Guide: SoMe for dummies
Er du influencer-elskeren, nyhedsforfølgeren eller den passive nyhedssøger? Lige meget hvilken personlighedstype du er, så er der et socialt medie til dig! Her er en guide over nogle af de største sociale medier i Danmark, og hvordan du kan bruge dem.
Sociale medier bliver kun mere og mere udbredt, samtidig med at udbuddet kun bliver større. Kort beskrevet er sociale medier en samlet betegnelse for digitale tjenester, som muliggør interaktion mellem relationer. Tidligere skete det for det meste gennem brugergenereret indhold, men i dag opererer mange af de store sociale medier med enorme mængder af annoncering, som er betalt indhold fra f.eks. virksomheder. Det betyder dog ikke, at det brugergenerede indhold er væk. Tværtimod, for med fremkomsten af især TikTok lever brugergeneret indhold i bedste velgående.
Sociale medier har både en masse fordele ved at skabe online fællesskaber og opmuntre til brugernes kreative hjørne, men de kommer desværre også med et stigende antal negative konsekvenser. Derfor giver det ikke mening at få en profil på flere sociale medier, end du faktisk bruger. Her kommer en guide over 5 store sociale medier i Danmark, og hvad du kan bruge dem til.
Influencer-elskeren (Instagram):
Instagram er platformen for billeddeling. Du kan både poste opslag, videoer og stories (billeder eller videoer der kun kan ses i 24 timer, medmindre du gemmer dem). Her skal du vise dig selv gennem æstetisk flotte billeder af høj kvalitet, men du skal samtidig også vise en mere personlig og afslappet side. På Instagram kan du både interagere med dine venner, med andre med samme interesser som dig og med kendte personligheder. Du kan fremstille dig selv og forskønne din hverdag gennem billeder og videoer. Samtidig er virksomheder dog også meget aktive på platformen, hvilket har skabt de mange influencers, som reklamerer for produkter og tjenester gennem formidlingen af deres idylliske hverdagsliv. Os som brugere er dog blevet mere kritiske, og efterhånden daler vores troværdighed til influencers, som kun viser de pæne sider frem. Derfor viser selv de mest polerede influencers også nogle helt almindelige sider af sig selv. Det betyder dog ikke, at vi ikke længere bliver påvirket i stor grad af influencers på platformen.
Reels er Instagrams betegnelse for vertikale, korte videoer. Generelt er korte videoer blevet en utrolig populær måde at formidle et klart budskab ud til en stor målgruppe. Min vurdering er dog, at medmindre du kun bruger Instagram, så brug TikTok til videodeling. De såkaldte ’TikToks’ bliver oftest også postet på Instagram, men de bliver stort set altid først populære på TikTok.
Noget af det, der gør Instagram meget attraktivt, er hashtags. Omkring 7 ud af 10 opslag inkluderer hashtags, og denne slags opslag har et 12% højere engagement end opslag uden hashtags. Det er derfor en effektiv måde at gruppere opslag på.
How to Instagram:
- Del æstetisk flotte billeder, som fanger folks opmærksomhed.
- Vis din personlige side frem, så du skiller dig ud fra mængden.
- Brug hashtags, så du kan gruppere opslag.
Relatable-søgeren (TikTok):
Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg efterhånden har vist min kæreste TikTok-videoer og sagt ”Det gør du også” eller ’Det er os!” TikTok er platformen for videodeling. Især korte videoer er populære. Du kan ikke poste en video på over 10 minutter. Selvom TikTok stadig er forholdsvis ny som populær platform i Danmark, så bliver den kun større. Flere er af den overbevisning, at størstedelen af brugerne er unge. Det er ikke forkert, men faktisk er andelen af brugere over 30 år i stor vækst.
På TikTok er trendy sange og lyde vejen frem. Der er for det meste ikke behov for at opfinde den dybe tallerken, for brugerne vil gerne se, hvordan du fortolker, det der trender lige nu. Førhen var platformen mest til dansevideoer, men i dag kan du finde videoer af alt og alle – både helt almindelige mennesker og kendisser. Selv politikerne var utrolig aktive på platformen under valgkampen. Brugere viser især helt almindelige hverdagsting. Derfor er det også dejlig nemt at få et hurtigt grin, når du ser noget relaterbart på dit feed. Det er også grunden til, at flere kan bruge uttalige timer på at scrolle TikToks igennem.
Når TikTok stadig er så ny, som den er, så er det brugergenererede indhold stadig det dominerende. Det er muligt for virksomheder at annoncere på TikTok, men det er ikke helt så udbredt endnu, som på andre platforme. Det gør det lettere at komme ud til en stor brugergruppe helt gratis. Influencers er dog ved at blive en større ting på platformen, så hvis du gerne vil have fat i de nyeste virale produkter, skal du nok finde dem her.
How to TikTok:
- Del korte videoer ud fra populære sounds.
- Få inspiration og kopier det andre gør med dit eget twist.
- Dit budskab skal formidles så kort og præcist som muligt.
- Brug så lidt tekst som muligt.
Nyhedsforfølgeren (Twitter):
Twitter vil i de kommende år enten blive rigtig godt eller rigtig skidt. Som det ser ud lige nu, hælder det nok mest til det sidste, men håbet er da ikke ude endnu.
Hvis du er typen der vil have nyhederne helt dugfriske, så er Twitter din bedste ven. Et tweet kan maks fylde 280 tegn sammen med et billede, video eller link. Her udklækkes nyhederne, og du kan både følge dine venner, medier og offentlige personer. Twitter er dog ikke platformen til at følge med i hvad dine venner får til aftensmad. Der skal du i stedet hoppe på Instagrams influencer-elsker-vogn. Tweets hører i højere grad til i det professionelle hjørne, hvor især medier og virksomheder kan skabe en værdifuld interaktion. Både politikere, pressen og andre vigtige meningsdannere har en høj tilstedeværelse på platformen, så hvis du gerne vil følge med i det nyeste inde fra Christiansborg, er Twitter et godt sted at starte.
How to Twitter:
- Skriv kort og præcist.
- På Twitter går det hurtigt! For at være aktuel, skal du være hurtig på tasterne.
- Hvis du har en kontroversiel kommentar til et emne eller en upopulær holdning, så er Twitter et godt sted at lufte den.
- Alt over 10 ord i et tweet er oftest for langt. Sæt hellere et link ind.
Arbejdsnarkomanen (LinkedIn):
Min personlige holdning er, at LinkedIn sagtens kan overhale Twitter om 3-5 år. Modsat de andre medier er LinkedIn primært et professionelt medie. Her kan du skabe forbindelser med andre ligesindede arbejdsmæssigt og både finde og blive fundet til jobs. Platformen er derfor både til arbejdsgivere og arbejdstagere. Virksomheder kan bruge platformen til at markedsføre sig selv, men du kan gøre lige præcis det samme ud fra dine egne kompetencer. Brug platformen til at fortælle din egen historie og vis det du tidligere har lavet.
De seneste år er der sket en stigning i andre former for indhold på platformen. Flere vigtige meningsdannere bruger nu LinkedIn som et supplement til Twitter til formidling af de nyeste historier. Den arbejdsmæssige og professionelle vinkel på LinkedIn er meget attraktiv. Den mindre gode side er, at algoritmerne fungerer på samme måde som på Facebook. Organiske opslag er utrolig sværere at få spredt og skabe engagement på, fordi annoncering er så udbredt. Jeg vil dog stadig mene, at du skal holde øje med platformen. Den har potentiale til at blive meget større end nu.
How to LinkedIn:
- Vis din professionelle side frem.
- Udforsk mulighederne inden for din karrierevej.
- Som studerende er det en rigtig god idé allerede at få en LinkedIn-profil nu.
- Du kan både tjekke dine muligheder og konkurrenter ud.
Den passive nyhedssøger (Facebook):
Den passive nyhedssøger er personen, der læser nyheder i ’Forslået til dig ’-opslagene, og samtidig følger med i, hvilket juletræ din moster i år har postet på sin profil. På Facebook kan du fortælle dine venner og familie, hvad du ’har på hjerte’. De fleste af os har en Facebook-profil, men det er de færreste, der stadig aktivt poster på den. Der er gået lidt for meget annoncering i den, men det betyder ikke, at Facebook ikke stadig er en vigtig social platform. Det er faktisk ret ekskluderende, hvis man ikke har en Facebook-profil, da det er her vi bliver en del af grupper og bliver inviteret til begivenheder.
Den primære målgruppe på platformen er efterhånden skruet op til de 30+. Hvis du ikke har det store overskud til selv at gå ind og aktivt vælge det, du gerne vil se, så er Facebook et godt sted at befinde sig. Du kan scrolle igennem forslået indhold i lange baner, og der vil efterhånden poppe meget frem, som vil interessere dig. Algoritmerne på Facebook er hurtige til at finde indhold til dig, som du synes er spændende. Især videoer klarer sig godt på Facebook for tiden.
How to Facebook:
- Generelt er for meget tekst et no go, men hvis du har en eller anden super lang tekst, du gerne vil formidle, så post den på Facebook.
- Over 80% af danskerne har Facebook, så brug platformen til både at interagere med nye og gamle relationer.
- Du skal kunne håndtere at blive eksponeret for mange reklamer.
Hvis du vælger sociale medier ud fra hvilken slags person, du er, og hvad du interesserer dig for, så er der god chance for at få meget mere ud af din tilstedeværelse uden negative konsekvenser. Husk at algoritmer på sociale medier er utrolig specialiserede i at vise dig mere af det indhold, som passer til dine interesser og holdninger. Derfor skal du altid huske at tage det, du læser med et gran salt, da såkaldte ’filterbobler’ og misinformation er en stigende tendens. En god tommelfingerregel er altid at følge nogle profiler, som du måske ikke er enige med, men som kan give dig et mere nuanceret syn på dine egne interesser og holdninger. Derudover prøver sociale medier altid at designe efter at få brugerne til at bruge så meget tid på mediet som muligt. Hvis du, ligesom så mange andre, kan komme til at bruge flere timer på at scrolle TikToks igennem eller gå tusindvis af billeder igennem på Instagram, så prøv at sætte en timer på 10 minutter. For meget tid på sociale medier gør ikke noget godt for os. Find derfor en passende tidsramme, så du kan få et godt boost, uden det går i den forkerte retning.
Husk at du kan følge RUST Studentermedie på både Facebook, Instagram, Twitter og TikTok.