Kandidatreform: hvad betyder det for dig som studerende?
Fra politisk hold er det besluttet, at kandidatsystemet skal reformeres markant. Men hvad kommer det til at betyde i praksis – og hvilke konsekvenser kan det få for dig som studerende? Vi har talt med SDU’s rektor for at få et fagligt perspektiv på reformen og dens mulige følger.
En kortere kandidatuddannelse på 75 ECTS, to varianter af erhvervskandidatuddannelsen – eller den traditionelle toårige kandidat på 120 ECTS-point. Sådan kan virkeligheden komme til at se ud for kommende studerende, når kandidatreformen begynder at træde i kraft i løbet af de næste par år.
Risiko for et A- og et B-hold?
En af de mest diskuterede konsekvenser ved reformen er muligheden for, at vi kan ende med to "hold" af kandidater: ét hold, der tager den længere, traditionelle kandidatuddannelse på 120 ECTS, og ét hold med en kortere uddannelse på 75 ECTS.
Jens Ringsmose, rektor på SDU, er bekymret for, at dette kan skabe en ulighed på arbejdsmarkedet.
"Vi har i lang tid argumenteret for, at det ikke var den rigtige vej at gå at forkorte kandidatuddannelserne. Men det er politisk besluttet, og vi er underlagt politisk kontrol. Nu arbejder vi konstruktivt på at implementere reformen så godt som muligt," siger han.
Den korte kandidatuddannelse på 75 ECTS kan skabe en opdeling mellem de studerende, som vælger den kortere uddannelse, og dem der fortsætter på den toårige.
Hvilken virkning vil det få på arbejdsmarkedet?
Jens Ringsmose påpeger, at der er en bekymring for hvordan erhvervslivet og det offentlige vil tage imod de forskellige typer af kandidater. Især hvis man som arbejdsgiver kan få fat i de toårige kandidatuddannede til samme pris som en etårig kandidatuddannet.
"Der er en risiko for, at vi får et A- og et B-hold. A-holdet, der har taget den toårige kandidatuddannelse, og B-holdet, som måtte nøjes med 75 ECTS. Det er en alvorlig bekymring, som vi selvfølgelig prøver at arbejde imod," siger han.
Han forklarer, at det dog også er muligt, at de korte kandidatuddannelser vil blive så attraktive og relevante, at de studerende, der vælger dem, også vil være eftertragtede på arbejdsmarkedet.
SDU vil kæmpe for de studerende
Eftersom det ikke er SDU’s eget initiativ med kandidatreformen, men noget, der er vedtaget af regeringen og Folketinget, er det naturligvis en udfordring for universitetet at implementere reformen på den bedst mulige måde. Men ifølge Jens Ringsmose er der stadig meget, som SDU kan gøre for at sikre, at de studerende får den bedst mulige uddannelse – uanset hvilken model de vælger.
"Vi kommer til at arbejde stenhårdt for at sikre, at 75 ECTS-uddannelserne bliver af høj kvalitet. Vi skal sikre, at de studerende får et solidt fundament, som gør dem attraktive for arbejdsgiverne. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at de studerende ikke står tilbage med en lavere faglighed eller dårligere muligheder på arbejdsmarkedet," siger han.
Reformen er stadig i sin opstart, og der er mange detaljer, der endnu skal falde på plads. Men én ting er sikker: Fremtidens kandidatuddannelser vil ikke være de samme som dem, vi kender i dag.
Foto: Syddansk Universitet