Skip to main content
RUST
nyheder

Syddansk Universitet bidrager til international forskning om narrativ medicin

Fredag den 14. Oktober stod Syddansk Universitet, Forlaget Historia og Bedre Pyskiatri Odense sammen om at belyse forskning om narrativ medicin, som er med til at sætte mennesket i fokus. På 14. etage i Campus Kollegiet Sky afholdes en konference, der sætter fokus på skriveværksteder.

Af Simone Mei Jensen, 19-10-2022

Med kriller i maven fører en elevator konferencedeltagerne op til 14. etage. Elevatoren åbner sig, og på nogle borde foran lokalet ligger en stak blå mapper placeret med hvert navneskilt på hver deltager. Det minder om et klasselokale, hvor stolene i stedet for står på rad og række, som om der ventes en flok universitetsstuderende til en forelæsning. Klokken er 08:45 og konferencen er ved at begynde. 

 

Mennesket i fokus

Oppe i højden står tre garvede herrer klar i deres stiveste puds. Anders Juhl Rasmussen, lektor i narrativ medicin ved SDU, retter blikket mod de pletvise tomme pladser og tøver med at byde velkommen. For at løsne stemningen lægger han ud med at fortælle, at det rent faktisk er første gang, de tre arrangører mødes. I dag er de samlet for at belyse problematikken omkring sundhedsvæsenet, der mangler at sætte fokus på mennesket frem for sygdommen. Konferencen lægger vægt på narrativ medicin i psykiatrien set fra forskellige synsvinkler. Det første, der bliver fortalt, er, at narrativ medicin ikke handler om piller og recepter, men derimod om personlige fortællinger og inddragelse af litterære analyseværktøjer. 

“Det sætter fokus på patientens eller den pårørendes egen personlige fortælling. Narrativ medicin søger, at patienten eller den pårørende bliver set, hørt og opfattet som et enkeltstående menneske frem for det næste nummer i køen”, lyder det fra Anders Juhl Rasmussen.

Konferencen præsenterer forfatterens, forskerens- og overlægens perspektiv på narrativ medicin. Fælles for dem alle er, at visionen er at sætte mennesket i centrum i det danske sundhedsvæsen.

“Der er en evig kamp mellem, hvad sundhedsvæsenets syn på patienten er, og hvad patientens syn på sig selv og sundhedsvæsenet er. Den kamp er svær at vinde for patienten”, pointerer Anders Juhl Rasmussen. 

Forfatterens perspektiv på narrativ medicin - hver linje er en genkendelse

I velkomstbrevet til konferencen står der: “Skriv dig selv. Narrativ medicin i en bedre psykiatri 14. oktober 2022.” I anledningen af dette er første oplægsholder forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Hun tager os med på sin rejse gennem psykiatrien og forklarer, hvordan skriveriet har hjulpet hende. Det forklarer hun ved at læse højt af et uddrag i hendes egen bog: “Jeg læner mig mod verden.” Uddraget handler om, hvordan hun fandt inspiration i en andens litterære værk. Om sin baggrund forklarer hun, hvordan mødet med psykiatrien medførte en voldsom angst. Hvor piller ikke var løsningen, og hvor diagnosen fyldte mere end personen bag.  

“I den bog fandt jeg håbet frem. Det var muligt at være menneske på trods”, afslutter hun efter at have læst uddraget højt.

Oplæsning om Narrativ medicin 

Ifølge Anders Juhl Rasmussen kan narrativ medicin særligt bidrage med at give den psykisk syge eller pårørende en stemme og sin egen historie, hvilket Marstrand-Jørgensen ligeledes pointerer. 

Til spørgsmålet om det ikke kan vække et traume i én at skulle genfortælle sin historie, svarer hun:
“Før det virker, skal patienten selv være i stand til fortælle sin historie. Litterære værker og i det hele taget kunsten virker som terapi, når der skabes et rum, hvor alting er tilladt.”

Forudsætningerne for brugen af narrativ medicin er altså, at det er frit at tale om, og personen selv er i stand til at fortælle sin historie. Pointen er, at skriveriet bidrager på den ene eller anden måde, som faktisk har en positiv virkning, ifølge forfatteren.

Skriveværksted om narrativ medicin

Skriveværkstedet, der sætter mennesket i fokus

Klokken er 13:00, og resterne af sandwichstykker skyldes væk i en tår kildevand. En forfatter og forsker har været på banen for at give os et indblik i, hvad narrativ medicin er og kan betyde. Forlaget Historia bytter oplægget ud med en workshop. Forlagsdirektør for Historia, Jack Frederiksen, introducerer os til Sårbare fortællinger. En bog, der tager afsæt i et af de skriveværksteder, Historia har afholdt, hvor bl.a. Bedre Psykiatri Odense har deltaget. Her sættes mennesket i centrum gennem egne fortællinger og historier. I den udleverede blå mappe ligger et uddrag af bogsamlingen. I uddraget står der bl.a.: 

“Vi har snakket om det her, vi har aftalt, at du skal prøve at trappe ud af medicinen, at vi selv skal have lov at administrere antabussen, så du kan mærke dig selv - også selvom det kommer til at gøre ondt. Du prøve med samtaleterapi, som psykiatrien har bevilliget. Men du er tavs. Jeg siger det højt.” - uddrag fra Sårbare fortællinger.

Dette er en fortælling om en kvinde og hendes møde med sygeplejersken og sundhedsvæsenet. Et skræmmende eksempel på, hvordan sammenstødet mellem patient og sundhedsvæsenet kan se ud. Uddraget bliver brugt som en analyserende tekst, som deltagerne i konferencen skal omskrive til deres version af et vellykket møde mellem patient og sygeplejerske. Fælles for dem alle er, at det vellykkede møde kendetegner en konstruktiv dialog mellem patient og behandler. Et møde, hvor mennesket sættes i fokus.

For at afrunde workshoppen slutter Jack Frederiksen af med at pointere, at dette var et komprimeret skriveværksted, da det oprindelige varede fire timer. Det skulle give et indblik i, hvordan narrativ medicin i praksis fungerer, som handler om at bruge litterære analytiske værktøjer til at reflektere over, hvad patienten, den pårørende eller menneskets behov er. At få et indblik i patientens perspektiv. 

Kritik af narrativ medicin:  “Jeg har altså ikke fået det bedre af at skrive…”

Forskningen om narrativ medicin er en langvarig proces. Der er uden tvivl en forhåbning om, at dette kan være med til at fremme sundhedsvæsenets fokus på mennesket, derfor står Syddansk Universitet, Forlaget Historia og Bedre Psykiatri Odense sammen om konferencen, der belyser narrativ medicin. Som det sidste på programmet indleder Gert Rosenkvist, medlem af Bedre Psykiatris landsbestyrelse i Odense, til en paneldebat mellem fire forskellige repræsentanter. Det mærkværdige ved debatten, som åbenlyst vækker alles opmærksomhed efter en lang dag, er, når Søren Dixen, formand for Maskine Maskine Amager, stiller sig kritisk over for narrativ medicin.  Maskine Maskine Amager betragter sig selv som et nationalt foregangsprojekt, hvad bl.a. angår de såkaldt svært psykisk syge menneskers kreative og praktiske aktivering.

“Jeg har altså ikke fået det bedre af at skrive, eller jeg er ihvertfald ikke blevet rask af at skrive. Skriveriet har ikke kureret den psykiske sygdom. Det har derimod givet en bedre ramme for bedring”, lyder det fra Dixen. 

konference om narrativ medicin


Med dette indspark får deltagerne herefter lov til at diskutere, hvad de har fået ud af konferencen. 
“Vi skal huske på, at dette ikke er for alle”, lyder det fra sidemanden. 
Diskussionen bliver taget i plenum, hvor de tre arrangører får pointeret, at skriveværkstederne ikke er mirakelkure. Anders Juhl Rasmussen minder os om, at narrativ medicin er en kontekstbaseret tilgang i psykiatrien og blot en del af løsningen på problematikken om afstanden mellem patient og sundhedsvæsnet. 

“Der er ikke nogen nemme løsninger på meget svære problematikker. Mit håb er, at narrativ medicin bevæger sig i forskellige retninger - både somatisk og psykiatrisk. Jeg anerkender alle de tiltag, som findes i forvejen, men det, som narrativ medicin særligt kan bidrage med, er at give patienten en stemme og sætte mennesket i fokus frem for sygdommen.” 

Således lyder det afslutningsvis fra lektor i narrativ medicin med opbakning fra de resterende to arrangører, mens den sidste klapsalve giver genklang i rummet. 

Redaktionen afsluttet: 19.10.2022