Karrierevejlederen: Var du nervøs for at blive afsløret i eksamens-bluf?

Af Pernille Bech-Jacobsen, karriere@sdu.dk., 08-02-2022

Eksamenstid er slut – var du nervøs for at blive afsløret i et bluf?

Ja, måske, selvom du slet ikke engang snød? Havde du også følelsen af at der når som helst kunne komme nogen og prikke dig på skulderen for at fortælle dig at du slet ikke hører til her? Eller at de andre opdagede hvor lidt du ved eller kan? Så kan jeg fortælle dig at du ikke er alene.

Det er en følelse som rigtig mange studerende møder igennem deres eksamenstid – men også i løbet af den øvrige studietid. Det er sjovt nok bare ikke en man taler højt om – for tænkt nu hvis det ikke bare var en følelse, men faktisk sådan at det forholdt sig.

Ja sådan kan man faktisk godt have det. Der findes forskellige ord for det, men mest brugt er nok ”imposter-komplekset”. Imposter-komplekset kan også komme til udtryk på andre måder f.eks. ved at man konstant går rundt og sammenligner sig med andre. Man går simpelthen – uden at man måske er klar over det – og overvurderer alt det andre gør og undervurderer ens egen indsats. Hvis man får ros, så prøver man endda at bortforklare det ved, at man blot har været heldig eller at det kunne enhver da have gjort. Kender du det? Eller at du har enormt høje forventninger til dig selv, men det er som om du aldrig kan leve op til dem?

Så synes jeg, at du skal gøre dig selv den tjeneste at tage mod til dig og gøre noget ved det.

For der er faktisk noget du kan gøre (blev du lige en lille smule lettet der?). Jeg siger ikke, at det bare lige er et quickfix, da det som oftest er et mønster man har haft med igennem en lang periode eller for nogen hele livet. Men der er faktisk noget man kan gøre. Scroll længere ned, hvis du bare gerne vil vide hvad du skal gøre – og ellers læs med her og bliv lidt klogere på Imposter-komplekset.

Imposter-kompleks-hvad-for-noget?

De folk, der oftest har dette kompleks med i deres rygsækken, kan typisk opdeles i tre typer (hvis vi er i det sterotype hjørn).

Type 1: De såkaldt 12-talspiger (lad os kalde det perfektionisterne, da 12-talspiger, jo faktisk også kan være drenge), der har høje forventninger til sig selv og er bange for at skuffe eller ikke at leve op til forventningerne, da de har en oplevelse af ikke at være særlig dygtige.

Type 2: De højt begavede, der altid har haft nemt ved tingene og ikke har behøvet at knokle igennem gymnasiet for at få gode karakterer. De bliver måske først bekendt med følelsen, når de starter på universitetet, fordi de nu møder en anden måde at studere på og det her kan være svært at vide, hvornår noget er godt nok. Her kan de opleve at få en slags selvhæmmende adfærd, hvor de udskyder tingene til sidste øjeblik og så bliver resultatet ofte også derefter. Herefter kan de slå sig selv i hovedet med sætningen ”ja ja, men hvis jeg bare var gået i gang noget før, så var det nok blevet bedre, men det kunne jeg jo ikke, og jeg duer ikke til noget.”

Type 3: Familiens hvide får – altså dem, der skiller sig ud fra deres familie ved at være begavet eller ved at klare sig godt i tilværelsen. De har ikke haft nogen at spejle den følelse i og derfor kan også de få et lidt fordrejet forhold til deres egne evner.

Kan du genkende dig i nogle af typerne? Jeg har mødt alle tre typer og har også set imposter-komplekset udfolde sig i større eller mindre grad. For der er ikke en ”rigtig” måde at have et imposter-kompeks. Det kan være noget, man kæmper meget med eller noget som gæsteoptræder en gang imellem. Og jeg skal da heller ikke sige mig selv fri for også at have mærket til komplekset både undervejs i min uddannelse og i arbejdslivet – jeg vidste bare ikke at det var ”en ting”. Men det gør det unægtelig lidt nemmere at kunne arbejde med et imposter-kompleks i stedet for en reel opfattelse af, at man ikke fortjener det man opnår.

De gode råd:

Jeg lovede dig jo, at der er noget af gøre. Der findes mange gode råd til, hvad du kan gøre. Jeg har samlet et par af dem nedenfor:

1. Bliv bevidst om, hvad der er din udfordring. Dyk lidt mere ned i imposter – læs om det på internettet, besøg os i Karrierevejledningen eller vores kollegaer i Studie og Trivsel. Der er meget god information om emnet og vi vil gerne hjælpe dig med at få det information og hjælp, du har brug for.
   
   
2. Begynd at forstå og reflekter over, hvornår du bliver ramt af det – og hvorfor. Hvilke af de ting du læser, kan du genkende dig i og hvilke er ikke dig?
   
   
3. Få et realistisk syn på dine kompetencer. Det kan virke mærkeligt – især hvis du tænker, at du jo har et fuldstændigt realistisk billede af, at du jo ikke er særlig god, men blot heldig. Du skal stole på, at du faktisk har de kompetencer, som du får ros og anerkendelse efter. Nogle gange kan det faktisk også hjælpe at bruge dem i en anden kontekst, f.eks. studiejob eller et projektorienteret forløb. Vi hjælper dig med at finde din fremgangsmåde.

    

4. Øv dig i at tage imod anerkendelse og feedback – og øv dig i at lade være med at bortforklare, men blot sige ”tak” – evt. med en tilføjelse ”det er jeg glad for, at du synes”.

    

5. Sørg for at du giver dig selv den rigtige feedback. Her kan det være en god idé at fokusere mere på indsatsen fremfor resultatet. Det er med til at mindske det præstationspres, der enten er udefra eller inde fra dig selv.

Hvis du vil høre et par andre gode råd, så kan du lytte til podcasten Karriereland – afsnit 16, hvor vi har interviewet ekspert i imposter-komplekset Ann C. Schødt.

Efter du nu har været igennem denne klumme, så læg lidt mærke til hvordan du talte til dig selv i denne eksamensperiode – og hvordan du taler til dig selv i det næste semester. Og kig dig omkring og overvej om der måske kunne være nogle af dine studiekammerater, der kunne have brug for også at læse dette – det kunne måske være en stor lettelse for dem at vide, at det er en helt almindelige følelse, som vi bare gerne vil have sparket til hjørne.

Indlæg af Pernille Bech-Jacobsen, Karrierevejleder