Nårh jamen, hvis hun tager ud og synger med Kandis, så er det ikke, fordi hun vil have jeres stemmer jo… Jeg synes bare, at det er så åbenlyst nu. Altså hold kæft, hvor bliver der fisket efter nogle pensionist-stemmer”.
Publikummet griner, og selvom valgkampen ikke officielt er skudt i gang endnu, så ved de fleste iblandt publikum, hvad der sker på statsministerens sociale medier.
Men der er altid ting at tage til efterretning, når lyset på scenen slukkes. Selvom han har været i branchen i mange år, så er det stadig et nyt eventyr at stå alene foran et publikum. For hvem er de egentlig, og hvordan er de? Selv udtaler den erfarne komiker om en speciel hørelse, der er udviklet i en sådan grad, at hele rummet kan visualiseres på forhånd ud fra de lyde, som udveksles mellem folk, inden komikeren gør sin entre.
”Ofte kan jeg sidde med ryggen til på trappen op mod scenen og deraf bruge de lyde, som er i rummet, til at få en fornemmelse af, hvad jeg møder.”
Han laver som udgangspunkt det samme show for alle aldersgrupper, men må dog nogle gange justere undervejs.
“Nogle ældremålgrupper stiger fuldkommen af, hvis jeg bander”
Hvis man kigger nærmere på, hvordan komikeren opbygger sine shows, så er meget af den humor, som Schøt spiller på, politisk. På hans Facebookside kan man hver fredag se ham i fem til ti minutters lange videoer i udsendelsen ”Schøtministeriet”. Her omtaler han aktuelle politiske problemstillinger med en god grad af satire. Men der har ikke altid været så stor opbakning til hans indgangsvinkel til comedy;
”Tilbage da jeg startede med at optræde, så var det jo ikke normalt, at komikere snakkede om politik. Publikum syntes, det var dybt provokerende, at jeg overhovedet tillod mig at sige noget om politiske standpunkter, det var slet ikke normalt. Jeg har haft ældre kollegaer, der har sagt til mig, at jeg skulle holde op med det.”
Politisk satire er dog blevet meget populært i de seneste år iblandt komikere og publikum, som man kan se blandt andet hos komikerne Mick Øgendahl og Anders Matthesen - men den havde Michael Schøt gennemskuet for lang tid siden. Han beskriver selv, hvordan hans udsendelse har appel hos folk, blandt andet fordi han har mulighed for at komme helt tilbage til problematikkens start.
”Det der gør, at det er nemt at hægte sig på mine ting, er, at jeg starter forfra hver gang, og det er fordi, at det gør man som komiker. Det hele handler om, at folk i salen skal kunne forstå, hvad jeg siger, og hvad jeg snakker om. Der kan jeg godt se, hvordan skrevne nyheder og TV-avisen har udfordringer på plads og tid.”
Senere hen sidder Schøt i den varme orange sofa med benene over kors og funderer over spørgsmålet, om ungdommen er blevet mere eller mindre politisk aktiv.
”Selv ved jeg ofte ikke helt, hvad den unge jargon er, så derfor henter jeg meget inspiration fra min datter. Men jeg har en god en opfattelse af, at der ikke er den store forskel fra, da jeg var barn: nogle unge går meget op i nyhederne og politik, mens mange andre ikke gør.”
Selv når han til dén konklusion, at de fleste er blevet mere oplyste i deres dagligdag takket være sociale medier.
Den orange scene står nu atter tom. De studerende summer ud af lokalet og fortsætter deres tirsdag.