Make America Great Again: hvad gik galt for demokraterne?
Turen til Washington D.C. er lagt bag os, efter at have oplevet valget på egen hånd i den Demokratiske højborg og svingstaten Pennsylvania. Med store indtryk af det amerikanske samfund og politiske kultur, kan vi efter endt ophold sætte os ned og reflektere over, hvad vi så, hørte og følte i de forenede stater midt i valgets øje.
Hvad gik galt?
Det samlede resultat af det afholdte valgt til præsidentembedet og den amerikanske kongres kalder på selvransagelse hos Det Demokratiske Parti. Selvom den procentuelle forskel mellem Donald Trump og Kamala Harris formentlig ender med at være ret lille, når alle stemmerne er talt op, taler valgmandskollegiet sit tydelige sprog. Læg dertil et republikansk flertal i begge kamre, og du har den såkaldte government trifecta – altså en situation, hvor ét parti besidder flertallet i Senatet, Repræsentanternes Hus og præsidentposten. Sådan ser det minimum ud frem til midtvejsvalget om knap to år. Når man som siddende parti taber regeringsmagten, så er det selvsagt skidt. Når man ligeledes taber alle de såkaldte svingstater, så er det rigtig skidt.
Et af de helt store spørgsmål er derfor; hvad gik galt for Det Demokratiske Parti? Der er mange svar på dette spørgsmål, men nærværende forfatter vil forsøge at skitsere noget af det, der ikke handler om abort, migration og økonomi.
Siddende præsident Joe Biden har i 2024 stort set haft en kontinuerlig opbakning på under 40 %. Det er meget lavt, og ud fra denne betragtning vil det alene være svært at se et genvalg for sig. Det er værd at bemærke, at Kamala Harris som siddende vicepræsident også er en del af den nuværende administration, som altså er ganske upopulær. Kendskab og resonans er vigtigt i en amerikansk valgkamp. Da Harris kom lidt kaotisk til posten, som Demokraternes bud på en præsidentkandidat, skulle man derfor tro, at alle sejl blev sat ind på at bryde frem i medierne, så vælgerne kunne få et indblik i, hvem alternativet til Donald Trump nu var. Her rammer vi en i mine øjne helt uforståelig strategi fra Demokraternes side. Kamala Harris virkede til at undgå pressen i det første stykke tid efter udnævnelsen. Hvad var rationalet bag dette, når man efter sigende var en ny kandidat, som kunne tilbyde amerikanerne en frisk start med nyt lederskab? Ville det ikke være klogt at fortælle alt og alle om dette? Det er så absolut undertegnedes opfattelse, især når man inddrager det faktum, at Donald Trump om nogen mestrer mediernes søgelys. Lad mig kort vende tilbage til den siddende administrations opbakning. For som valgdagen nærmede sig, forsøgte kandidat Harris at appellere til amerikanerne gennem forskellige tv-programmer. Dette skete blandt andet den 8. oktober i ”The View” på ABC News. Harris blev direkte adspurgt, om hun ville have gjort noget anderledes, hvis hun havde fast sæde i det ovale kontor i stedet for præsident Biden, og hun svarede nej. Men ikke nok med det, så forsikrede Kamala Harris også om, at hun havde været en central del af de beslutninger, præsident Biden har foretaget sig siden han indtog embedet den 20. januar 2021. Næppe et smart træk.
Man skal nødig simplificere amerikansk politik, som har mange væsentlige nuancer, der er nødvendige at inddrage for at få det fulde billede. Alligevel er det værd at bemærke ovenstående episode. Hvis man ikke vil adskille sig fra en åbenlyst upopulær administration, kan man heller ikke forvente et andet valgresultat – heller ikke selvom modkandidaten er tæt på at være lige så upopulær. Til gengæld kender amerikanerne Donald Trump på godt og ondt. Det lykkedes aldrig for Kamala Harris at opnå det samme.
Hvad kan der forventes af Donald Trump 2.0?
Med knap tre millioner flere stemmer brager Donald Trump, igen, ind i Det Hvide Hus. Trump sejrede med intet mindre end 312 valgmænd mod Kamala Harris’ 226 og bliver den anden præsident siden Grover Cleveland til at sidde to perioder af to omgange. Dermed slår Trump mange rekorder udover at være den første republikanske præsident til at vinde størstedelen af befolkningens stemmer.
Hos Trump giver det forbløffende stort mandat til at fremme MAGA agendaen, der går på at bygge muren færdig, så illegale immigranter ikke tager turen til frihedens land, hvilket retorikken allerede afskrækker at gøre for nogle. Priserne skal også ned på dagligvarer, hvilket har været den helt store kernesag for Trump. Hvordan det præcist kommer til at foregå, er endnu uvist. Til syvende og sidste har Trump et par høner at plukke med visse personer og agenturer, der, efter eget udsagn, forurettede ham under hans sidste embedsperiode. Det skal de bøde for nu.
Vi ser allerede tendenser til, hvordan den kommende administration vil spille sig ud, med nomineringer som Matt Gaetz, tidligere medlem af Repræsentanternes Hus for Florida, til Justitsminister og Tulsi Gabbard, også tidligere medlem af Repræsentanternes Hus for Hawaii, som Direktør for Internationale Efterretninger. Justitsministeriet var i særdeleshed i fokus, da Trump beordrede det til at efterforske sine politiske modstandere, som dengang bar efternavnet Biden. Nu skal der dæmmes op for, at sådanne tiltag kan muliggøres og ikke forhindres af etablerede medarbejdere eller ministre, der sætter grundloven og regler over politisk vilje.
Samtidig var det knap så heldig for Trump i 2016, da forbindelser mellem Trumps administration og et russisk netværk plantede en mistanke om, at de to lejre havde samarbejdet om at få hacket Hillary Clintons emails, den daværende præsidentkandidat for Demokraterne. Med Trumps valg af Gabbard til at lede internationale efterretninger forsøger han, om ikke andet, at overtage styringen af en ellers uafhængig afdeling rundt om præsidentskabet.
Imens Trump ikke vil kendes ved det nu meget velkendte Project 2025, så er det uundgåeligt, at det ikke vil have nogen form for indflydelse på den kommende administration. Hvilke forandringer der venter under den nye administration, er svære at forudsige. Dog viser nomineringerne af Gabbard og Gaetz, at Trump har taget den seriøse hat på, og vælger kandidater i rettidig omhu på baggrund af loyalitet i stedet for ekspertise,.
Mange usikkerheder er der i skrivende stund ved den nye Trump administration. En gentagelse af 2016 kan ikke udelukkes, men forsøg på at reetablere den føderale regering er undervejs i langt større stil end var tilfældet i hans første embedsperiode.