Fortidens DNA kan spille en vigtig rolle i en fremtid, hvor det er gået galt
I en verden, hvor klimaforandringerne kun ser ud til at gå en vej, kan det se sort ud. Men efter at have hørt DNA-forskeren Eske Willerslevs foredrag ’’Jagten på verdens ældste DNA’’, gik det op for mig, at der er mere, vi kan gøre, selv når det er ’’for sent’’. For en af fremtidens katastrofer, som følge af de menneskeskabte klimaforandringer, kan muligvis løses med DNA fra fortiden.
Fra pelsjæger til DNA-jæger
Eske Willerslev er en dansk verdenskendt DNA-forsker, som har været med til at revolutionere og bryde rammerne for DNA-forskning. Det har han bl.a. gjort ved at finde verdens ældste DNA, som daterer 2 millioner år tilbage til et Grønland med 15 graders varmere vejr, hvor et rigt og varieret dyreliv boede på frodige arealer fyldt med græs og træer. Denne bedrift har siden hen lagt navn til Eske Willerslevs seneste foredrag, "Jagten på verdens ældste DNA", som var forbi Odeon i Odense d.2. december 2024. I foredraget præsenterede Eske Willerslev sin snørklede vej fra pelsjæger i Sibirien til biologistuderende på KU, en vej, der senere ledte til en karriere som DNA-jæger og et banebrydende fund af DNA, der udover at give et indblik i fortiden kan sikre, at vi har planteliv og fødevarer i fremtiden, potentielt.
Drill baby drill
Selvom jeg som spæd studerende langtfra har overblik og forståelse af hele verden, så synes jeg allerede den overfladiske skitse tegner et sort billede for klimaet, som jeg tror, mange andre også fornemmer. Med en nyvalgt Donald Trump, hvis holdning til klimakrisen er fake news, og ’’drill, baby, drill.’’ For med mere olie kan USA skaffe flere dollars, så man ikke taber konkurrencen mod Kina, som buldrer derud af og indkasserer tonsvis af kapital b.la. på Vestens forbrug af billige Temu-varer, samtidig med, at oliesheiker i Mellemøsten skovler olie op, så vi fortsat kan flyve mere og mere til Sydens skovbrande. Alt det samtidig med, at resten af verden forsøger at følge med i det kaotiske vækstkapløb.
Ja, så kan det godt se en lille smule sort ud for den klimakrise, en række personer går meget op i, og som endnu flere prøver at gå lidt mere op i. For i det nuværende verdenssystem er penge og salgsteknikker en højere prioritet på dagsordenen end destruktionen af visse verdensdele, da det simpelthen handler om overlevelse og om at være med i magtkapløbet. Det kan være svært for mig at se, hvordan vi som enkelte individer bagerst i bussen kan trække bremsen mod den uundgåelige klimakatastrofe. Det er stadig vigtigt at holde sig idealistisk og have visioner for, hvordan man kan leve grønnere som individ, men det er samtidig vigtigt at forholde sig realistisk og indse, at det ser skidt ud for klimamålene. Derfor er det vigtigt at være forberedt. Mange kender allerede til kystsikringer mod forhøjede vandstande for eksempel. Men endnu et problem, vi står overfor, er fødevaremangel grundet tørke og ekstremt vejr. Dog er der en mulig løsning på problemet, hvis man kigger på molekylært plan. For ifølge DNA-forskeren Eske Willerslev, kan man potentielt løse problemet ved at se nærmere på gener og oldgamle fund af DNA.
En ny verden skabt med den gamle
’’Mange siger, at det måske kommer til at ligne Sydfrankrig lidt, og det er jo ikke så galt alligevel, men ærligt talt, vi aner det ikke.’’ Nogenlunde sådan lød det fra Eske Willerslev hen mod slutningen af foredraget. For hvis Grønland har haft træer og græsenge, hvordan kan Danmark så ikke komme til at se ud i fremtiden? En ting er sikkert, og det er, at det bliver markant anderledes, for når klimaet ændrer sig, bliver det ikke kun varmere, men alt fra græssorter, træer og dyr bliver også nødt til at indordne og ændre sig verden over. Derfor kan vi forvente et helt anderledes landskab, hvor landbruget slår fejl, hvor vi ikke kan dyrke de samme afgrøder, som vi har været vant til. Men hvordan kan forskere som Eske Willerslev redde verden fra fødevaremangel med DNA?
Biologien præsenterer et nyt håb og en defensiv front for klimakampen i en verden, hvor de irreversible ændringer er hændt. For ved at kigge på fortidens DNA fra tidligere geologiske perioder, som ligner den, vi bevæger os hen mod, kan forskere kortlægge, hvordan vi skal overleve i en varmere verden.
Vi står overfor et kollaps af fødevareindustrien, og det gælder både for de planter, vi dyrker og de husdyr, vi har, og man ser allerede den globale fødevareproduktion falde. Tidligere har naturen selv muteret og indordnet sig, men da de menneskeskabte klimaforandringer accelererer enormt hurtigt, bliver det svært for evolutionen at følge med. Men ved hjælp af gammelt DNA kan man finde ud af, hvordan økosystemerne så ud for flere millioner år siden, hvor verden så nogenlunde ud temperaturmæssigt, som den kommer til i fremtiden. Dermed kan forskere finde ud af, hvordan vi skal udvikle og styrke afgrøder med de rette gener fra fortiden, så de kan klare fremtidens klimaforandringer. Derudover kan forskere kombinere forskellige arter for at skabe velfungerende økosystemer. På den måde kan vi opretholde landbruget, som vi kender det og undgå fødevaremangel og hungersnød på globalt plan, hvis det lykkes, hvilket må siges at være vigtigt.
Det er netop det, Eske Willerslevs næste projekt går ud på. For i et samarbejde med forskerholdet med det græske navn for beskyttelse Aegis, hvilket er kort for Ancient Environmental Genomics Initiative for Sustainability, vil man med særligt fokus på byg, hvede og ris, sikre sig, at vi fremtiden kan få planter med gener, der gør dem i stand til at gro hurtigere, tåle mere varme eller overleve med mindre næring.
Forsøgene viser allerede positive resultater, og mod slutningen af sit foredrag viste Eske Willerslev stolt et billede frem af en hårdnakket bygplante der har muteret i et laboratorium med hjælp fra forskerholdet, så den har modstandsdygtige gener, der ligner dem arter fra Grønland havde for 2 millioner år siden. Der er altså håb for videnskaben, og forhåbentlig kan vi fortsat regne med at få hvedemel til bagværk, ris i vores thai-box og byg til vores øl, selv om vi bevæger os mod en verden, der er markant anderledes end i dag.
Så selv hvis vi ikke formår at bremse klimaforandringerne, så har Eske Willerslevs foredrag ’’Jagten på verdens ældste DNA’’ givet mig håb for, at vi gennem forskning og innovation kan modarbejde de konsekvenser, vi går i møde.