Skip to main content
RUST
Kultur

Pingeling-kinesere, negerkys og krumspringende fiktionschefer: Forstå #Pyrusgate på få minutter

Julefrokosterne er over os, og midt i et travlt studieliv har du måske ikke nået at læse helt op på tidens aktuelle emner. Vi ruster dig nemt, bekvemt og hurtigt til at tage de store og små snakke med din borddame eller -herre.

Af Kasper Vegeberg, chefredaktør og vært på Alletiders Podcast, , 01-12-2022

Trods storkonflikter i EU, inflation, miljøkrise og krig i Europa har en af ugens absolut mest omtalte nyheder været TV2’s skrotning af Alletiders Julemand.

Du kommer nok ikke igennem en hel julefrokost i weekenden, uden at der falder en bemærkning om den mærkværdige sag. Så læs med her, bliv klogere og få argumenter fra begge sider, du kan plukke fra og nuancere med.

Hvad er der sket?

De seneste to år har TV 2 vist sæson 1 (oprindeligt fra 1994) og 2 (1995) af Pyrus-julekalenderen, bl.a. på TV2/Play. Allerede i starten af maj annoncerede TV 2, at man i denne jul kunne se sæson 3: Alletiders Julemand (1997).

Fælles for alle tre er grundplottet, at nisser på Rigsarkivet rejser igennem tiden for at finde henholdsvis julens, nissernes og julemandens historie. Alt sammen igennem bøger og andre værker på Rigsarkivet og med en række daglige sange med egne musikvideoer som ekstraunderholdning.

Men blot en uge før december meldte TV 2 pludselig med konstituerede fiktionschef Mette Nelund i spidsen ud, at man har valgt at droppe julekalenderen med begrundelsen:

I vores gennemsyn mener vi, at Pyrus 3 indeholder elementer, som har en forældet skildring af både mennesker og kulturer, og som kan misforstås af især børn, som ikke kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst. Derfor har vi valgt ikke at vise 'Pyrus – Alletiders Julemand' på fladen og på PLAY, da vi mindst af alt ønsker, at der skal sidde nogle børn og misforstå indholdet og føle sig ekskluderet, når de ser julekalenderen.”

”Negerdreng” og kontroversiel flødebolledragt

De to scener, der især er blevet brugt som argumenter, er fra henholdsvis en musikvideo og slutningen af et afsnit, hvor der læses op af en gammel bog.

Den Store Bastian er en børnebog fra 1844, som nissefiguren Gyldengrød læser op af, mens børn over et par minutter spiller indholdet som lydløst teater. I scenen læses der op om en ”negerdreng”, som bliver drillet med sin hudfarve af hvide drenge, indtil den julemandsagtige titelfigur dypper dem i blæk for at lære dem, at man ikke skal drille andre med den hudfarve, som Gud har givet dem.

Den mest omtalte scene er dog fra sangen Gi’ mig slik, hvor Pyrus i ca. 25 sekunder danser med tre drenge i flødebollekostumer, der er malet brune i ansigtet og har fået markeret store postrøde læber og kridhvide tænder – noget,  mange tolker som blackfacing. Mere om det senere.

Uforstående skabere og risspisende pingeling-kinesere

Den kontroversielle TV 2-beslutning får hurtigt de danske medier til at ringe rundt til de involverede i julekalenderen. Inden længe har både Jan Linnebjerg (Pyrus), Christiane Bjørg Nielsen (Kandis), Jeanne Boel (Frk. Brahe) og Henrik H. Lund (julemanden) udtrykt undren og skuffelse over TV 2’s meget sene udmelding. Sågar en af de nu voksne flødebolledrenge tager sæson 3 i forsvar.

Mest interessant er dog en pointe fra skaberen, Martin Miehe-Renard, som flere af skuespillerne også har luftet:

”Jeg undrer mig meget over, at TV 2 ikke har orienteret mig på forhånd. Vi kunne sagtens have redigeret i den.”

Også en scene fra den fjerde sæson, som TV 2 erstatter den tredje med, får folk til at hæve øjenbrynene. Her synger nissen Kandis om kinesere, der siger ”pingeling”, hver gang de får ris, og hvor ”kvinder har en lille fod, langt mindre end en gulerod”. Scenen kaldes ufølsom og misvisende af både danskere med kinesisk baggrund og en lektor i kinastudier.

TV 2 er dog ude at forsvare begge sager. Mette Nelund fortæller til P1, at man på TV 2 ikke redigerer i gammelt indhold, ligesom hun uddyber:

”I Pyrus 3 ’Alletiders julemand’ kan man få den følelse, at det er forkert at være mørk. Det er et ret voldsomt budskab. Vi ville ikke have lavet Pyrus 4 i dag, som indeholder kinesersangen. Men det er alligevel noget helt andet, end det vi oplever i Pyrus 3.”

Argumenter for at fjerne kalenderen:

Ser man på flødebolledrengene, ligner det grangiveligt, at de er malet blackface – en omtrent 200 år gammel tradition, hvor hvide mennesker på scener og på skærmen overdriver fysiske, afrikanske træk og spiller på gamle, racistiske stereotyper om dovne, dumme og seksuelt styrede, afrikanske slaver.

Det er i samme forbindelse nærliggende at tænke på den gamle betegnelse for flødeboller, ”negerkys”, og at det er en del af joken. Ordet ”neger” blev brugt i en tid, hvor netop det ovennævnte syn på sorte var normalt, og hvor man i mange lande ligefrem følte det nødvendigt at opdele sorte og hvide borgere.

De tre drenge, der driller en sort dreng i det gamle eventyr om Den Store Bastian, bliver straffet ved at blive dyppet i blæk. Man kan altså foranlediges til at tolke det sådan, at det er en straf at være mørk i huden – jo mørkere, desto værre.

Argumenter imod at fjerne kalenderen:

Martin Miehe-Renard selv står fast på, at moralen i Den Store Bastian er, at racisme er forkert. Det er også værd at huske, at det i afsnittet gøres meget klart og tydeligt, at det er en bog fra ”gamle dage”, der bliver læst op af, hvorfor ordet ”neger” udpensles som gammelt sprogbrug. Selv små seere forstår, at det er en bog, fordi figurerne ligefrem går ud af den til Gyldengrøds oplæste ord.

Flere kommentatorer står fast på, at flødebolledrengene til syvende og sidst er farvet som brune flødeboller, og at børn slet ikke vil lave en kobling til racisme – blot til de flødeboller, Pyrus synger om. Desuden er det formentlig meget få børn i dag, der kender betegnelsen ”negerkys” og derfor overhovedet lægger noget i det.

Begge scener fylder ikke mere end højst et par minutter i en hel julekalender, som instruktøren er villig til at klippe i for ikke at støde nogen.

Og endnu et gængs brugt argument: I stedet for at slette kunne man skrive en disclaimer og lade det være op til forældrene at tale med deres børn om den slags emner.

Redaktionen afsluttet: 01.12.2022