Fra trompetist til DJ: mød Nandu
Rasmus Vincentz aka Nandu laver elektronisk musik og spillede torsdag aften på Generator Festival. Hans største drøm er at kunne leve af elektronisk musik, men engang var den at blive trompetist.
Foto: Jonathan Damslund
Røgmaskinen blæser røg mod himlen, og røde laserstråler skærer gennem luften. Bløde housetoner smyger sig i den lune efterårssol. På scenen bag en pult står musikeren, produceren og DJ’en Nandu. Det er tidligt på aftenen, og han er en af de første til at åbne ballet, der er Odenses nye studiestartsfest: Generator Festival.
Jeg møder manden bag kunstneren Nandu en time inden, han går på scenen. Hans navn er Rasmus Vincentz, og han er en kun 27 år gammel producer, musiker og DJ. Kunstnernavnet Nandu har dog kun eksisteret siden 2015.
Rasmus voksede op i en lille by kaldet Fensmark. Han brugte megen af sin barndom på at sejle Middelhavet rundt med sin familie, og så har han beskæftiget sig med musik, siden han var seks år gammel.
”Min interesse for musik kom helt naturligt. Farfar spillede violin, og morfar spillede klaver. Så jeg startede til trompet og har spillet musik siden da,” siger han.
Årene gik med trompeten, og Rasmus drømte om at blive den næste Louis Armstrong. Men så fandt han ud af, at det var muligt at producere musik på sin computer. Denne digitale frihed tiltalte ham:
”Når man spiller trompet, spiller man ofte musik, som andre har skrevet. Med elektronisk musik fik jeg mulighed for at skabe mit helt eget og at spille efter mine egne spilleregler. Der opstod en kærlighed for at skabe noget, der var mit
Sådan blev drømmen om at være trompetist skiftet ud med den om at kunne leve af at lave elektronisk musik. Og al den faglighed, Rasmus havde fra trompeten, kunne han pludselig bruge til at skabe.
Et liv i selskab med musik
Rasmus’ liv har altid været fyldt med musik. Han gik på musikskole i otte år og har jobbet som booker og arbejdet på Strøm Festival, og derudover kan han læse noder og skrive musik; kompetencer, han bruger hver dag.
Hans musikalske baggrund har givet ham en stor fordel i en branche, hvor konkurrencen er benhård. Digitaliseringen har nemlig gjort, at stort set enhver kan producere elektronisk musik. Og denne mulighed er der mange, der benytter sig af:
”Digitaliseringen har demokratiseret musikken, så alle – uanset hvor mange penge de har – kan få lov til at lave musik. Det synes jeg grundlæggende er mega fedt. Men digitaliseringen gør også, at man kan lave musik uden nødvendigvis at have forstand på det, og derfor laver mange musik. Så for at skille sig ud er man nødt til at have noget, som de andre ikke har. Min musikalske baggrund gør mig i stand til at skille mig ud.”
Fordelen ved at have stort kendskab til musik har altså for Rasmus været, at han har haft nemmere ved at finde sin egen lyd. Således laver han også det meste af sin musik selv.
”Elektronisk musik er lidt som et puslespil; man kopierer, man sætter ind, man klipper. Og så kan man spørge sig selv: det puslespil, jeg laver, samles det af brikker, jeg selv har lavet, eller samles det af brikker, jeg har lånt af andre?
Der er dog også en enkelt ulempe ved at have en stor musikalsk baggrund. Den er, at Rasmus – ifølge ham selv – nogle gange kan være snobbet:
”Når man forfiner sine evner inden for et felt, så risikerer man jo at blive en smule snobbet. Men sommetider opstår der noget unikt i den der fejl, den der umiddelbarhed, du kan have, hvis du ikke ved, hvad du laver. Og det kan nogle gange være lidt svært for mig at høre, fordi jeg ikke kan fokusere på andet end fejlen.”
Rasmus’ største drøm som kunstner er at kunne leve af at lave musik uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt det kan betale regningerne:
”Jeg gør det ikke for pengene, men på et tidspunkt i mit liv nåede jeg til et punkt, hvor jeg indså, at hvis jeg vil gøre det her, er jeg nødt til at tjene penge på det. Så det er min største drøm, for jeg kan slet ikke forestille mig at skulle lave noget andet.”